Jeg er vild med det kontorfællesskab, jeg er en del af! Det er fyldt med sjove mennesker, der lever af underlige ting, som folk har svært ved helt at forstå, hvordan man kan tjene penge på, og der er altid kanon-god stemning! Og den blev denondenlyneme understreget i går, da vi holdt den årlige julefrokost.

Christina havde forestået planlægningen, og hun havde booket bord til os på Ravelinen, som bedst kan beskrives som en bodega i et telt. Vi har nok været samlet set over 100 mennesker, og alle havde betalt det samme for den samme menu, og alle havde ligeledes fri bar i øl, vin og vand, så da der kom liveband på, var stemningen selvsagt relativt opløftet. Derudover vandt vores bord sgu mandelgaven, som var en flaske Gajol-shots, og selvom jeg ikke drikker shots, så gjorde jeg det i går.

Vi sad ved et langbord på Ravelinen, og det samme gjorde alle andre. Bordet bag os var okkuperet af et stort hold elektrikere, og jeg følte mig ret special, da firmaets unge lærling kom hen og bød mig op til dans. Jeg takkede ja, og vi kæmpede os igennem en små-akavet sjæler på floor, som de unge ville sige, mens vi smalltalkede om, hvad vi laver til dagligt. Jeg sagde, at jeg var skolelærer, for det var lidt nemmere at forklare.

Da jeg kom tilbage til bordet, gik der ikke mange minutter, før en noget ældre mand fra selvsamme elektriker-firma også bød mig op til en svingom. Jeg solede mig i opmærksomheden, takkede ja og begav mig ud på gulvet, hvor Poul (det hed han) og jeg lavede den der jyske tovtrækker-dans, hvor man hiver hinanden i armene og skiftes til at svinge rundt. Ikke videre kønt, men selskabeligt, jovist!

Atter tilbage ved bordet havde selskaberne blandet sig, og en anden af elektrikerne sad nu overfor mig. Jeg præsenterede mig og forklarede, at jeg netop var tilbagevendt fra dansegulvet. Elektrikeren sagde, at han godt havde bemærket, at mændene i hans firma havde travlt med at danse med netop mig, og han sendte mig så til tælling med udmeldingen “Det er klart, de spørger dig, du er jo det sikre valg!”

Om han mente, at jeg som selskabets kvindelige alderspræsident virkede desperat efter mandlig opmærksomhed, om han syntes min kjole virkede udadvendt, eller om han synes, jeg lod til at være sød, selskabelig og socialt anlagt, skal jeg ikke gøre mig klog på, men formuleringen kunne helt sikkert have været bedre! 😂

Efter Ravelinen tog vi på Søpavillionen, hvor jeg også fik danset både med helt nye og med gamle bekendtskaber, og det var ualmindeligt sjovt og hyggeligt! Stemningen i byen i julefrokosttiden er ganske anderledes udadrettet, end den vanligt er, synes jeg! Det er som om, at det er fordi, at vi alle sammen fejrer det samme i stedet for som til dagligt, hvor vi alle sammen går ud hver for sig i små grupper og fejrer det, vi nu engang fejrer.

I skrivende stund ligger jeg og sunder mig i min hotelseng på Havneholmen. Jeg har egentlig ikke tømmermænd, men jeg sov kun tre timer i nat, så jeg er bombet. Heldigvis har Jon, det kære menneske, udbedt sig lidt alenetid med vores yngel, så jeg har ikke voldsomt travlt med at komme til Køge. Måske man skulle se en film? Eller måske bare et afsnit af en TV-serie. Det er vel nok det sikre valg.. 😄