Det regnede så voldsomt i nat, at der skete et eller andet i afløbet i badet her på vores fine hotelværelse på Ohla Barcelona, der afstedkom, at det sagde en meget, meget høj lyd længe og indtrængende. Efter at have hældt tre glas vand i, ophørte lyden, men så var jeg jo vågen og kunne ikke sove igen. Der skulle gå et par timer, før jeg atter var forenet med Ole Lukøje, så dagens første google-søgning lød for mit vedkommende “hvor meget koffein er der i en kop English Breakfast-te?”.

Hugo har sovet som en sten natten igennem, så hans energiniveau er vanligt højt. Vi har spist morgenmad i hotellets buffet, og nu ser han lidt tegnefilm, mens jeg drikker endnu en kop te og venter på, at lyset skal få rigtigt magt udenfor. Og hvis solen kunne vinde over regnen, ville der nu heller ikke være nogen brok at hente fra vores side!

Planen i dag indeholder frokost enten på stranden eller på den der lille café, der ligger lige ved en legeplads ikke så langt fra vores hotel, hvor vi har været flere gange før sammen med Jon og Berta. Desuden skal vi have bygget et sandslot, spist en is, en tur i poolen, hvis solen tillader det, og så er vi nødt til at runde Boqueria igen, så jeg kan få mig et spyd med jordbær overhældt med chokolade.

Vi har endnu intet mærket til demonstrationerne hernede. Ikke det mindste. Jeg spurgte ind til det på hotellet, og de sagde, at det ikke er noget, der fylder så meget mere, og når folkene fylder gaderne, er det gerne om aftenen efter 20.30. Og da sover vi jo alligevel tungt, så det er absolut ikke noget, der bekymrer mig. Skulle vi møde en vred folkemængde alligevel, er det min snarrådige plan at gå i den modsatte retning.

Vi har facetimet med Jon og Berta tre gange allerede – det er noget af det hyggeligste ved at rejse alene med en af ungerne. Krapylerne synes, det er så sjovt at tale sammen via video, og min plan er at huske at slå skærm-optageren til næste gang, vi gør det, for sådan en optagelse gad jeg godt have at kigge tilbage på, når de er ældre. Jon nyder lidt alenetid med Berta, der er ham langt mere hengiven i disse dage, end når jeg er hjemme, og når Hugo fylder Langehjemmet med sin konstante talestrøm (jep, han ligner mig). Han ringede i går, helt lykkelig med den bette dame sovende ved sin side i dobbeltsengen.

Jeg har så optur over min lille familie. Tænk at få en dreng OG en pige med verdens dejligste skabning, og så have muligheden for at rejse med dem alle sammen – både sammen og forskudt! Kæft, det er priviligeret, mand! Det har jeg altid drømt om, men jeg havde nok ikke troet, det var noget, der ville kunne lade sig gøre, når det engang kom til stykket. Og nu står jeg midt i “stykket”, og det er så meget bedre, end jeg havde forestillet mig!

Nu vil jeg nappe mig et bad og terpe de forskellige udviklinger af Butterfree og Growly, mens jeg vasker håret. Jeg faldt over en fantastisk natdragt i et vindue i går, som jeg har ledt efter i årevis. Ikke nødvendigvis printet, men selve stylen er 1:1 magen til dem, mine unger har! Helt blød bomuld og brede ribkanter ved både ankler og håndled. Den er så rar at have på, at jeg lige skal tage tilløb til at komme ud af den!