SÅ kom der endelig endnu en portion Flinke Fremmede! Det er simpelthen noget af det dejligste at læse – uanset om himlen er grå, eller solen skinner, og jeg drømmer om, at I bliver ved med at have lyst til at sende gode gerninger fra fremmede ind til denne e-mail: flinkefremmede@mettemarieleilange.dk.

  1. Spread the love! <3
    Min kæreste og jeg har kendt hinanden lidt over et år, og vi er stadig megavilde med hinanden, heldigvis. Ofte er jeg ikke så god til at være alt for pussenusset i offentligheden, da jeg er lidt nervøs for, om folk omkring os synes, at vi er liiidt irriterende. Men så var vi på Roskilde Festival, hvor vi glade og småfulde så koncerten med Hjalmer. Vi kyssede og krammede og holdt om hinanden, og vi ænsede nok ikke rigtig de andre koncertgængere. Efter koncerten skulle vi til at gå, da en lidt yngre pige kommer over til os og fortæller, at hun bare synes, at vi var så nuttede at se på, og det skulle vi da bare lige have at vide. Det var så dejligt at blive bekræftet i, at offentlig kærlighed altså ikke er helt off!
  2. Ikke alle københavnere er røvhuller! 🙂
    Jeg var flyttet fra Sønderjylland til København i forbindelse med mit studie. Jeg kendte ikke særlig mange mennesker og følte ikke helt jeg passede ind. Metroen havde været forsinket i 40 min den dag og beskeden sønderjyde som jeg er, ventede jeg pænt på at komme ind i metroen som skulle fragte mig hjem. Jeg ventede så i 45 min for folk råbte af hinanden, havde rundsave på albuerne og maste sig frem.
    Da jeg endelig nåede frem så øsregnede det og jeg kunne næsten ikke se noget ud af øjnene. Der kommer en mand gående imod mig. Han gik meget bestemt og hurtigt og jeg gik ud til siden så han kunne komme forbi på det lille fortov. Jeg nåede lige at tænke “for helvede hvor er de dog arrogante de københavnere”.
    Han stoppede op lige foran mig og sagde “jamen dog. Du er jo plaskvåd”. Så rakte han mig hans paraply og sagde helt roligt og beskedent “du skal have den her”.
    Jeg var helt paf og fik lige fremstammet et “tusind tak”. Men han var videre. Ud i regnen og uden paraply. Jeg tænker på den oplevelse hver gang, at det øsregner.
  3. Pizza bliver aldrig kantstensleveret!
    Jeg var flyttet hjemmefra og havde bestilt en sofa som blev leveret til fortovet, i den mest uhandy firkantede pap indpakning. Min mor havde lovet at komme og hjælpe med at slæbe, og idet vi skal til at løfte sofaen med en smule frustrerende udbrud, kommer den lokale pizzamand gående og spørger om han ikke skal give en hånd. Ikke nok med at han hjælper med at få sofaen op til 2. Sal, så hjælper han også med at bære den helt ind på mit værelse.
    Køber kun pizza hos ham fra nu af!!
  4. A mother knows …
    Min datter på lige knap 2 år fik et vredes sammenbrud hvilket medførte en tabt yougurt, ved vores nabos dør, som smadrede udover døren og deres dør måtte. Jeg tørrede det op efter bedste evne, bankede på uden held og lagde derefter en seddel i brevsprækken. Et par dage efter stod en lille kurv med godter til min datter og et brev med tak fra naboen og håb om at vores datter kan hygge sig i varmen med lidt godter. Vi har boet her i mere end 3 år, og de boede her da vi flyttede ind, og vi har aldrig udvekslet andet end et “hej” med dem. Jeg blev så rørt!
  5. Giv det videre!
    Jeg havde netop købt min første lejlighed og var i gang med at flytte ind i min lille 1V’er på 3. sal. Jeg havde brugt hele dagen i IKEA og havde bl.a. købt en kæmpe madras, der skulle leveres om aftenen.
    Det blev lige lovlig sent og jeg sad og hang i en halvtom lejlighed blandt flyttekasser og glædede mig til, at madrassen ville komme, så jeg kunne pakke den ud og falde omkuld på den. Kl. 22 ankommer flyttemanden endelig. Han ringer til mig og siger, at han holder nede på vejen og at jeg bare kan komme ned og hente madrassen. Jeg bliver lidt paf, for jeg har betalt for at få den båret op. Det fremgår desværre ikke i hans papirer og da han er alene, kan han ikke bære den op.
    Jeg er lige på nippet til at tude. Jeg er så træt og udmattet og jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Flyttemanden spørger om jeg ikke har noget familie i nærheden. Det har jeg desværre ikke. Han siger så, at han vil prøve at finde ud af noget og han ringer lidt rundt. Til sidst får han lokket en af sine venner til at komme til Vanløse, sent om aftenen, så de sammen kan bære min madras op i min lejlighed.
    Jeg blev SÅ lykkelig! Jeg havde ingen kontanter eller slik eller noget, jeg kunne give de to rare mænd, men de redede virkelig min aften. Inden de gik, tog den ene flyttemand min hånd og sagde ”Husk nu denne tjeneste – og giv den videre!”