Det er altså relativt nyt at kunne skrive, at jeg elsker vores weekendmorgener. Det har jeg selvfølgelig altid gjort oppe fra helikopteren, men det er først i løbet af det seneste års tid, at det helt egoistisk også er sygt fedt for mig, når det er morgen, og det er søndag.

Vores børn har i mange år (tænk, at de er så store, at jeg kan bruge det udtryk nu!) sovet godt om natten. De vågner og har brug for en voksen, men de falder hurtigt i søvn igen. Til gengæld vågner de tidligt hver morgen, uanset hvornår de kommer i seng. Nogle gange er den halv seks og på de vilde dage er den lidt over syv. Sådan er det bare, og det har vi vænnet os til.

Men det seneste års tid er det blevet mere og mere almindeligt, at vi voksne får lov at sove lidt længere i weekenden. Der sker gerne det, at et af eller begge ungerne kommer ind i dobbeltsengen tidligt om morgenen. Så ligger jeg og putter og snakker med dem om deres og mine drømme, mens Jon snorker videre. Efter en halv times tid, smutter de ned i stuen og tænder selv for fjernsynet (typisk Pokémon, Barbie eller Mascha og Bjørnen), og så sidder de der og hygger under det samme tæppe indtil ved 8.30-tiden, hvor Berta gerne vækker mig igen og meddeler, at hun er sulten. De kan faktisk også godt servicere sig selv til morgenmaden, men på det tidspunkt er jeg gerne så taknemmelig over rent faktisk først at stå op på et rimeligt tidspunkt, så da springer jeg gerne ud af sengen, forlanger TV’et slukket, og så laver vi vafler eller pandekager eller bager boller.

I skrivende stund har de spist det, de kunne, og forladt mig ved køkkenbordet med ALT for Damerne og et glad mælk. Selv er Hugo og Berta smuttet over på børnehavens legeplads, hvor de underholder sig med Bertram, genboens jævnaldrende. Jon sover stadig, jeg har søndags-boller i ovnen, og resten af dagen skal gå med at arbejde videre med genindrettelsen af legeværelset i kælderen. Det rum har været lidt en hybrid mellem et opbevaringsrum og et sted, ungernes legetøj stod, og nu hvor sommeren er forbi, og vi alle sammen er indenfor mange timer om dagen, følte jeg, at det var tid til at gå linen ud og gøre det til ungernes domæne, sådan rigtigt! Vi nåede halvvejs i går, og de har allerede tilbragt mere tid dernede siden i går eftermiddags, end de har ellers, så det tegner godt!

Billedet øverst er fra en morgen i den forgangne uge, hvor jeg stod op til, at Jon og Krapylerne indtog morgenmaden i legeværelset – som nu er ved at få en overhaling. 😄

God søndag, kammerater! Jeg håber, jeres også føles lette og labre, sådan som jeg sgu synes, at min gør! ❤️