1. Jeg fra naturens side velsignet med tykt hår, hvilket jeg er rigtigt glad for. Bortset fra, at det betyder, at jeg også har hår på alle mine fingre og tæer, på overlæben og i næsen.
  2. Dem i næsen trimmer jeg med en næsetrimmer, jeg låner af min mand. #marriage
  3. Og i morges fandt jeg et gråt hår. I næsen. Og skal nu have undersøgt, om Gun-Britt farver næsehår.
  4. Jeg har af miljømæssige hensyn ikke købt blomster i mange måneder, og jeg har i stedet klaret mig fint med dem, jeg har fundet i haven og i grøftekanten. Men nu er efteråret på vej, og jeg ved sgu ikke, om jeg kan komme igennem vinteren helt uden buketter i huset.
  5. Jeg kan virkelig godt forstå, at nogle mennesker har svært ved at kapere, at man kan leve af at være blogger. Rigtigt mange af de ting, jeg får penge for at opleve og beskrive, ville jeg gerne betale for at være med til.
  6. Jeg hører ret meget Post Malone for tiden. Kan især anbefale ‘Circles’.
  7. Det er længere siden, at jeg har været ude at flyve, end der ellers har været imellem mine flyveture de seneste år, og fly-afholdenheden skyldes en blanding af personligt klimahensyn og al den smæk, man som “influencer” efterhånden får for at flyve. Så man kan åbenbart også fange fluer med eddike. 😅
  8. På mandag er Jon og jeg værter for en frokost til fordel for Stamcelledagen i håbet om at få nogle mennesker til at lave noget larm for, at folk bliver stamcelledonorer. Jeg har selv arrangeret det hele og glæder mig sådan!
  9. Jon skal løbe et halv-marathon på søndag for første gang, og ungerne og jeg skal ind og heppe! Hugo foreslog, at vi laver skilte, hvor der står “du kan gøre det, far!”, og jeg synes, det er verdens bedste idé.
  10. Det der hul, jeg fik i øret, som fik mig til at føle mig som en fandens karl, er sgu groet sammen!