Vores fine terrasse! Jeg er så glad for den allerede, selvom det primært har regnet, siden den blev færdig. På billedet herover ser man, hvordan den ser ud fra vores soveværelse (det ligner lidt noget fra et SIMS-spil!). Jeg ELSKER den!
Terrassen er blevet en dejligt personlig én med udgangspunkt i, hvordan vi bruger vores uderum, hvad vi gerne ville kunne og hvordan  den gamle terrasse så ud. Vi har valgt at genbruge så meget, som vi kunne, og derfor har vi helt kunnet undgå at skulle lægge nye spær og nedstøbe planker – fordi der i stedet er bygget ud fra dem, der var på den gamle terrasse. Det kan jeg godt lide.

Det var i begyndelsen meningen, at vi kun ville have en terrasse nede i niveau med plænen, men vores håndværker foreslog, at vi beholdt noget af det, der var i niveau med stuen, fordi det er rart lige at kunne sætte sig derud engang imellem. Og desuden holdt vi verdens dejligste nytårsaften, hvor vi og alle vores gæster stod på terrassen, som dengang udelukkende var i højde med stuen, og så på fyrværkeri indover byen. Det kan vi nu blive ved med – vi skal bare stå lidt tættere. 😉

Vi fik indbygget plantekasser i gelænderet på den øverste del af terrassen, så vi nu har vores krydderurter og andet grønt tæt på, og jeg planlægger at plante til året rundt, så der altid er grønt og blomstrende – afhængigt af årstiden. Juleroser til vinter, det er stensikkert.
Ungerne bruger rummet under den øverste terrasse som hule, og vi har det med at skubbe ting derind, når det regner. Vi spiser nogle gange frokost på terrassen, men aftensmad spises i forhaven på den anden side af huset, hvor aftensolen skinner, så terrassen her er mest til slæng, hygge, vandkampe, solbadning og forhåndværende lugning, jordbærspisning og ballade.

Vores nye sofa er fra Caneline hos Bolighuset Werenberg. Jeg opdagede butikken, der er Nordens største selvstændige bolighus, da jeg købte noget sengetøj hos dem, som jeg længe havde misundt hos en anden blogger. Werenberg er familieejet og har ligget det samme sted siden 1964. Det er sgu da ret godt klaret i vore tider! Men heldigvis har de en virkelig velassorteret webshops!


Werenberg har sindssygt mange møbler i uanede forskellige stilarter, og vi har altså anskaffet denne her til terrassen, som kun har armlæn i den ene side, så den lige så let kan anvendes til føromtalte solbaderi. Vi valgte armlænet i venstre side, så det passer med, at kroppen kan placeres, så den modtager flest af solens stråler, der jo går højre om terrassen. 😉
Werenberg
har en masse andre havemøbler også, som kan ses her. De fører kun havemøbler i fineste kvalitet, og noget af det, jeg næsten er allermest tilfreds med ved denne sofa er, at jeg ikke skal hive puderne ind, når det regner. Den kan tåle at stå udenfor i al slags vejr, og det betyder også, at jeg end ikke trak på skulderen, da min nabo forleden smed sig i den og satte sin sko på betrækket. Det er meget slidstærkt, den tørrer hurtigt efter regn (eller vandpjaskeri), og den er antibakterielt beskyttende. All by itself!

Madrassen på “førstesalen” og tæppet på sofaen er fra genbrug, mens puderne er fundet her. Den gamle stol har jeg scoret i min svigerfars have.
Det lille bord har min svigermor lavet, og bålfadet er en bryllupsgave.