Jon har spillet meget teater, mens jeg har kendt ham. Og selvom jeg synes, det er sjovt at komme til filmpremierer og skægt at se ham i TV-serier, kan jeg allerbedst lide, når han spiller teater. Jon er en yderst omgængelig og fællesskabsorienteret mand. Han trives, når folk omkring ham har det godt, og han er god til at sørge for, at de har det. Han er ikke solorytter, som så mange i hans branche ellers har ry for at være. Og jeg føler, at han er gladest, når han har gode kolleger om sig, med hvem han i fællesskab gennem længere tid arbejder på et projekt, som skal bruge alle deres forskellige og særegne ressourcer for at blive løftet. Og alle både bagved og på scenen er lige uundværlige.
Inden vi blev gift, tænke jeg, at man som teaterskuespiller måtte blive træt af at spille det samme stykke igen og igen op imod ni gange om ugen, men sådan har Jon det slet ikke. Han har flere gange forklaret mig, hvordan stykket løfter sig, karaktererne udvikler sig, tilliden mellem spillerne vokser og stykket modnes igennem sådan en periode. Det er også derfor, han helst vil have, at jeg ikke kommer til premieren, men senere, som han har beskrevet i det her blogindlæg.

Og helt egoistisk er der også nogle klare fordele for mig og ungerne ved, at han spiller teater. Her får man nemlig, modsat ved kameraoptagelser, et skema, der holder tre måneder frem i tiden. Der er forudsigelighed, hvilket er klart en fordel, når man deles om en børnefamilie – også selvom den forudsiger, at han er væk alle aftner i tre måneder. Det er nemmere at forklare ungerne, og det er noget at indrette familien efter. Så kan han eksempelvis skype hjem og fortælle godnathistorie på samme tid hver dag, og på den måde er der stadig en struktur, selvom han glimrer i sit fravær.
Men mest af alt elsker jeg, når Jon spiller teater, fordi det gør ham så glad. Og fordi jeg synes, det er det, han er aller-bedst til! Og så er der også noget oldschool kultur-lækkert over teater. De gamle dyder. Jeg elsker, at Jon giver vores unger et så intimt og personligt kendskab til så gammel og fin en kunst, som jeg synes, det er. Den gave gør op for (og mere til), at han i nogle perioder ikke er så meget hjemme, som han er i andre.

Og nu kommer vi til det. For Jon har netop startet prøver på sin næste teaterforestilling, og jeg fik helt alvorligt kuldegysninger, da han i vinter fortalte, at han var blevet tilbudt den her rolle.
Forestillingen skal spille på Store Scene på Odense Teater – i den by, hvor Jon blev uddannet skuespiller -, og Jon skal ganske enkelt spille selveste Gatsby i ‘The Great Gatsby’! Så bliver det satme da ikke meget større, når man nu godt kan lide gamle, klassiske dyder og stor dramatik!

Jeg glæder mig helt vildt, og jeg er så STOLT af min dygtige, seje mand! Så stolt, at jeg er villig til at acceptere, at hans hår skal være sort, halvlangt og hel-slikket!
Plakaten er efter sigende et mix mellem Bas Luhrmans flashy fortolkning, som vi kender fra biografen, og F. Scott Fitzgerald originale originale historie, som er noget mere dyster i sin fortællestil end det festfyrværkeri,  vi så på skærmen i ‘The Great Gatsby’, som jo i øvrigt havde Leonardo DiCaprio i rollen som den notoriske eventmager, Gatsby.

Jeps, Jon Lange går nu Leonardo i bedene! Jeg håber ikke, at den tendens efterfølges af en hang til supermodeller og mundkusse! 😉

Man kan læse mere om forestillingen og købe billet, hvis man har lyst, her!