Jeg eeelsker den her fine tradition! Det er så livsbekræftende og labert, at I, der læser med, vil dele jeres fine oplevelser med mig og hinanden her på bloggen. Af hjertet tak, flinke fremmede! 😀
Hvis det her skal blive ved (og det skal det!), har jeg brug for jeres opbakning og deltagelse! Send meget gerne jeres cute encounters med flinke fremmede her: flinkefremmede@mettemarieleilange.dk. Og husk, ingen begivendhed er for lille! Nogle gange er de små tjenester de mest inspirerende, idet de er lette selv at sende videre ude i verden!

  1. Team work og togtid!
    Efter en lidt stresset dag og et trættende møde i Århus skulle jeg med toget tilbage til Aalborg. Det er ikke første gang, at jeg tager den rejse, men alligevel bliver jeg usikker på, om det nu er det rigtige tog og det rigtige spor, som jeg har fundet frem til. En dame spørger mig, er det ikke er toget til Aalborg? Jo, det satser jeg på, svarer jeg. Så gør jeg også, siger damen. Et tog ruller ind på sporet, folk vælter ud, men dørene lukker. Åh nej, skal jeg springe ind ad den dør, som endnu er åben. En ung pige spørger mig, er det ikke toget til Aalborg? Jo, det tror jeg da. Hun spørger konduktøren, kommer tilbage og siger nej. Damen fra før vender sig fra den skærm, hun studerer sammen med en ung mand og fortæller, at toget har skiftet spor. Lettede ser vi alle på hinanden og vender os mod det rette spor. Den situation gør mig mere tryg ved at rejse en anden god gang og ikke mindst dagen lidt bedre. Der findes flinke fremmede, som samarbejder og hjælper hinanden, endda fire styks på én gang. 
  2. Jeg er netop kommet hjem fra den første dag på Copenhell. Jeg havde lige fået ferie fra arbejdet 1 time før, at jeg ankommer til festivalen – og havde glædet mig i flere dage. Det første, der sker er, at jeg glemmer min taske i toget. Fuck, lort. Jeg var bare klar til at være sur og skride hjem. Jeg kommer dog ovenpå igen, da en mega sød fyr har fundet den og indleveret den (og jeg kan heldigvis allerede hente den imorgen). Nå, men Copenhell er for fedt, der er god rockmusik, og alt er godt. Så starter regnen og jeg løber mod det store telt, hvor jeg falder pladask ned i en kæmpe pøl af vand og mudder (ja… jeg var lidt fuld). Mega ydmygende, men så kommer den sødeste pige og får mig op – ind i en bar og får tørt mig med vådservietter og forsyninger i form af fransk hotdog og en øl. Det reddede lige det hele! Nu kan jeg sove godt og blive klar til endnu en dag på Copenhell imorgen. Kærlighed til den søde pølse-pige!