Jep, jeg har fået den. Jeg har godt hørt om folk, som valfarter til Sverige så snart, de ser deres snit til det, og jeg kender sågar mennesker, der ejer en såkaldt ødegård i broderlandet på den anden side af vandet. Og jeg har aldrig helt forstået det. Svensk lyder som dansk. Sverige er ligesom Danmark. Hvad skal vi derover for? Ja, rygterne går om, at de har billig blad selv-slik og godt bagværk, meeeen Lollipop i Køge er leveringsdygtig i førstnævnte, og jeg kan sgu selv fremtrylle sidstnævnte.

Vi har rejst en del i løbet af foråret, og alle rejserne har været med fly, så Jon og jeg besluttede ret tidligt på året, at sommeren skulle holdes i Danmark. I værste fald, hvis regnen besluttede sig for at stå ned i stænger i hele juli, ville vi klare os med bilen og måske køre en tur til Prag.
Men så kom tilbudet fra Visit Sweden om at drage af Vestsverige til, og jeg tænkte, at det vel ville være begrænset, hvor galt det kunne gå på fire dage. Så lad mig da se det der Sverige.

Jon og jeg har talte meget om, hvad det var, der gjorde, at vi blev så verliebte. Og det skal selvfølgelig nævnes, at vejret var absolut vidunderligt, hvilket naturligvis er med til at fremhæve charmen ved det meste. Især når man render rundt ude i naturen. For det blev konklusionen på det hele – den svenske natur! Det kommer givetvis til at lyde langhåret, men så må det være sådan! De fire dage i Sverige gav mig noget af det samme, som det gør at sysle rundt i min køkkenhave og rode i jorden. Følelsen af at være forbundet med det, vi er kommet af og det, vi bliver til, når vi engang ikke er her mere. Det, der holder os alle sammen kørende og det, vi nogle gange tager alt for meget for givet. Naturen. Træerne. Vandet. Ilten. Blomsterne! IT ALL! Og så er der ganske enkelt intet som at bade i en svensk skovsø. Det slår på en eller anden mærkelig måde havet, fordi man ligger der i det grumsede vand og glor op på trætoppene og de rødder, der stikker ud i bredden og skaber nye, små skud. Og når man har spist sin madpakke, kaster man kanske små stykker brød i vandet og ser fiskene hapse dem.

Desuden var alle de oplevelser, vi havde, sjove for alle i familien, hvilket selvfølgelig også har noget at gøre med den alder, vores børn efterhånden har, men der er alligevel noget om det, de siger med, at Sverige er godt til børn. Der er god plads, og børn er altså gode til at finde på noget at lave, hvis man bare stiller noget natur til rådighed. At rode i en skovbund slår de fleste legepladser, og det er sgu sjovere som forældre at se til fra en lysning i skoven eller en interimistisk badebro end fra en bænk i Ørstedsparken. In my opinion anyway.

Vi er solgt! Fuldt og ganske! Jeg drømmer allerede om ødegårde, og Jon og jeg har aftalt, at næste gang, vi får muligheden for en kærestetur uden børn, vil vi droppe de fancy forhold i Nice og Monte Carlo (det kan nu også noget, men hver ting til sin tid) og i stedet leje et hus i Sverige ud til en skovsø, ramme en ICA på vejen og købe alt, vi skal bruge til turen, og så bare løbe nøgneå rundt dér i nogle dage (i skoven, altså. Ikke i ICA. Det er verden vist ikke parat til). 😄

Herunder kommer en guide til det, vi lavede på vores tur til Vestsverige, og jeg har iiiingen kvaler ved at sige, at jeg synes, man bør efterligne hele baduljen til punkt og prikke!
Jeg brugte ikke adresser på stederne herunder på noget tidspunkt. Man kan blot plotte navnene ind på Google Maps, og så klarer den resten!

Godisflyet
På anbefaling fra vores naboer startede vi turen med at gøre holdt ved Godisflyet, som meget passende lå på vejen i den helt rigtige retning i forhold til vores færd. Det var et stort hit for familiens to mindste, der slet ikke kunne komme sig over, at de fik fly og slik for samme mønt!
Som voksen slik-connoisseur må jeg dog indrømme, at udvalget er set bedre. Men det var billigt, og der skete absolut ingen skade ved den oplevelse.

Vilhelmsro
Det var umuligt sådan helt at indfange helt præcis hvor skidehyggeligt, der var på Vilhelmsro, som er en bondegård, der i første omgang blev udbygget med café, så som restaurant og nu har de også en bette gårdbutik. Ejerne har ramt den der følelse, alle på Instagram prøver at efterligne – bare uden at forsøge, føltes det som. Der er så sindssygt hyggeligt, og vi var der på en grillaften, hvor de havde hyret to drenge ind til at underholde med sang og guitar. Jeg har sandt at sige aldrig tidligere mødt optrædende, der sang så dårligt, men maden smagte fantastisk, og vi hyggede helt igennem alligevel! 😄

Löfwings
De første to nætter sov vi i vores eget, lille gæstehus, Tranan, hos familien Löfwing. Manden, Göran, er kunstner, og han mødte sin viv, Linda, på slagterskolen. De har så købt en gård, hvor han har aterlier, og desuden har de indrettet kro, restaurant, butik og overnatning. Deres 14-årige datter kørte rundt og ordnede ting på en kæmpestor, gammeldags traktor, og deres gamle hund, Ira, var til stor underholdning for Krapylerne. Solnedgangen fra terrassen i vores lille hus var fantastisk, og om morgenen, når ungerne vågnede tidligt, gik vi ture og spiste hindbær og stikkelsbær langs vejen. Da vi tjekkede ud, lovede vi at vende tilbage igen en dag, og det løfte har vi i sinde at holde.

Skara Sommarland
Vi tilbragte hele torsdagen i Skara Sommarland, som er Skandinaviens største af sin slags, og vi kunne snildt være kommet retur dagen efter. Her var ALT! Både vandland og Tivoli, almindelige legepladser og ret god bespisning. Det var et superfedt sted, men det er der jo ret mange, der synes, så sådan en svedende, svensk sommerdag med +30 grader, var der stuvende fyldt og lang kø alle vegne. Jeg vil dog anbefale at smutte derind en overskyet dag og prøve forlystelsen ‘Tranan’! Den var såååå vild!!

Karlsborg-fæstningen
Dagen efter besøgte vi Karlsborg-fæstningen, som er et kæmpestort sted! Umiddelbart ville jeg sådan set ikke være typen til at fedte rundt og se på fæstninger, men det her var et ret stort hit for folk i alle højder! Det skyldes ene og alene, at Karlsborg har opfundet en skattejagt, som går ud på, at man ved hjælp af et skattekort skal finde syv poster, løse en lille opgave og få et tal. Til sidst kan man tilbage ved kontoret løse en kode ved hjælp af disse tal, og den fortæller således, hvor kongens guld har gemt sig! Skattejagten tog tre timer, og i løbet af disse spiste vi frokost på Soldathemmet, som ligger inde midt i området. Ret hyggeligt! Og ungerne fik en præmie efter endt færd.

Midt på eftermiddagen kørte vi mod vores næste overnatningssted, men fristelsen blev i varmen for stor, så vi hoppede lige en tur i den kæmpestore sø, som jeg er ret sikker på var Vättern. 🥰

Norrqvarn Hotell & Konferens
De næste to nætter sov vi på Norrqvarn, der på et utal af måder var et uhyre charmerende sted! Der var en mini-kanal, hvor ungerne kunne bade og lege med dæmninger (det sidste havde Jon og jeg også ret meget sjov ud af), morgenmaden var fantastisk, det lå lige ud til Göta Kanal, og der var superhyggeligt! Desuden kunne man overnatte i en magisk træstub eller en stor fluesvamp! Noget vi ville have elsket! Men disse er selvsagt udsolgt et år frem i tiden, så det kunne desværre ikke lade sig gøre, så vi fik et firemandsværelse, hvor der var to køjesenge og toilet og bad på gangen. Det var lidt en omvæltning ovenpå det fine gæstehus, vi netop havde beboet hos Löfwings, men det gik altså strålende, og ungerne syntes, det var skidesjovt. Så må Jon og jeg jo bare sove i ske en anden dag. Det kan man sagtens for et par dage, men jeg ville nok ikke nappe en uge i sådan et værelse, hvis man er fire mennesker.

Cykeltur
Og nu kommer hele grunden til, at man skaaal køre til Norrqvarn og bruge et par nætter i en køjeseng! På hotellet kan man lege cykler med det formål at køre en tur op eller ned af floden medbringende en frokostkurv, man kan købe i restauranten på hotellet. Tænk, at noget så simpelt kan være så vidunderligt! Det var i sandhed en af de fineste dage i mit lille liv! Vi havde en anhænger bag på Jons cykel og en ekstra-cykel i børnestørrelse bag på min, og Hugo og Berta byttede således løbende plads i løbet af turen på 20 kilometer, som vi besluttede os for at tilbagelægge. Det var så hyggeligt, og alle cyklister, vi mødte, hilste prompte tilbage, når vi eller ungerne sagde “Hei do!” Jeg havde slet ikke lyst til, at udflugten skulle få en ende, og da den omsider alligevel gjorde, havde jeg i mit hoved allerede planlagt næste års cykelferie i Vestsverige. 😂 Heldigvis havde jeg held til at overtale Jon til dagen efter at udsætte hjemrejsen med en halv dag, så vi kunne nappe 10 kilometer, endnu en madpakke og endnu en badetur i den anden retning. Det var så fint, og det MÅ man unde sig selv, hvis man finder sig selv på de kanter!

Jeg kan simpelthen ikke komme på nogle gode argumenter for ikke at tilbringe en lang weekend (eller mere!) i Sverige, og jeg V-E-D, at det er noget, vores familie kommer til at dyrke meget mere i fremtiden! Jeg er nærmest lettet over endelig at have opdaget, hvad det er, Sverige kan, så der ikke skulle gå yderligt flere år, før den glæde skulle overgå mig, om man så må være så relativt dramatisk i sin levering. 😄
Hvor er jeg heldig at være blogger, så jeg bliver inviteret på sådanne ture og lærer nye ting, jeg ikke anede.
Og åh, ja: På hjemvejen susede vi på anbefaling fra en læser forbi HerrgårdsToppen, som ligger lige ud til motorvejen. De har hjemmelavede flødeboller og meget mere lösgodis end Godisflyet (endda til en lidt bedre pris!), og deres smagsprøver var fullsize, så det er sådan set også en anbefaling, jeg godt kan forsvare!

God tur til Sverige, venner! ❤️