Som den flittige instagrammer måske har noteret sig, har jeg over de seneste uger samarbejdet med DOT (som står for Din Offentlige Tran sport, i øvrigt). Der er noget skægt over at få tilbudt samarbejder, der går SÅ godt hånd i hanke med min hverdag. Nogle gange kræver et samarbejde, at jeg bevæger mig ud af min comfortzone og prøver noget nyt, hvilket også kan være skægt, og så er der andre gange, som hér, hvor jeg simpelthen bliver tilbudt penge for at gøre noget, jeg hele tiden har gjort! Jeg mener, det er sgu da ikke første gang, jeg hverken tager selfies eller laver stories i et S-tog! Nu stod der så bare lige ‘Reklame for DOT’ i det ene hjørne. Det er jo på en måde også tidsoptimerende for en pendlende blogger som mig! Jeg plejer at tage S-toget for at komme ind på mit arbejde.

Jeg har aaaaltid brugt offentlig transport meget. Jeg er, som nogle nok vil vide, sønderjyde, og jeg er vokset op så langt ude på Als, at kragerne fløj baglæns for ikke få sand i rumpetten. Så når jeg skulle noget som helst, skulle jeg med bussen. Og der kom højst én hver halvanden time, så jeg kan love Dem for, at man passede tiden dengang!
Siden flyttede jeg jo til København, men jeg vendte de første par år retur til Sønderborg på månedlig basis. Som oftest sovende henover to sæder, da jeg altid sørgede for at lægge en bytur ind dagen inden en lang togtur, så jeg kunne sove turen væk. Igen: Optimering.

I de 17 år, jeg har boet inde i København, har jeg ikke haft bil, men har i stedet cyklet eller taget busser og tog. Også da Jon og jeg fik ungerne, foregik al transport med offentlig transport. Det var bare billigere og jo også mere bæredygtigt. Siden er vi flyttet til Køge og har anskaffet os en bil. Men både Jon og jeg tager faktisk toget på arbejde, når vi skal det. Han til Odense og jeg til København. Jeg har haft et par arbejdsdage i Aarhus på det seneste, og her har jeg også taget toget.

Togtid er effektiv hviletid. Man skal ikke noget, men man kan gøre, som det passer én, og der er hele tiden noget og nogle at kigge på – både indenfor og udenfor ruderne. Jeg elsker at glo på mennesker i S-toget, og jeg eeelsker at se på alt det grønne, jeg suser forbi. Jeg får tit arbejdet, mens jeg kører, men det sker også ofte, at jeg bare chiller. Fordi toget brager derud af, føles det på en måde mere okay bare at chille. Der er nogen, der laver noget, kan man sige. Jeg har som oftest min cykel med mig i S-toget, så jeg kan bevæge mit frit omkring, når jeg ankommer. Det være sig i Købehavn, hvor jeg finder mit kontor på Værnedamsvej eller et møde et andet sted i byen, eller i Køge, hvor jeg lige har 900 meter mellem stationen og mit hjem.

Køge Nord Station er for under en måned siden åbnet her lige udenfor Køge, og til august, når Jon starter prøver på Gatsby igen, vil han kunne komme fra Køge Nord Station til Odense på lidt over tre kvarter. Og jeg vil kunne komme til Als på under tre timer – hvor imod jeg nu først skal ind til København for at hoppe på IC3, der således passerer min bopæl igen. Den offentlige transport optimeres hele tiden! Jeg elsker det!

Togtiden er tit en bette picnic for mig. Jeg køber frokost på Hovedbanen og bruger turen til Køge på at se et afsnit af A Handmaid’s Tale eller Big Little Lies, eller jeg investerer i et sladderblad og en Tivolistang. Jeg ville dø i min sjæl, hvis jeg skulle sidde i kø i myldretidstrafikken til og fra København flere gange om ugen, og jeg håber sådan, at blandt andet letbanen, der nu skyder gennem Køge Nord, kommer til at afhjælpe nogle arme danskere i den situation. Slogannet “I toget er tiden din egen” er meget muligt opfundet af en småbørnsmor fra provinsen. Det passer i hvert fald glimrende på mig. 😉