Jeg har været og er fortsat enormt spændt på det, der kommer til at ske fra lørdag kl. 9 til tirsdag kl. 16 i de kommende dage. Jeg får både ulidelig halsbrand og sommerfugle i maven, når jeg tænker på det, hvilket er en yderst ambivalent kombination.

Sagen er den, at min far og hans hustru for nogle måneder siden tilbød at holde øje med Hugo og Berta i tre dage, så Jon og jeg kunne komme på en lille kæresteferie. Siden vi blev forældre for snart 5,5 år siden, har vi aldrig haft mere end et døgn væk fra ungerne samtidig. Altså, jeg har efterhånden rejst en del gange uden børnene, og Jon har været væk i flere uger af gangen, men den anden forælder har altid været hjemme. Krapylerne har aldrig været overladt til andre end den ene af os i mere end én overnatning før.
Og lad mig lige straks indskyde, at det ingenlunde skyldes, at jeg ikke har villet afgive kontrollen eller overlade ansvaret til andre. Det skyldes ganske enkelt, at ingen har meldt sig på banen og har tilbudt at tage over. 😉

Før nu! Nu er mine dejlige børn, som sgu altid har været dejlige, så store, at de udover at være dejlige også er sjovere og nemmere at hænge ud med – også for andre end deres forældre. Der er mindre bøvl, bæ og ballade og mere liv og glade dage. Og det har altså gjort, at min kære fader og min dejlige Elke har fået mod på at overtage styringen i tre dage. Egentlig havde vi aftalt to overnatninger, men min far oppede den til tre, og selvom det sitrede en lille smule i mig, sprang vi til. Hvem ved, hvornår og om den mulighed dukker op igen.
Og jeg må indrømme, at jeg de seneste par år virkelig har drømt om begge aspekter i dette scenario. Både at være helt alene med Jon i flere dage af gangen. Komme helt ned i gear og tune ind på hinanden og have masser af tid til alt det, kærester gør. Vi er skidegode til at være hverdags-kærester! Måske et speciale, vi har opbygget netop grundet omstændighederne og det faktum, at vi ikke har bedsteforældre, der henter en gang om ugen eller jævnligt byder på sleepovers, og det speciale er jeg så morderligt glad for. Alle vores tirsdags-sofa-dates med bøffer på knæerne eller UpWords og champagne ved spisebordet, mens ungerne sover, og søndag formiddage med lang morgenmad, mens Hugo og Berta ser tegnefilm eller i haven – alt efter årstid. Overordnet set er vi bare rigtigt gode til at være kærester samtidig med, at vi er forældre, synes jeg. Og det er jo fedt. Men jeg har alligevel virkelig lyst til at prøve kun at være kærester for en stund.
Og jeg har samtidig virkelig også drømt om, at mine unger skulle have nogle bedsteforældre, der skulle have lyst til at vie dem noget ekstra-tid. Flere dage i træk. Ikke bare et par timer, inden vi forældre står for putningen, men vaskeægte kvalitetstid, som jeg håber kommer til at bringe dem tættere sammen. Og begge dele sker så nu! <3

Det, der giver mig halsbrand, er jo imidlertid, at det her er lidt nyt territorium for alle parter. Vi har ikke prøvet det før. Jeg tror nu nok, Jon og jeg skal få tiden til at gå for vores part, men bedsteforældrene har aldrig været alene med ungerne i tre dage og nætter, og ungerne har aldrig været uden os så længe. Så særligt Hugo synes, det er en lille smule ubehageligt at tænke på. Berta er vist begyndt at synes, det er lidt spændende og stor-pige-agtigt at skulle være “alene hjemme”, og Hugo varmer også op ved tanken om, at jeg har lovet at stoppe fryseren med deres yndlingsis og købe gaver med hjem. Og det badebassin, vi har aftalt, de skal have denne sommer, bliver indkøbt i disse dage, sådan at det kan få sin premiere samtidig med, at Jon og jeg bakker ud af indkørslen lørdag morgen (TAK til DMI for udsigten til 27 grader i Køge hele weekenden!).

Det bliver skidegodt! For alle! Min far har sagt, at jeg skal lade være med at male Fanden på væggen, og han har helt ret, for så spreder min mismod sig til Krapylerne, og det er kontraproduktivt!

Jon og jeg bruger de tre dage på at tage til Nice, hvor vi den ene dag tager en afstikker til Monaco. Året efter, at vi blev kærester, lånte vi min fars gamle bil, købte et telt på DBA.dk og kørte til Sydfrankrig (alle billederne i det her indlæg stammer fra den tur i 2012). Her camperede vi udenfor den lille by La Colle Sur Loup, som lå udenfor Nice, og så tog vi ind til byen på dagsture nu og da og besøgte alle de andre dejlige, små byer i omegnen. Vi spiste næsten alle måltider ved teltet, for vi havde ingen penge. Men én aften tog vi til Monaco, brugte lidt Euro på casinoet, og bagefter satte vi os på Café De Paris og brugte de penge, vi havde vundet, på en kæmpestor isdessert, som vi delte, mens vi kiggede på de mange svinedyre Ferrarier og Bentleyer, som blev kørt rundt om den store plads foran casinoet. Det var episk! På køreturen tilbage til campingpladsen hørte vi ROXETTE og skrålede med hele vejen! Siden har vi talt meget om en dag at skulle tilbage til casinoet i Monte Carlo, og det er så altså nu. <3