Der bliver skabt verdenshistorie på mere end én måde de næste tre dage, hvor Jon og jeg befinder os i Nice og Monte Carlo alt imens, at vores poders velbefindende er overladt til villige bedsteforældre. 😜 Sagen er nemlig den, at jeg har besluttet og overtalt Jon til at hoppe med på at forvandle vores telefoner til dumb-phones i den tid, vi er på mini-ferie. Det er første gang i fem-et-halvt år, at vi er alene sammen i så lang tid – det er den ene ting. Og den anden ting er, at jeg virkelig trænger til en mobil-detox. It’s not you, det er helt sikkert mig! Jeg tager mig selv i at glo på den skide telefon konstant og hele tiden, når ungerne ikke er hjemme, og jeg har sgu nærmest svært ved at komme igennem et afsnit af A Handmaid’s Tale uden lige at liste ind på Instagram, og så ved man altså, at den er gal!

Så bliv nu ikke nervøs over, om jeg er druknet i poolen i en rosé-brandert, når jeg ikke sender livstegn konstant og hele tiden, som jeg nok ellers ville gøre i en weekend uden børneansvar. Det er helt med vilje! 😄

God weekend, venner! ❤️