Vi bor 900 meter fra stranden, 900 meter fra centrum af Køge og 200 meter fra skoven, og da vi købte huset, var jeg overbevist om, at det var de to første fakta, der ville komme til at betyde mest for os. Men det har vist sig at være ganske anderledes.

Vi er i skoven hver uge. Vi voksne mere end børnene, da både Jon og jeg løber og går ture derude. På en af mine løbeture fandt jeg den her fine træstub, som jeg med det samme erkendte, at jeg måtte besøge igen sammen med Krapylerne til en vaskeægte skovtur, og det har vi så gjort adskillige gange de seneste halvanden måneds tid.

Man kan cykle de første tre kilometer mod målet, men så må man parkere og spankulere ad de små stier de sidste par hundrede meter. På vejen passerer man både brombærkrat og nøddehegn, og jeg har svært ved at få nok af det. Om det er jyden i mig, der er opvokset med grønne omgivelser, eller det faktum, at jeg har boet mere eller mindre midt i København i 17 år op til vores ryk, vides ikke. Men det faktum, at det her allerede er noget, Krapylerne tager for givet, gør, at noget inden i mig danser en glædesdans. 
I lørdags var vi afsted igen, og denne gang havde vi Jon med for første gang. Han måtte desværre stikke før os andre, for regionaltoget til Odense venter ikke på nogen, og han spiller også fandango om lørdagen.
Jeg havde brugt det meste af formmiddagen på først at bage almindelige vafler til ungernes morgenmad (altså dem med havregryn og hytteost) og derefter lavede jeg spinatvafler, blancherede årets sidste gulerødder og grønne bønner fra haven, rodede en fetasalat sammen med tomater fra drivhuset og lavede frikadeller af 50/50 Grønt og Gris. 50/50 Grønt og Gris dækker over det sidste nye skrig i køledisken til klimatosser af min kaliber. Og med “min kaliber” mener jeg folk, der bekymrer sig om klimaet og gerne vil forandre nogle vaner, men som samtidig kender sig selv godt nok til at vide, at Rom ikke blev bygget på én dag. 
50/50 Grønt og Gris er, som navnet kraftigt antyder, 50% grøntsager og 50% svinekød. Det er perfekt til folk, der både elsker kloden og frikadeller. Og som, ligesom jeg, er vokset op med solid bondekost og derfor har svært ved at blive mæt (i hvert fald psykisk!) at måltider, der ikke på én eller anden måde indeholder kød.

Frikadellerne smagte præcis, som de skulle – og den grønne udsigt gjorde sgu heller ikke noget dårligt for den samlede oplevelse, skal jeg gerne indrømme. Jeg havde endda pakket både porcelænstallerkner og glas, øl til far, cola til mor og vand i syltetøjsglas med skruelåg til ungerne.
Jeg har allerede spottet 50/50 i min lokale køledisk, så hvis man kunne tænke sig at springe ud i at prøve flere grøntsager i sine hofretter, ligger muligheden ligefor. Hvis man finder termojakkerne frem, kan man sgu nok også godt lige snige endnu en skovtur eller fire ind i kalenderen, inden vinden uigenkaldeligt vender, og vinteren tropper op. Rygtet siger, at vejret skulle blive mildt i weekenden, så tippet er hermed videregivet! <3