Jon sov i Odense fra fredag til lørdag, fordi han havde lørdagsprøver, og der derfor var mere reson i at hygge sig med vennerne den fynske købstad end at bruge tid på at drøne til Køge blot for at drøne retur igen næste morgen.

Krapylerne og jeg nød til gengæld årets sidste sommerdag, mens han svedte på de skrå brædder lørdag. Åh, hvilket velsignet sommervejr! Og hvilke fantastiske naboer.

Dagen startede med, at vi spiste havregryn, hvorefter vi fik øje på genboens datter, der med sin far som vidne cyklede rundt ude på vejen. Krapylerne trak i skoene og joinede hende – iført nattøj. Jeg gik med, og så hang jeg lidt ud med genboen, Bo, mens alle ungerne cyklede rundt på de to blinde veje, der udgør vores umiddelbare næromområde. Lidt efter sluttede endnu en af naboerne sig til os – som faktisk også bærer navnet ‘Bo’. Han var åbenbart blevet banket op af Hugo, der havde ringet på for at prale med, at han nu altså også har lært at cykle. Klokken lidt i ni. Ups.

Formiddagen tilbragte børnene og jeg til Køges Længste Loppemarked – en årligt tilbagevendende begivenhed på Pedersvej i Køge, hvor alle beboere sælger ud af de ting, de ikke selv længere ser værdi i. Her mødte vi nogle naboer, der bor lidt længere nede ad vejen. Husstanden dækker også over Hugos bedste legekammerat, så de to gik på jagt efter pokemon-kort, mens moren og jeg sludrede lidt. Jeg kommer i øvrigt altid til det loppemarked for kagebordet! Der er tradition for, at alle beboere bidrager med en hjemmegjort kreation, og så koster hvert stykke blot fem kroner. Vi spiste glasur, til tandhalsene skreg, og så fik ungerne lov at spendere tyve kroner hver på legetøj, inden vi kørte hjem.

Hjemme igen blev frokosten indtaget på terrassen foran huset sammen med vores andre genboer (dem, der har en femårig, der går på samme børnehavestue som Krapylerne). Den stod på hjemmedyrket tomatsalat og privatimporterede, sønderjyske ringridderpølser, og solen stod lige ned i skærmen på os. Da frokosten var slut, delte min genbo, Maria, og jeg det, der var tilbage af en flaske champagne, jeg delte med min anden nabo forleden, mens alle børnene plaskede rundt i badebassinet i haven.

Efter frokosten var min nabo, Mike, kommet hjem fra træning, så han, Krapylerne og jeg kørte ned til havnebadet ved Køge Marina og hoppede i. Det var årets første badetur for mit vedkommende – og formentlig den sidste. Bagefter kvalte ungerne og jeg hver sin vaffelis, inden vi kørte hjem og tog imod Jon, der netop var vendt hjem fra Odense.

Hvis man tror, man bliver ensom af at flytte ud af København, tager man umiddelbart fejl. Jeg kan slet ikke forklare, hvor rig jeg føler mig på grund af mine mange og fantastiske naboer! Det er så vanvittigt hyggeligt, at man kan have absolut ingen planer i løbet af sådan en lørdag, og så alligevel er i bragende godt selskab hele dagen – både børn og voksne. 🥰🙌🏻

Om aftenen smuttede jeg til Østerbro for at spise burgere og gå en lang tur i aftensolen med min veninde, som er gravid. Og jeg nåede hjem liiige inden, at himlen åbnede sig, og det regnede så kraftigt, at Minds Of 99 blev aflyst på Torvet i Køge, hvor Køge Festuge har brilleret den seneste uge.

Jeg elsker mit liv i Køge! Eeeeelsker!! På absolut alle måder. Både på grund at afstanden til København – og samtidig på grund af nærheden. Men mest af alt på grund af alle de naboer, jeg er omgivet af, som alle sammen mere eller mindre er samme sted i livet, og hvoraf mestendels af dem er leveringsdygtig i afkom i den levedygtige alder.

Det er småborgerligt, det er vidunderligt, og jeg elsker det! 🙌🏻❤️