1. I aften skal jeg til Odense for at se Jon spille Gatsby. Igen. Jeg var jo også med til premieren, men han vil så gerne have, at jeg ser hans stykker i den sidste uge, de spiller, for da er de bedst.

2. Jeg har ikke løbet i en måneds tid, og jeg skal altså igang igen. Men damn, det er svært at tage sig sammen nogle gange.

3. I sidste uge var der rigtigt mange, der var så søde at skrive til mig, at jeg “havde sådan en særlig glød” eller så “bedre og gladere ud, end jeg plejer! Sandheden er, at jeg bare havde lagt makeup… Jeg må se ret træt ud til daglig! 😂

4. Selvom Jon fra næste uge er hjemme igen og fungerende voksen i familien, har jeg fortsat planlagt udenom onsdag eftermiddage. For da går Krapylerne til svømning, og jeg synes, det er det hyggeligste i heeeele verden at være med dem til svømning!

5. Jeg har lige takket ja til en stand til et Trendsales-loppemarked d. 13. oktober og håber, at nogle af jer herindefra har lyst til at komme og shoppe.

6. Det tog ret langt tid, fra jeg såede og plantede, til min køkkenhave begyndte at belønne mig. Men til gengæld er det virkelig længe siden, jeg har foretaget mig noget derude nu, og der er stadig tomater, bønner, hindbær og blomster i massevis!

7. Hugo har en natdragt med Batman-logo, og han mener, at den gør, at han ikke drømmer noget.

8. Men når den er til vask, har han heldigvis sin bamse, Lui, som spiser mareridt. Smart knægt!

9. Billedet ovenfor er et af de nye pressebilleder, Michael Falgren tog til mig i sidste uge. På det billede, jeg sendte til Alt for Damerne for nylig, var jeg 34 år… Det går jo ikke, for fanden! 😂

10. Jeg har købt en hel masse forskellige wallstickers til ungernes værelse, som skal sættes op. Der skal genindrettes i anledningen af, at de nu også leger indenfor igen engang imellem. Jeg skal bare liiige finde tiden.