Vi er halvvejs inde i december måned (og lidt til, faktisk!), og jeg er markant mindre i julehumør, end jeg plejer at være på denne tid. Det sågar til trods for, at jeg ser Tinka hver dag med ungerne og agerer uartig nisse, mens de sover. Altså, her tænker jeg ikke på at iføre mig rød spandex og spille op til deres far, næh, jeg mener sådan noget med at farve mælken med frugtfarve, putte deres støvler i ovnen og lade sovedyrene holde julefest i stuen.
Jeg mistænker, at det er fordi, at jeg ikke har en julekalender på domænet i år. Jeg havde en følelse af, at konceptet var blevet lidt slidt, og at folk ville se det som noget forbrugsræs, hvilket så i øvrigt også har ført til, at jeg har en meget lidt kommerciel december her på bloggen. Og det er da hyggeligt nok, men jeg er sgu mindre i julestemning, altså!
Det kan også være, at det skyldes, at jeg synes, 2019 er gået sindssygt hurtigt! Jeg er måske endnu ikke helt kommet mig over trætheden over julesange fra sidste år endnu. I hvert fald gør Michael Bublé slet ikke det, han plejer, og jeg gider faktisk ikke engang høre Last Christmas, hvilket totalt er et undtagelsestilfælde!

Men selvom jeg ikke går rundt og nynner gamle sange og sprayer kunstig sne i vindueskarme, så glæder jeg mig rigtigt meget til juleaften! Vi skal fejre den her i vores hus, ligesom vi gjorde sidste år – denne gang er det bare med Jons side af familien. Man kan roligt sige, at der er optakt til fuldt hus, da vi både modtager Jons mor, Jons søster, hendes mand og deres søn, Jons moster, hendes to sønner, denne enes kæreste og deres to børn. Og alle skal overnatte hos os. Og jeg ELSKER det!
Jeg ér så glad for, at vi bliver så mange børn i år! Hugo og Berta er de første af den næste generation i familien på begge sider, og derfor har jeg tit følt, at de har fyldt meget, når familierne har været samlet. Jeg har været fanget midt i et behov for at lade mine børn være børn og et simultant behov for, at alle de voksne hygger sig. Og sidstnævnte har tit været udfordret af førstnævnte, så jeg har endt med at tysse og hakke på ungerne, fordi de har fyldt for meget, og jeg har hadet mig selv for det.
Men nu er der efterhånden børn i alle grene af familien, så denne jul vil jeg læne mig tilbage, lade kaosset tage over, lade børn være børn og måske endda nyde, at mine ikke er de mest umulige, fordi de er de ældste. Meeeen lad os nu se. 😉

Vi har aftalt at køre gaverne ned på et minimum i år. Ingen mangler rigtigt noget, og folk vil gerne spare penge. Man kan også kalde det at gå imod forbrugsmønstret, men det ville jeg næsten føle var hyklerisk, når vi nu vitterligt ikke mangler noget. Dengang jeg var studerende, var juleaften en vidunderlig mulighed for at ønske mig de ting, jeg ikke havde råd til, men manglede. Vinterstøvler, en ny hovedpude, Office-pakken, og sådan noget. Sådan er det jo ikke længere.
Jeg må indrømme, at jeg selv elsker at give og få gaver, og hvis det stod til mig, ville jeg gerne give gaver til alle, faktisk. Jeg synes, det er sådan en hyggelig del af juleaften, at der ligger gaver til alle under træet, og at man så bytter på kryds og tværs og ser hinanden pakke op. Men nu har jeg entusiastisk holdt fanen højt på projektet de seneste år, og sidste år endte det alligevel med at være mig selv, der købte gaver for stort set hele familien, og så er det måske på tide at kaste gavepapiret i ringen. Men vi giver gaver! Bare små og kun til få. 🙂

Krapylerne får heller ikke lige så mange gaver, som de gjorde sidste år. Efter, at de var begyndt at have en del flere legeaftaler med andre børn fra børnehaven, gik det sidste år op for mig, at de havde markant færre legesager end deres jævnaldrende, og det kunne jeg slet ikke holde ud. Så jeg udnyttede julen til at få rettet op på dén misere, så jeg købte stort ind (Faktisk primært på Den Blå Avis og Facebook Market, for der kan man virkelig få mange gode ting). Men siden har jeg så erfaret, at de faktisk ikke har leget med hverken My Little Pony’erne, Paw Patrol-hundene eller mange af de andre ting, som bare ligger i kasser på legeværelset. Jeg har opdaget, at når de leger, er det oftere rollespil og fantasiting, der præger billedet, snarere end konkrete hunde fra TV og den slags. Og så leger de meget udenfor. Så i år får de færre gaver, som kan bruges mere bredt. Vi rejser jo også til USA midt i januar, så det ville ikke give mening at drukne dem i jordisk gods netop nu.

Middagen i år kommer ganske traditionelt til at stå på and, rødkål, brune og hvide kartofler og sovs. Og Jons ene fætter er veganer, så han kommer også til at medbringe nogle lidt mindre traditionsbundne retter. Jon og jeg står derudover for julemiddagen, og så har vi uddelegeret frokoster, morgenmade og deslige i de omkringliggende dage, og Jons fætter skal forestå risalamanden, hvorfor den selvfølgelig bliver vegansk. Det bliver helt sjovt at prøve. Forhåbentlig. Jeg overvejer lidt at have en klassiker i baghånden til de usle få, som elsker fløde…

Jeg kan huske, at juleferien sidste år var en meget splittet affære for mig. Jeg havde sådan et idyllisk billede af, hvordan det hele ville forløbe, og det gjorde det ikke. Børnene sad ikke søde, taknemmelige og velfriserede på gulvet og underholdt sig selv og hinanden med charmerende grin og barneleg, og dagene mellem jul og nytår forsvandt ikke på magisk vis med nærvær og kærlighed. Jeg var stresset, ungerne var morsyge (jep, de ting var stensikkert gensidigt påvirket), familiebesøgene var overvældende og udjaskende, og til sidst gik jeg bare og talte ned til januar.

Kald mig en jubeloptimist, men jeg har en klokkeklar fornemmelse af, at det bliver helt anderledes i år! Jeg glæder mig rigtigt meget til en masse fridage med børnene, jeg glæder mig til god mad, masser af hygge med Jons side af familien, og så glæder jeg mig til, ikke vi ikke skal en disse i mellemdagene. Jeg “owner” livet som børnefamilie mere og mere år for år og dag for dag, og hvis folk synes, at ungerne larmer for meget, må de jo gå udenfor. Og det tror jeg sådan set ikke, de gør. Det har nok mest af alt altid været min hensynsbetændelse, der er kommet i vejen, og som nye småfolk er kommet til, har de nok også efterhånden vænnet sig til det, de fleste.

Imens, jeg har skrevet dette indlæg, har jeg hørt Wham! på repeat. Andre gode tips til at sætte trumf på julestemningen modtaget hjerteligt gerne i kommentarfeltet! Jeg mener, vi nærmer os slutspurten!!
Og så ville jeg da egentlig gerne høre, hvilke planer, I har for julen? Familiejul med hele baduljen? Badeferie i Thailand? Hjælper I til som frivillige hos de hjemløse (det drømmer jeg sådan om at gøre et år, når børnene er store nok) eller har I ganske andre planer? <3