Vi landede i Køge natten til søndag klokken 3.30, og så var Jon nødt til at synge godnatsange for ungerne i et kvarter, før der var ro. De havde sovet fem timer på flyet, og vi kørte mod Køge i takt med, at sommersolen gryede på himlen ved 3-tiden (vildt nok!), så de var egentlig mere i humør til at lege i haven end at falde i søvn igen. Men det lykkedes, og de sov indtil klokken 8. Så Prinsen og jeg var ganske smadrede i går. Vi sov lure på skift, og jeg og ungerne nåede sågar at besøge både Harald Nyborg og Jem & Fix, hvor jeg købte et minidrivhus og 200 liter jord – samt tre Filur. Jeg kæmper i øvrigt stadig med at forstå, hvorfor Jem & Fix har fjernet H’et i deres navn, men lad nu det ligge.

Berta legede det meste af søndagen væk i selskab med Bertram, vores 5-årige genbo. Indtil for nyligt var han ellers primært Hugos ven, men de to kom faktisk tit op at skændes, fordi de sjældent ville lege det samme. Nu har Bertram og Berta imidlertid opdaget deres fælles passion for at lege far, mor og børn, de har besluttet sig for at tre kærester, og siden er Hugo blevet hægtet lidt af. Hugo er den med det største netværk i børnehaven, og han flyder altid ovenpå socialt, så jeg synes egentlig, at regimeskiftet klæder dem. Når han kan indordne sig, får han lov at lege med, og det har han nok meget godt af at lære. At selvom han har nogle skidegod idéer og er god til at råbe højt, er det altså nogle gange flertallet, der råder. Og nogle gange er fællesskabet at foretrække over det at få ret.

Efter aftensmaden i går aftes, hvor vi spiste Lystmad (det er en betegnelse, jeg har lært ungerne, som dækker over, at jeg går en tur i Netto og kommer hjem med alt det, jeg har lyst til på det givne tidspunkt), cyklede vi en tur ud i Åsen, som indfødte kalder den skov, der ligger i nakken af Langehjemmet. Vinden havde lagt sig og solen vundet indpas, og Berta havde hermed sin allerførste cykeltur på en anden vej end den, vores hus ligger på. Hun var pavestolt! Hugo er stadig mest til løbecykel, så han fræsede derud af, og vi endte turen på legepladsen end Gammel Køgegård, hvor der også går to heste. Hvis man vil se mere, har jeg faktisk delt en del stories fra vores tur på Instagram.
Da vi cyklede hjemmefra, følte jeg mig så træt som Claus Elming efter et afterparty hos Miss Universe, men jeg havde ikke trådt pedalerne mange gange rundt, før jeg erkendte, at det var en uendeligt god beslutning ikke at overlade aftenturen til Jon alene. Jeg blev helt glad langt ind i blodårerne, og selv om jeg godt kan savne at have gode restauranter og spændende oplevelser tæt på, som da vi boede i hovedstaden, er Køge det fuldstændigt perfekte sted for mig at bo nu. Og i særdeleshed for OS. <3

I dag skal Berta til fødseldagsfest hos en pige fra børnehaven, og hun er tæt på rædselsslagen. Det er første gang, hun skal afsted til fest uden Hugo, og hun leger faktisk kun med drengene i børnehaven. Men jeg har lovet at blive så længe, hun har brug for det, og så håber jeg, at sådan en overdosis børnehaveveninder kan løsne lidt op og åbne op for nye venskaber.

Like sands through the hour glass, so are the days of our lives … <3
God pinse, fine folk!
Klem fra Køge.