Den seneste tid har jeg brugte mine dage på at lege skuespiller i en TV-serie, der til foråret skal vises på DR Ultra. TV-serien, som hedder STIKKER, handler om nogle børn (eller unge? Hvad vil man helst kaldes, når man er cirka 15? Jeg må spørge mine medspillere!) på en skole, og børnene er det soleklare omdrejningspunkt. Der er meget få voksne i serien, men jeg har sgu landet mig rollen som ingen ringere end REKTOR! Jeg kommer til at medvirke i fem afsnit ud af tolv, og de bliver optaget henover de næste uger – mange scener på skolen bliver optaget i denne uge, da skolerne jo er behændigt tomme grundet efterårsferien.

Man skulle tro, at jeg havde været til casting for at få den her rolle, men det har jeg faktisk ikke. Jeg kender Jonas Risvig, som er instruktør på serien, en lille smule, fordi han har kontor på samme gang som CONFETTI inde på Værnedamsvej. Han sendte mig en meget lang mail, hvor han beskrev projektet og spurgte, om jeg ville spille rollen som rektor. Jeg tør ikke komme for meget ind på præmissen for handlingen endnu, for det aner jeg ikke, om jeg må, men de af jer, der kommer til at se serien (fordi I har børn i målgruppen) vil nok ret hurtigt forstå, hvorfor jeg hoppede på den limpind som en ivrig cockerspaniel. Hvis man var dén type, kunne man sige, at det talte til mig. 🙂

Og nu sidder jeg således i saksen! Jeg gør mig umage hver dag, det er pissehamrende sjovt, og jeg er så træt hver aften, fordi jeg er så langt væk fra at lave noget, jeg ved noget om. Jeg aner ærligt talt ikke, om jeg duer til det. Jeg får ros af instruktøren, men jeg tror egentlig bare, han ér sådan. Han roser alle hele tiden! Men han har sagt, at hvis jeg sutter røv, klipper de det bare sådan, at man ser mig mindst muligt og fokuserer på ungerne i stedet for. Så det læner jeg mig op ad.

Jeg er ikke ude på at blive skuespiller nu. Jeg er ret godt tilfreds med arbejdsfordelingen i Langehjemmet. Men jeg tænker, at det nok ikke sker så mange gange i livet, at man bliver tilbudt en rolle i en TV-serie på sit glatte ansigt, og mit liv har budt mig ret mange gode oplevelser allerede, fordi jeg er god til at sige “Ja, tak!”, før jeg tænker mig for meget om. Og jeg kan allerede nu mærke, at den her bliver endnu én i rækken. Det er fedt at blive udfordret og prøve noget nyt, og så er det ret sjovt at opleve min mands job fra dén vinkel. Det kan egentlig anbefales alle lige at tage sådan en praktikrunde i deres mands forretning – det øger forståelsen og nysgerrigheden og i mit tilfælde helt klart også respekten for det, han kan. Og så har det været enormt fedt at kunne tale med ham om manuskriptet og min rolle. Han er helt VILDT god til at analysere sig frem til, hvorfor de forskellige karakterer skal sige, hvad de skal, og hvilken betydning det har for den overordnede fortælling, og det gør det hele lettere at forstå for mig.

Så det er sjovt! Og jeg synes, jeg er en heldig kartoffel, at sådan en appelsin lige lander i min turban.