I sidste uge var jeg på Holmen for at besøge en startup-virksomhed. Jeg mødtes med to gutter, der sammen med de øvrige folk i firmaet sidder i et stort kontor-kollektiv med udsigt over vandet, og på femte sal fik vi en overordentlig lækker frokost med i øvrigt mange grønne valgmuligheder. Det var en sand fornøjelse for en selvstændig trunte som mig, hvis eneste savn fra livet som lønslave er buffeten i kantinen. Og så var gutterne flinke. Og sindssygt passionerede.
Og de fik smittet mig! Vi gennemgik den nye app, de har udviklet, sammen, og jeg er allerede totalt hoppet med på vognen. Både mit konkurrence-gen, min grønne side og den dér mavefornemmelse af, at man nok godt kunne gøre lidt mere, er aktiveret!

Den nye app hedder barry, og lad mig lægge ud med at forkynde, at den er ganske gratis. Både at downloade og at anvende. Man klikker blot på ‘prøv lidt barry’, når man har åbnet appen.
barry er kort fortalt en ny måde at få overblik over sit elforbrug på. Det kan lyde både sygt fedt og pænt kedeligt på én gang, for elregninger ér kedelige. Men det ved folkene bag barry godt – det er faktisk derfor, de overhovedet har lavet appen: de vil gøre strømforbrug håndgribeligt, spændende og sjovt.

Appen indeholder en meget overskuelig oversigt over, hvornår ens strøm er grønnest, og hvornår den er billigst i løbet af de næste 24 timer. Nogle gange følges de to ting ad, men der ér også tidspunkter, hvor strømmen ganske vist er grøn, men ikke helt vildt billig, og omvendt. OG så sender appen pushbeskeder, så man lige får en update, når der eksempelvis er et blæsevejr på vej. Den kunne lyde noget i retning af “Storm på vej – i morgen mellem kl. 10 og 12 er din strøm allergrønnest!” eller “I dag mellem 16 og 18 er din strøm billigst!”

På den måde kan man vente med at sætte sin vask over, oplade sin computer eller sin el-bil eller støvsuge hele huset, til strømmen er grønnest. Eller billigst. Eller begge dele. Man kan faktisk overspringshandle på hovedrengøringen af grønne hensyn! 😉
Appen barry er enormt overskuelig og nærmest umulig at fare vild i. Og jeg synes, at barry er sådan et fint indspark i den dejlige bevægelse, der er i gang i øjeblikket, som har fokus på, at vi alle sammen kan og skal gøre mere på klimafronten – men ingen kan eller skal gøre det hele. På den her måde er det i sandhed enkelt at spare på strømmen – eller bruge mere af den når den grønnest – uden at lave vanvittigt om på sine vaner.
Jeg synes ret hurtigt, der går sport i at finde ud af, hvor meget man kan indrette sit forbrug, så det passer til de grønne og billige perioder, og det føles så rart, når det lykkes! Jeg blev gjort opmærksom på barry for ganske nylig, og jeg har tænkt mig at bruge appen til at være med til at beslutte, hvornår skal vaskes, og hvornår eksempelvis batteriet til vores el-ladcykel, ungernes iPads og min computer skal oplades. Jeg har aldrig vidst, at strømmen var billigere eller mere miljøvenlig på nogle tidspunkter fremfor andre, så man skal selvfølgelig lige vænne sig til at tage højde for det, men det virker i sandhed som en nem måde at gøre lidt ekstra på den grønne front.
barry er ganske gratis at downloade, så der er ikke sådan særligt voldsom grund til at lade være. Appen nævner, når man åbner den første gang, at man kan købe abonnement ved at ‘skifte til barry’, men det er altså ikke nødvendigt. Man klikker bare ‘Prøv lidt barry’, og så får man adgang til tjenesterne gratis.

Klik her for at hente barry

PS: Fangede I joken i overskriften? Den var sgu da meget god. 😉