Jeg eeelsker, at der er kommet godt gang i den her fine tradition! Det er så livsbekræftende og labert, at I, der læser med, vil dele jeres fine oplevelser med mig og hinanden her på bloggen. Af hjertet tak, flinke fremmede! 😀
Hvis det her skal blive ved (og det skal det!), har jeg brug for jeres opbakning og deltagelse! Send meget gerne jeres cute encounters med flinke fremmede her: flinkefremmede@mettemarieleilange.dk. Og husk, ingen begivendhed er for lille! Nogle gange er de små tjenester de mest inspirerende, idet de er lette selv at sende videre ude i virkeligheden! <3

  1. På alle måder bæredygtig brug af poser!
    Min kæreste og jeg havde været ude og handle, og vi havde fyldt poserne godt op. Mens vi går mod busstoppestedet, går den ene pose i stykker i hanken, og posen, som er fyldt til bristepunktet, bliver noget svær at håndtere. Vi kommer over til stoppestedet og prøver, om vi kan proppe nogle flere varer i en af de andre poser. En mand, der også sidder og venter, ser vores asen og masen, og han samler hurtigt alle sine ting i en pose og forærer os sin anden pose. Vi takker mange gange, og da bussen kommer hjælper han os også med at få vores poser ind i bussen.
  2. Hjælpsom bade-behaviour
    Vi er i Lalandia. Far, mor, pige på 5 og, temmelig ny, dreng på 3 mdr, på vej i badeland.
    Far tager storesøster med i omklædningen. Jeg tager lillebror. Der er en milliard mennesker, men lillebror er heldigvis i godt humør, så han tog køen til bruserne fint. Mig knap så fint, med efterfødselskrop og dertilhørende usikkerhed.
    Vi når ind i bad, og jeg får vasket os begge. Alle puslepuder er optaget, så jeg må stå med ham på armen. Det gik fint, indtil jeg skulle have badetøj på. Jeg får med møje og besvær trukket trusserne op, men panikken står åbenbart malet i ansigtet på mig, for da jeg når til toppen, tilbyder en dame i køen at holde lillebror. Tjuhej, hvor det gik derefter!
  3. God stil! <3
    I går stod jeg mit i indre København med en bil, hvor der i styrepanelet stod “STOP” med store røde bogstaver. Efter lidt undersøgen og lidt telefonopkald til adskillige kloge mennesker kunne jeg konstatere at der var tale om en overophedet motor. Fint nok, men hvad gør man så, og hvornår må man trille se sidste 10 km hjem?
    Her kom min redningsmand – en falckmand, som stod og hjalp et andet par. Min bror spurgte ham, hvor længe han mente bilen skulle køle ned, før jeg måtte køre videre. Han hjalp det andet par færdigt og sagde “jeg kommer lige og kigger på den”. Det reddede hele min aften – som i øvrigt var presset nok i forvejen, fordi jeg skulle til eksamen dagen efter – han blev til der var styr på bilen og til, at jeg kunne trille den hjem. Det ER da en flink fremmed at møde en lørdag aften kl. 23! Tak for det.
  4. God start! <3
    Lige inden vores datter skulle starte på sin nye skole i 2. klasse, blev jeg kontaktet af en forælder på facebook, som kunne søge på mit navn, og bare ville tilbyde at vores datter at kunne lege med hendes børn (hun har tvillinger), og inviterede os med i klassens facebookgruppe inden hun reelt var startet. Her blev vi budt kærligt velkommen og tilbudt legeaftaler mm., og selvom det måske er standarden alle steder, så betød det vitterligt meget, da jeg havde brugt maaaaange måneder på at bekymre mig om det skoleskifte.
  5. Når julen varer hele året!
    Jeg var lige på vippen til at være færdig med mit pædagog studie, bacheloren var skrevet, den manglede bare at blive forsvaret efter jul. På vej hjem til familien i toget var jeg helt høj og lettet. Jeg havde tilmed fået tilbudt en samtale til et af de jobs, jeg havde søgt, og sørme om jeg ikke også blev ringet op, mens jeg sad i toget, og blev inviteret til endnu en samtale. Min veninde ringede også, og sammen var vi bare glade, overraskede over, at det var muligt at få job så hurtigt og bare helt høje.
    Overfor mig sad der en mand, som jo uundgåelige havde fået det meste, og da jeg havde lagt røret på, spurgte han hvilken uddannelse jeg havde taget, og ønskede mig kæmpe stort tillykke. Han fumlede ved sin taske og trak en lille julemand op, og sagde, at den skulle jeg have som et stort tillykke med det hele! Jeg blev virkelig glad og varm og hjertet, og den dag i dag, 8 år senere, hænger jeg den stadig op hvert år og tænker på ham og hans næstekærlighed.