Indlægget er en reklame for Dethleffs.

Gennem hele min barndom har jeg boet på camping i alle mine sommerferier. Til at starte med i en gammel og bogstaveligt talt mølædt camp-let, som mine forældre lånte af nogle venner. Senere strikkede min mor en sweater, som hun byttede for en campingvogn. No joke. Vognen var så lille, at jeg døbte den ‘Perlen’. Og helt brun. Min mor læste en ganske anden forståelse ind i navnet, så det hang ved. I den var der kun plads til mine forældre, så min søster og jeg sov i et iglotelt ved siden af. Da Perlen brød sammen (hun var af en høj alder), købte de en noget nyere model sammen med et vennepar, og så slog vi sten/saks/papir om, hvem der skulle bruge den i hvilke ferier.

Min sidste ferie med min mor, far og lillesøster var i den campingvogn. Vi havde kørt den til Skagen, min søster og jeg var henholdsvis 16 og 20 år, så vi bruge en uge på at drikke os fulde i Løkken og sove den ud om dagen. I igloteltet. Der var sådan set plads til os i campingvognen, men vores forældre gad ikke høre på os, når vi kom fnisende hjem midt om natten og ikke kunne finde vores tandbørster.

I sidste uge var jeg så på min allerførste campingvognsferie med min “nye” familie. Vi har boet på camping mange gange før. Både Jon og jeg før, vi formerede os, og siden er vi flere gange kørt til Kroatien, men alle gange har vi sovet i telt. Denne sommer havde Dethleffs inviteret os til at prøve “the real deal”, og fra ungerne fik den besked, nævnte de det næsten dagligt. De glædede sig umanerligt meget til at sove i en ægte campingvogn, og de var henrykte, da vi ankom, som nogle måske bemærkede på story, hvor jeg filmede deres entré i vognen.

Vejret var ikke sådan helt med os, og her indtraf den første fordel ved at sove i vogn fremfor i telt. Min største optur ved hele turen må være delt imellem deres entusiasme og den eminente hyggefølelse, der var i, at de sov i køjeseng! De skiftedes pænt ad til at sove øverst (Berta lod Hugo få pladsen den første nat, fordi han slog sig på vej mod Skagen ❤️), og når de var faldet i søvn, og vi kiggede ind til dem, som de lå der med hver deres selvlysende bamse (det er nogle, Jon har givet dem, fordi de er bange for mørke), så var hyggebarometeret fandme på 10 ud af 10, altså! 🙌🏻

Hvis jeg skal komme med et par argumenter for, hvad campingvognslivet kan, så lad mig nævne, at det er en dejligt billig måde at feriere på. En del af charmen ved camping er jo at spise sine måltider i vognen. Ikke dem alle, men de fleste, da! Vi hyggede os med at grille nogle af aftnerne, hvor vi lånte plads på genboens gasgrill. De var et venligt, ældre, fastliggende ægtepar. De har den samme plads på Råbjerg Mile Camping hver år fra april til oktober. I starten af sæsonen kører de ud og sætter vognen op med fortelt, lyskæder, hæhegn og hele baduljen, og så bliver de altså hængende. Udover de skiftende naboer virker det enormt meget som kolonihavelivet, faktisk.

Men udover at det er hyggeligt at grille, når man camperer (og her er det smart at have campingvogn med komfur, hvor man kan koge kartofler og lune bearnaisesauce!), skal man også unde sig at lave mad i fælleskøkkenet oppe i fællesbygningen engang imellem. De gange, jeg besøgte det, blev jeg atter engang overrasket over hvor velholdt og pænt, der var. Jeg boede på klubværelse i Sydhavnen i en årrække i starten af nullerne, og vores køkken var direkte sundhedsskadeligt! Men her var det ganske anderledes. Flere gange delte jeg pladsen i køkkenet med ganske unge par, det lavede mad sammen, eller teenagere, hvis forældre havde fået dem til at vaske op. Og ALTID – uden undtagelse – blev vask, komfur og deslige efterladt funklende rent.

Det efterlod mig med den tanke, at campinglivet er godt for os i den her individualiseringens tid. Bevares, luksushoteller og roomservice er dejligt på en anden måde, men der er en tro på fællesskabet og menneskeheden, der har godt af, at vi deles om nogle ting og ser vores medmennesker behandle dem med respekt. Jeg bliver glad af det!

Fastligger bliver jeg nu aldrig. For en anden ting ved campinglivet, jeg holder af, er, at man kan nye steder hen hver gang. Og i disse klimatider er der ingen grund til ikke at påpege, at det jo også er bedre for klimaet at køre på ferie (hvilket man jo i de fleste tilfælde er nødt til, hvis man rejser med campingvogn) end at flyve.

Vi fik set en masse af seværdighederne i Skagen, omend ungerne faktisk helst ville være på campingpladsen. Lege i køjesengene eller udenfor vognen, løbe op på legepladsen, hvor de nød, at børnene talte dansk til forskel fra vores andre ferier, spille minigolf eller bade i poolen. For ungernes skyld havde vi ikke behøvet forlade området overhovedet.

Vi kommer helt sikkert til at fortsætte med at campere og for min skyld gerne i stigende grad i takt med, at børnene bliver ældre. Jeg synes, det er for koldt til at sove i telt i Danmark, så her vinder campingvognen! Hvis man kunne tænke sig at afprøve vognlivet, kan jeg anbefale, at man prøver at leje én. Det kan man på mange campingpladser rundt om i landet. Og man kan også leje sin egen gennem Dethleffs.