Jeg har haft sådan en fin torsdag i dag, hvor det der med fordelene i at være selvstændigt erhvervsdrivende (og have et job, der falder én nemt og kan udføres fra anywhere) virkelig har været fremtrædende.
Dagen startede med et kig til køkkenhaven efterfulgt af havregrød i privaten, og da den var vel af vejen, tog Jon over på krapylfronten, mens jeg fortrak til mit favoritrum i Langehjemmet: det blå badeværelse. Her har jeg alle mine produkter, sminker og gewesen, og min tid her er mig dyrebar. Det er i øvrigt første gang, at jeg har boet et sted, hvor lyset på mit eget badeværelse altid langt overgår det, jeg møder andre steder. Spejl med lys i kan anbefales!
Jon går til prøver på Gatsby i Odense for tiden, hvilket betyder, at han smutter til Fyn, når børnene er afleveret i børnehave, og så returnerer han først, når de atter er lagt i seng. Han spiller jo den mystiske Mr. Gatsby, så der er enkelte dage, hvor der er prøver, han ikke medvirker i, og så kan vi være heldige at velkomme ham i privaten tidligere, men det hører nu til sjældenhederne.

Så de fleste morgner nyder jeg, at Jon er der, og tager mig derfor fin tid på badeværelset. Efter badet starter jeg med at rense huden i ansigtet med NIVEA MicellAIR Expert Water. Det kan måske virke lidt dobbeltkonfekt-agtigt, da jeg jo netop har vasket mit ansigt i badet, men vi har noget ret hårdt vand her i Køge, så afrensningen sørger for, at kalken ikke lægger sig i mine porer og tilstopper dem. Ydermere bliver min hud mindre stram, og det betyder, at de sera og cremer, jeg anvender, bedre kan passe deres arbejde.
Jeg bruger stadig NIVEA Q10 Power Sensitive. Cremen er så blød og ja, cremet, og på de trætte dage påfører jeg gerne et lidt tykkere lag og lader det tage sig god tid til at trænge ind. Jeg er ikke bange for brugen af parfumer, men jeg kan alligevel godt lide, at den her creme er udviklet til sensitiv hud, så jeg heller ikke behøver tænke over, om der er parfume i. Jeg har ingen allergi imod parfume, men jeg har prøvet, at jeg ved overdrevet brug har mærket en form for mild overfølsomhedsreaktion, og det behøver jeg således ikke bekymre mig om.

Jeg tog S-toget til København, medbringende min cykel, og da jeg ankom til CONFETTI-kontoret på Værnedamsvej, tikkede der en SMS ind fra Barré om, at hun og pigerne sad i gården. Således afholdt vi vort ugentlige møde i bragende solskin, og jeg dristede mig sågar til at smide toppen og score lidt sol på brystbenet! Intet i mit bloggerliv har på forretningsfronten nogensinde kunnet måle sig med de damer! Hele banden! Cana, Duen, Sneglen, Roza og Barré! Vi er sådan en sammentømret gruppe efterhånden. Hjørnerne er slebet af, vi har lært hinanden at kende helt ind i tarmene (sorry!), og stemningen er altid uovertruffen. Freaking altid!

Barré havde desværre et frokostmøde, og Duen er på barsel med din nyeste dueunge, men jeg havde held til at overtage de resterende damer til at spise frokost med mig på Les Trois Cochons, hvor jeg i øvrigt selv arbejdede som tjener i en årrække i midten af nullerne. Jeg legede russisk madroulette og bestille én af to retter og bad så tjeneren om at vælge for mig. Og det blev således bøf med bearnaise og fritter. Epic win!

Efter frokosten satte vi os retur i gården og arbejdede nogle timer i solen, hvorefter jeg hoppede på cyklen og kørte til Frederiksberg. Her har en af mine næreste veninder for nyligt købt et hus med tilhørende have (hun har en laaaang uddannelse! 😆). Her sad vi så og drak cola og lyttede på fuglekvidder, mens jeg skiftevis beundrede hendes drivhus-tomater og hendes nyfødte datter.

Midt på eftermiddagen strøg jeg tilbage til Køge og afhentede Hugo og Berta fra hver deres legeaftale. Berta havde første aftale med sin nye BFF på storbørnsgruppen, som er en dreng. Jeg spurgte pædagogerne til trivselssamtalen i børnehaven i mandags, og de mente, at det var bekymrende, at Berta kun leger med drenge. Ganske vist leger de altid far, mor og børn, men hun har ikke én veninde på den stue, hun og Hugo rykkede op i for tre måneder siden. Pædagogen sagde, at Berta bare ikke orker den ævl og kævl, der tit er blandt pigerne og derfor holder sig til sine boyz, så den bekymring lagde jeg straks på hylden.

Jon var endnu på job, og jeg havde jo ikke kunnet nå at tilberede middag, så den nappede vi på burgerbaren Stacy’s på havnen i Køge. Vi sad udenfor i solen, og jeg havde taget noget legeslimmodellervoks med, som var en kende klammere end forventet, men til stor moro for flertallet af de tilstedeværende Langer.

Efter endt burger fik vi os en is i kiosken og gik en tur ud på bådebroen for at hilse på båden Simba, som har ligget for kaj der, siden vi flyttede til. Det viste sig imidlertid, at ejeren havde solgt sin båd og købt en ny og større – som havde fået navnet Nahla. Passende!

På vej hjem i gryden gjorde børnene og jeg et sidste holdt i en grøftekant meget tæt på Langehjemmet, hvor jeg har set, at man med græsslåmaskinen barmhjertigt er gået udenom en stor omgang markblomster. Det er sådan en dejlig tendens, mange kommuner synes at være gået samme om! At strø frø i vejkanter. Køge er fuldkommen spækket med valmuer for tiden! Og selvom jeg ved, de aldrig lever længe, kunne jeg ikke dy mig for at tage nogle med hjem.

En dejlig dag går på hæld. Jeg har netop plantet tre nye stauder af aarhusiansk oprindelse i min have samt set til mine tomater i drivhuset, spist et hjemmedyrket jordbær og glædet mig over mine ærters kraftige vækst. Sådan holder jeg nu allermest af at slutte mine dage. ❤️