Hold nu kæft, hvor jeg elsker at have fødselsdag! Jeg føler, at hele dagen har en særlig elektricitet, fra jeg vågner om morgenen, til jeg falder i søvn om aftenen. I går inkluderede så også lige en debut på et filmset – eller, ikke helt, for jeg har besøgt mange i skikkelse af ‘hustru, men i hvert fald med mig som den  udøvende part. Alle mine medspillere i går var teenagere, altså børn. Altså var ingen af os uddannede skuespillere, og det tror jeg var med til at give den dejligt afslappede følelse, der herskede. Instruktøren, Jonas Risvig, som jeg vender en lillebitte smule i forvejen, er et af de flinkeste mennesker, jeg er stødt på, og han var enormt god til at give en følelse af, at han syntes, vi alle sammen var skidegode. Og den slags giver jo mod til mere.
De havde købt flødeboller, og jeg blev fejret, og det var så hyggeligt!

I går aftes havde vi besøg af vores svoger, Hjalte, og vores nabo, Mike, og da sidstnævnte forærede mig en champagnesabel i fødselsdagsgave, burde det ikke været kommet bag på mig, da vi endte med at dele i alt to-en-halv liter champagne. Heldigvis startede vi små-tidligt, så jeg kom også tidligt i seng, men dagen i dag er nu alligevel startet lidt slow. Krapylerne skulle i børnehave allerede 7.45, da de skulle på udflugt til Springcentrets pommes frites-grav, og Jon havde en vægtløfteraftale med naboen, så jeg satte mig i min blå sofa med VÅDESKUD, som jeg har svært ved at lægge fra mig, og en ansigtsmaske. Jeg følte mig ret cute dér i min hvide sweater i efterårskulden, så jeg bad lige Jon om at klipse et billede, og her erkendte jeg jo så, at jeg tog fejl. Jeg ser downright scary ud! Men den virker, så hva’ pokker!

Kulden har gerne den effekt på min hud (som hos de fleste andre, gætter jeg på), at den tørrer endnu mere ud. Om sommeren påfører man jo også gerne solcreme løbende igennem dagen, mens man om vinteren nøjes med at smøre cremer i ansigtet morgen og aften. Måske har man egentlig også tendens til at bruge lidt mere makeup om vinteren end i de varme sommermåneder, hvor man er solbrun og mere laber fra naturens side? Det tærer altsammen på huden, som kommer til at mangle fugt!
I mine yngre år kunne vinteren tit ses i mit ansigt, der udover at blive blegt også fik tørre plamager på kinderne. Knastør hud, der lod til at dukke op uanset hvad, jeg gjorde. Men det gør den altså ikke mere, efter at jeg er blevet sådan ret seriøs med min hudrutine. Jeg kan godt lide, at min hud bliver ved med at se  spændstig og flot ud, selvom jeg er to år fra de 40, men jeg nægter at ty til Restylane, Botox og andre kosmetiske semioperationer, som til min store fortrydelse synes at være blevet noget nær så almindeligt som at spise rosiner på sine havregryn. Jeg drikker masser af vand, og så påfører jeg fugt udefra – OG jeg sørger for at rense hud skånsomt måde morgen og aften hver dag.
Den hyppige Instagram-følger vil vide, at jeg elsker sheetmasks. At fjerne makeup, børste tænder, tage nattøj på og så smide mig i enten sofaen eller dobbeltsengen med en sheetmask og en fjernbetjening. På den måde skal jeg ikke ud og vaske ansigt igen og kan bare lade masken hvile på natbordet til dagen efter og falde i søvn, når jeg vil.

NIVEA har omsider lavet en sheetmask, og den er GOD! Den indeholder masser af Q10, og personligt kan jeg se, hvordan jeg har færre af de der små linjer rundt om øjenene efter bare én maske. Og hvis man sørger for at bruge sådan en maske et par gange om ugen og er flittig med sin øvrige hudrutine, kan man altså godt se en væsentlig forskel.
Jeg begyndte at bruge masker for halvandet års tid siden, og jeg synes, min hud er flottere og ser mere fast og levende ud nu, end den gjorde dengang – selvom jeg er blevet ældre.

Da Jon havde knipset billederne, kom vi til dagens andet punkt på programmet denne morgen. Han er færdig med at spille Gatsby i Odense, og derfor vil han gerne af med håret igen. Det har været halv-langt til rollen og er desuden blevet farvet sort, og han ved, hvor meget jeg holder af ham med heeelt kort hår, så den ekstra fødselsdagsgave skulle jeg så åbenbart også så heldig at have. Jeg fik ham overtalt til at lade mig klippe ham. Det seneste halve år har jeg været Hugos faste klipper, da han er superbange for frisører. Det går egentlig okay, men han sidder aldrig stille længe nok til, at jeg kan nå at gøre mig umage, så jeg ville gerne have lidt øvelse.
Det gik ikke skidegodt, skal jeg gerne indrømme. Men til sidst klippede jeg så meget af, jeg kunne, og så må han nappe resten med en trimmer. Jon ligner nu lidt en leopard, da hans hår stadig er mørkt nogle steder, mens det andre steder atter er gråt, da jeg ikke heeelt kunne finde ud af at ramme samme længde alle steder. Så han kører den hjem med kasket i dag. 😉

Hav en dejlig dag! I morgen kigger jeg lige forbi med et indlæg om mine fødselsdagsgaver, hvis det kunne have interesse. <3