Indlægget indeholder reklame, da jeg er inviteret ombord af Costa Cruises.

Min Pap og jeg er på en båd. En kæææææmpestor båd! Formentlig den allerstørste båd, jeg nogensinde har set. Den er så stor, at man kun kan mærke motoren, hvis man ligger helt stille i sengen, og det er kun som en lille-bitte mikro-vibration et sted lang nede under kahytten.

Vi er indlogeret på 8. etage, og vi har en fin kahyt med egen balkon og badeværelse. Decoren er 80/90’er-agtig med melerede vægge og ferskenfarver, og der er væg-til-væg-gulvtæpper over alt. Vi boardede i går i Barcelona, og konceptet er så, at skibet her hver nat sejler os til en ny by, som vi nyder dagen i, før vi om aftenen alle sammen pibler tilbage til borde og sejler videre til den næste.

I går aftes fandt vi ud af, at den pakke, der følger med vores tur, betyder, at vi kan drikke alle de cocktails og alle drinks, vi har lyst (#boozecruise), og at vi har et fast “designated table”, som er vores hver aften til middagen. Det er en italiensk restaurant, som i prøvekørte i går til stor begejstring. Og hvis vi ikke er til det, kan vi også smutte op i buffeten på 9. etage.

Efter middagen i går fik vi os forvildet ind i teatret, der er et stor amfi-agtigt rum med forskellig optræden hver aften. Indgår stod den på cirkus-artisteri til stor moro for de mange, mange fremmødte, og da vi på vej til køjs (det er vist første gang, jeg kan bruge det udtryk i alvor!) besluttede vi os for at drikke en drink i en bar, og her rullede de i samme nu konkurrencen om at finde Mister Costa ud. Den bød en række af midaldrende mænd fra de forreste rækker, som gik med på at lave bollebevægelser på gulvet og lade sig klæde ud som tykke damer med kjole, paryk og læbestift og danse rundt til et Lady Gaga-nummer.

Vi gik tidligt til ro i går, og i dag vågnede jeg op til det her syn. Fuldstændigt vidunderligt! Solen er ved at stå op i horisonten, og fra vores balkon kan jeg se det hele, og ingen kan se mig, så jeg tillader mig at nyde udsigten og solopgangen i bar røv – kun fordi, jeg kan! Da jeg forlod Køge i går var der rimfrost på græsset, og her sidder jeg nu, som Herren har skabt mig og ser Marseilles smukke omegn vokse frem for mit blik.

Det er en ny oplevelse, det her, og selvom nogle ting er lidt skæve i forhold til, hvad jeg normalt prioriterer på en ferie, er det fandme sjovt, og der er viiirkelig nogle fordele ved den her rejseform allerede. Marseille lover 22 grader, og vi har 8 timer at nyde den i, inden båden sejler os videre til Savona, så det glæder jeg mig til.
Desuden er der en swimmingpool på taget med en gigantisk vandrutchebane, en poolbar og to boblebade, så det skal vi også lige teste, inden solen går ned.

Med ønsket om en vidunderlig dag til jer, der læser med. Må den være fyldt med komplimenter, wienerbrød i kaffepausen og børn, der sover igennem. ❤️

Efterskrift:

Man kan jo som bekendt ikke gøre alle tilfredse. Nogle mener, jeg skal slette indlægget her, fordi det reklamerer for noget, der ikke harmonerer med miljøet, mens andre mener, at jeg skal lade det stå, så man kan læse beskederne i kommentarfeltet.

Indlægget er i øvrigt genoprettet tidligere på aftenen, for jeg har ikke behov for at skjule de kommentarer overhovedet, og så længe indlægget ikke er online, modtager jeg daglige spørgsmål omhandlende hvorfor. Jeg tog nogle af de konstruktive kommentarer om ikke at lave reklame for ferierejser til mig – særligt efter de forhold, jeg oplevede på båden – og det er grunden til, at jeg slettede jeg det. Men nu er det retur – med denne efterskrift.

Vi bliver klogere hele tiden, de fleste af os, og jeg gør mit bedste for at navigere i et job, der kræver, at jeg er mig selv, men samtidig står til ansvar for og forklarer mig overfor nogle mennesker, som jeg ikke alle sammen kan gøre tilfredse på én gang.

Det er ikke altid lige let, og denne gang blev det her altså løsningen. Slut, prut.