Som man måske har lagt mærke til, idet jeg har delt nogle teasers på Instagram fra optagelserne, har jeg deltaget i talkshowet TabuTimen hos Julia Lahme for nylig. Det var så skægt, sjovt og vedkommende, og vi endte med både at have virkeligt gode snakke og skrige af grin. Måske fordi, at sådan er det tit med tabuer. Når man tør tale om dem, er det både forløsende og morsomt, og så kommer man tit til at tale om noget, der betyder noget. For tabuer er hængt op på ting af betydning. Ikke mange ligegyldige ting er tabubelagte – og det er jo lidt noget underligt noget.

Kvindekroppen er måske især udsat for en del tabu. For mange er det at bløde igennem under en menstruation noget nær det værste, de kan forestille sig, ligesom at mange er villige til at krybe i et musehul, hvis de kom til at slippe en prut under en klassisk koncert, fordi maven er i ubalance en dag. Og der er også en del, der ville korse sig den dag, de finder sig selv i svømmehallen med utrimmede kønshår, der stikker frem under badedragten.
Apropos kønshår er det faktisk kimen i den historie, jeg vil dele i dag – in the spirit of sharing! For det var hele pointen med TabuTimen; at komme tabuerne til livs!
Første gang, jeg fik en voksbehandling, var da jeg i 2007 boede i Berlin, hvor jeg lavede min bachelor i psykologi, mens jeg trampede igennem på diverse techno-natklubber i weekenden. Jeg boede i en lille lejlighed i Prenz Lauerberg, som jeg havde byttet mig til, og i min lejlighed på Nørrebro, boede de to mænd, som jeg havde byttet med. Meget tæt på denne, min midlertidige, tyske bolig, lå altså en brasiliansk klinik, der havde specialiseret sig i at vokse, og jeg tænke, at det skulle da have chancen. Og hun var dygtig til det, min voksdame. Det gjorde meget mindre naller, end det siden har gjort alle de andre steder, jeg har fået samme behandling, og hun var yderst hurtig og effektiv.
Da jeg havde været der 3-4 gange, begyndte jeg at tage tilløb til at spørge hende, om hun ville fjerne det hår, jeg har på tæerne, nu jeg alligevel var der. Det var et kæmpestort tabu for mig, at de fandtes, og jeg havde indtil da ikke fortalt det til ét levende menneske. At jeg altså i virkeligheden var hobbit.
Og jeg turde heller ikke fortælle det til den her vokser, som ellers havde set mere hår end de fleste. I stedet begyndte jeg, som en form for opvarmning, at spørge nysgerrigt ind til hendes arbejde. Om hun nogensinde havde vokset folk med hår på ryggen, og hvad man mon så gjorde …?
Hendes svar: “Take it OFF!”
Jeg spurgte gangen efter, om hun nogensinde havde vokset folk med hår på armene, og hendes svar var: “Take if OFF!”.
Og efter tre gange turde jeg spørge, om hun mon tænkte, der var noget at gøre imod de hår, der voksede på mine stakkels tæer, og hendes svar var ikke overraskende: “Take if OFF!”.

Siden dengang er jeg blevet nogetmere afslappet med min kropsbehåring, og det er særligt efter hele #metoo og #timesup-bevægelsen, hvor jeg er blevet tiltagende mere opmærksom på den store forskel, der er på mænd og kvinder. At det, jeg før har set som “feminint” nogle gange lidt er noget fis. Og mega-upraktisk. Hvorfor skal det absolut være feminint at have langt hår på hovedet og absolut intet hår alle andre steder? Mens mænd tit intet hår har på hovedet, men til gengæld kompenserer for det alle andre steder på kroppen? Markant mere praktisk og nemt at være mand, vil jeg mene!

Det er efterhånden en del år siden, at jeg sidst fik vokset noget som helst. Jeg synes, det gør for ondt, og så skal timingen holdes ret skarpt ved lige af hensyn til hårenes cyklus, og det orker jeg altså ikke. Det betyder ikke, at jeg ikke af og til anvender en shaver, men det sker lige så tit, at jeg lader være.
Jeg vil gerne føle mig lækker, men det er meget vigtigt for mig, at jeg kan mærke, hvornår det er en lyst, der oprinder i mig, og hvornår det er fordi, at jeg føler, at jeg bør gøre dit og dat. Og hvis det er det sidste, bliver jeg trodsig og går i protest og tager en pause fra hvad ritual, det nu end måtte være, indtil jeg har vænnet mig til tingenes tilstand. Det fungerer for mig, og vi er jo heldigvis alle sammen forskellige. Det samme er vores behåring, og det skal der sgu være plads til, hvis man spørger mig. 🙂

Flere har spurgt, og nu kan man endelig se hele TabuTimen lige her på Husk Psylliums hjemmeside.