Jeg har altid været modstander af ønskesedler, da jeg synes, det indikerer, at man forventer en gave. Og gaver er noget, man får eller giver – ikke noget, der er koblet en forventning på.

Men den holder altså ikke i Jons familie. Siden jeg blev en del af den, er jeg blevet en ønskeseddel afkrævet, og de senere år har jeg indvilliget og uddelt en sådan.

And I gotta say … det kan fandme noget! Så får man jo ting, man ønsker sig, for pokker!? Knasme smart!

I år var min første fødselsdagsgave et hjemmesyet computer-cover, og det blev jeg så glad for! Af ungerne fik jeg en tekstur-hårspray, som jeg har ønsket mig siden sidste år. Den er åbenbart svær at opdrive, men deres far har været en tur på internettet. Af min søster og svoger fik jeg fire lowball-glas (to blå og to grønne) fra Frederik Bagger, som jeg virkelig har ønsket mig! De er så flotte på vores mørke træbord, og jeg bruger dem til mælk og cola i stedet for whiskey, som de måske er tiltænkt. Af min far og Elke fik jeg en pudder fra Tromborg og Svend Brinkmanns seneste udgivelse “hvad er et menneske?”. Den glæder jeg mig sådan til at læse, for jeg synes, han er ganske viis, den mand!

Og af Jon fik jeg en kærestetur! Simpelthen! Hans mor har indvilliget i at nappe Krapylerne i to dage, og så skal vi på offline-tur. I sommer var vi jo afsted uden ungerne i tre dage for første gang ever, og da valgte vi for at få det meste ud af vores tid sammen, at slå internettet fra på vores telefoner og lade computeren blive hjemme, og det var så dejligt! Så det gør vi igen. Det er først i slutningen af november, men jeg glæder mig helt tosset! ❤️