Jeg havde en yderst charmerende og meget klodset dag i går. På en skala fra Danny Devito til Ryan Gosling vil jeg nok kategorisere den som Paul Rudd i ‘Venner’. Altså Mike. Ret cute og charmerende, men ikke sådan helt vanvittigt fuckable og også lidt kikset. På en nuttet måde. Jep! Lige præcis sådan var min tirsdag!

Den startede med, at jeg lå vågen om natten i en 2-3 timer, men så til gengæld sov ungerne helt til kl. 7.30, så jeg endte alligevel med at være næsten udsovet, da jeg stod op. Jeg havde en dejlig morgen med Krapylerne, Jon og bananpandekager, og da alle andre end jeg havde rømmet adressen, havde jeg huset for mig selv en hel formiddag for første gang siden engang før Sankt Hans. Jeg udnyttede det faktum ved at spille høj popmusik (det holder jeg nemlig af), mens jeg multitaskede med at svare på emails, gå i bad, udveksle beskeder med jer, der følger med på Instagram, krølle hår og så fremdeles.

Til sidst var tiden så fremskreden, at jeg ikke ville kunne nå at tage cyklen til Køge Nord Station for at nå lyntoget, så jeg hoppede i stedet i bilen. På stationen erkendte jeg så, at bemeldte lyntog var et kvarter forsinket, og mens jeg sad og ventede på perronen, åbnede Vorherre himlen og lod regnen stå ned på mit nykrøllede hår.

Omsider med toget blev jeg bragt til Hovedbanen på blot 16 minutter, hvilket gjorde mig optimistisk omkring at nå mit møde på ydre Nørrebro blot et kvarter senere. Jeg hoppede på et løbehjul (jeg havde sågar en cykelhjelm med hjemmefra!) blot for at sande, at de har nedsat tophastigheden på i hvert fald nogle af disse, så jeg sneglede mig afsted og blev overhalet af alt fra pensionister til børn på trehjulede cykler. Turen fra Køge Nord til Hovedbanen tilbagelagde jeg på 16 minutter, mens det skulle tage mig lidt over en halv time at komme til Nørrebro.

Mit møde gik til gengæld vanvittigt godt! Jeg mødtes med en kvinde, jeg ikke har mødt før, men som “kender” mig fra mine sociale medier, og hun talte så pænt om mig, at jeg havde svært ved at sidde stille på stolen. Det var i sandhed en dejlig oplevelse, og havde det været en date, ville jeg have haft svært ved at lade være med at skrive til hende allerede samme aften, hvilket man vist ikke må (tilgiv mig, jeg er ikke opdateret på datinglivets regler længere). Stemningen var god, så tiden løb fra os.

Atter oppe på mit løbehjul “fór” jeg ind mod Skuespilhuset, hvor jeg kom ti minutter for sent til ALT for Damernes Guldknap-show og så en gabende tom plads med mit navn på på forreste række. Så pænt af dem at placere mig der og så skidedårlig stil af mig ikke at være der til tiden! Jeg fik dog røven i sædet, nød resten af showet og fandt her en goodiebag med flere gaver i, end jeg fik til jul sidste år. Godt nok kunne jeg ikke lide halvdelen af det, der var i (vin og macadamia-nødder), men det føltes dejligt at blive forkælet, og så ville jeg kunne bruge disse ting til at forkæle andre.

Udenfor Skuespilhuset fandt jeg et løbehjul af et andet mærke, hvilket skulle vise sig som en fantastisk investering, da det kørte meget hurtigere og sikrede, at jeg nåede Hovedbanen i tide til at nappe toget med afgang kl. 16.21, som er lyntoget mod Køge. Min genbokone havde indvilliget i at tage mine unger med hjem fra børnehave, når hun hentede sin egen arving ved 15-tiden, så det var ikke fordi, jeg skulle nå børnehaven inden 17, men det var da alligevel lidt nitten at opleve toget dreje ind på Høje Taastrup i stedet for Køge Nord, fordi folkene fra DSB, som sikkert sidder og fniser i skægget af deres egen hittepåsomhed, har moret sig med at lægge to afgange på præcis tidspunkt til to forskellige destinationer.

Jeg hoppede ombord på bussen til Karlslunde, tog S-toget videre til Køge Nord og landede i mine ungers favn klokken lidt i seks. De var sulte, da de ikke kunne lide tomatsuppen, min genbo var så sød at diske op med i mit fravær, og jeg var træt som en bjørn ved vintertide, så de fik krydderboller med tandsmør, marmelade og nutella, og da det var fortæret, faldt de i søvn på hver sin side af mig i vores dobbeltseng. Hugo, som lå i bar røv, bad mig lægge en hånd på hans ædlere dele, da tissemanden var blevet lidt kold, mens jeg sang godnatsang, og jeg havde svært ved at hitte ud af, hvordan man som mor afviser sådan en forespørgsel uden at gøre ham alt for kønsligt selvbevidst, for jeg kan nu så godt lide den naturlighed, han stadig har omkring sin krop. Jeg endte med i stedet at foreslå, at han rullede om på maven. Det virkede, og så sov de.

Jeg var selv helt opkogt af varmen efter putningen, smed alt tøjet og hoppede i en kimono og lagde mig på terrassen og ventede på, at Jon kom hjem. Mens jeg lå der, kom min anden genbo (en herre) valsende for at bede om lov til at låne Jons cykel. Det er meget sjældent, at folk besøger os af havevejen, så jeg lod hele min krop lufte, som jeg lå der og glanede, og hvis jeg ikke havde været sådan en ninja, som jeg heldigvis er, havde næste fællesspisning godt være blevet ret akavet.

Jon kom hjem, og da var jeg blevet rigtigt sulten. Som den gennemførte guttermand, han er, tilbød han at køre til Wok Amok efter take away til mig, og jeg takkede ja. Mens han var væk, formåede jeg at vælte ikke én, men TO sodavander på terrassen, og Jon blev i sin ende forsinket, da Wok Amok var kommet til at lave min ret med ekstra hvidløg i stedet for uden. Da han kom hjem, spildte jeg på dynen, fortalte ham om min dag, hørte om hans og gik i SENG!

Jeg kan faktisk godt lide sådan nogle dage, for de minder mig om, at tingene nogle gange er mere charmerende, når der er lidt buler i huden, og håret stritter. Når solen skinner, og folk behandler en godt, skal der sgu meget til for at vælte læsset! ❤️