How I love this!! Send endelig flere fine oplevelser med fremmede ude i verden til flinkefremmede@mettemarieleilange.dk ❤️🙌🏻

  1. Så blev det atter jul!
    For 30 år siden viste TV Syd (TV2s regional-kanal i min hjemegn) en adventskalender, som vi i min familie efterfølgende købte på kassettebånd. Det blev vores juletradition at skulle høre dette. Båndet er forsvundet og genfundet af flere omgange, men lige nu er status at det er væk. Jeg googlede lidt på titlen og fandt frem til tegneren/fortælleren på adventskalenderen og fortalte om vores tradition samt det store tab. Den søde, rare mand har i dag afsendt en CD til mig med historien og jeg er så åndssvagt taknemmelig for at han ville hjælpe mig med en, for ham måske, lille ting, men for mig bliver det den bedste overraskelse, jeg kan give min familie til jul.
  2. Alle buschauffører er nemlig ikke gnavne!
    Buschaufføren, der sætter farten ned og stikker nærmest hele overkroppen ud af vinduet, for at vinke tilbage til min 1 1/2-årige datter, der storsmiler og hviner ‘bussen’ af glæde – peger med den ene hånd og og vinker tilbage med den anden. Tak for dig – små ting, kan godt gøre stort ❤️
  3. Sometimes it takes a village
    Jeg skulle parkere min cykel på togstationen i sådan et smart parkeringssystem, hvor cyklen kan parkeres i to etager. Jeg forsøger altid at finde en plads nederst, idet mine 160 cm udfordrer det en anelse at få cyklen bakset op på den øverste etage… Jeg måtte dog indse, at der ikke var nogle ledige pladser på nederste etage, men heldigvis kom en sød fyr forbi, og tilbød at løfte cyklen op for mig! Bagefter da jeg forsøgte at låse cyklen (som kræver, at man holder på begge sider samtidig), er der også en pige, der hurtigt spotter, at jeg har problemer med at nå rundt, og hun tilbyder derfor at holde på den ene side for mig. Jeg nåede derfor mit tog, og var simpelthen så taknemlig for de to flinke fremmedes hjælp!
  4. MobilePay er skabt af Gud himself!
    Midt i skriveriet af mit speciale, havde jeg behov for en gåtur. Tænkte, at jeg hellere måtte gå forbi og handle ind på vejen. Da jeg havde fyldt en kurv og kørt det hele igennem scan-selv kassen, kommer jeg i tanke om, at jeg lod min pung ligge derhjemme. Ingen problemer, de har vel Mobilepay. Det havde de ikke, beklagede den søde pige der gik rundt og hjalp. Jeg spurgte om hun kunne sætte varerne til side, imens jeg hentede mit dankort derhjemme. “Hvis du har langt hjem, så har jeg altså mit dankort på mig, og så kan du jo bare overføre til mig med mobilepay” – hun kørte sit kort igennem med et smil, jeg overførte til hende med et stort “tak for hjælpen” og sparede en ekstra gåtur på 20 minutter.
  5. Nogle gange skal der andet til end en sludder med en fremmed
    Min mand og vores 2 børn havde været nede ved havnen og se tall ships race en aften. Et arrangement med masser af sejlskibe og gøjl. På vejen hjem var min datter på 5 blevet ked af det og hylede og græd. I lang tid. I toget. Pludselig henvender en ung kvinde sig. Hvad min datter hedder? Snakker med hende om hun har været nede og se på skibe. Gennem gråd forklarer min datter at ja det har hun. Den unge kvinde siger, at hun har været nede på et stort skib, hvor hun har nogle venner. Og hun har fået sådan en guld farvet pin af sine venner til at sætte på tøjet der forestiller det skib. Forærer den til min datter, som er vild med sådan noget pynt.  Hun var simpelthen så sød til lige at aflede min datter og prøve at gøre hende glad igen. Så dagen endte med taknemmelighed over for søde unge mennesker der viser medfølelse og endda gavmildhed over for små grædende børn i toget.