Mine børn spiser ikke andet, når vi er på ferie. De venner, vi rejser med, har to piger på 6 og 9 år, som både spiser falaffel, kebab og alt muligt andet, men mine vil kun have pasta med ost eller pizza margarita. Vi har indgået det kompromis, at de spiser havregryn til morgenmad, og så blander jeg mig ikke i resten. Det kommer der ikke andet en skrig, skrål og tænders gnidsel ud af, og de nægter alligevel at spise andet, og de skal jo ikke sultne i seng. Så Krapylerne lever således af variationer af vand og hvede, mens jeg kommer igennem det ved at tænke på alle de sprøde, hjemmedyrkede og hamrende økologiske grøntsager, der (forhåbentlig) vokser op i vores køkkenhave henover de næste uger, som jeg kan stoppe dem med, når vi kommer hjem!

I dag er Jon ude at dykke hele dagen, og hans ven, Nico, er ude at få et introkursus til selvsamme sport. Imens har Louise, som moren i den anden familie, jeg og vores sammenlagt fire børn været ved stranden. det har blæst en del mere end i går, så det var skidt sværere for ungerne at bade, da havbunden består af sten og døde koraler helt inde ved kanten. Går man til gengæld 50 meter ud af en badebro, kan man tage dykkermaske på, hoppe i og nyde de vildeste koraler, jeg nogensinde har set! Jeg blev sgu helt rørstrømsk af at stikke bøtten ned under overfladen. Lyserøde, blå, lilla og grønne koraler overalt, og fisk i alle regnbuens farver! Nogle af dem havde faktisk alle regnbuens farver. Stimer af blågrønne fisk så tæt på, at jeg kunne røre dem (hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde), og bare ro og havliv lige dér foran mine øjne, mens min numse stadig lå på overfladen og blev basket rundt af bølger. Magisk!

På torsdag skal vi på en badetur alle otte, hvor vi også kan snorkle, og hvis vi vil, kan vi voksne få en intro-dykkertime. Altså få lov at prøve at dykke med udstyr og det hele samt en lærer i hånden ned til vist nok cirka 6 meters dybde. Jeg er mere fristet end nogensinde før, men jeg ved ikke helt, om jeg holder mig til snorklingen.

Her er fantastisk! Det er så hyggeligt at rejse med vores venner, selvom det nu bliver noget småt med voksenhyggen. Børnene falder sent i søvn og står tidligt op, og alle dagene går med at kaste rundt med ungerne i poolen, smøre mere solcreme på børnenæser og prøve vandrutchebaner. Men jeg tror egentlig ikke, at nogen af os ville ønske, at det var anderledes.
Hver dag tager vi midt på dagen en time til halvanden på værelset, hvor ungerne går en pause fra hinanden og noget ro og aircon. Ikke fordi, de bliver trætte af hinanden overhovedet – de bliver bare trætte. Selvom vi ikke laver en skid, sker der jo noget hele tiden, og varmen er ret massiv. I skrivende stund siger termometeret 40. Egypten har officielt feber, hehe!
Det er federe at rejse med Hugo og Berta end nogensinde før. Ligesom det er hver gang, vi rejser. Det er så vidunderligt, og jeg elsker det ud over alle grænser. At se mine små krapyler tage verden ind på en så naturlig måde, fordi vi har rejst med dem siden før, de kunne gå. Den måde, de møder folk, de ikke kender og hvis sprog, de ikke taler og den selvfølgelighed, de har, når vi forklarer dem, hvordan skikkene er anderledes det sted, vi er, end de er derhjemme. Det gør mig så glad, og jeg føler mig så vanvittigt heldig over, at vi kan give dem det med i rygsækken som en del af deres opvækst.

Varmt møs fra en monster-happy MM. Jeg ved, I nyder vejret derhjemme, og hvis nogen lige gider at svinge forbi Køge og vande mine ærter, ville det være topfedt. 😉