I går var en ret fin dag, synes jeg! Vejret var kedeligt, men jeg sov næsten hele natten, og børnene var ret charmerende, da de vækkede os, omend klokken ikke var mere end lidt i 6.

De kom i børnehave, og jeg tog til København for at holde et lille møde med min agent. I toget på vej til hovedstaden gik det endnu engang op for mig, at vi alle sammen er småsyge lige nu. Og heldigvis for det, for så kan vi forhåbentlig få skavankerne af vejen, inden klokken slår juleaften! Jeg sad i stillekupéen og nøs et par gange, og ingen sagde prosit. Det er nu sådan en ensom følelse at nyse i et fyldt lokale, uden at nogen siger prosit. Så mit lille torsdags-forslag er, at vi alle sammen siger prosit til hinanden resten af december, når andre nyser. Tænk lige, hvor hyggeligt, det kunne være! ❤️

Jeg var kun i staden et par timer, før jeg atter fes til Køge og indfandt mig i ungernes børnehave. Jeg er nemlig medlem af ForældreKontaktUdvalget (hvilket basically er en hyggetjans med søde mennesker og snacks hver tredje måned), og dagen i går stod på julehygge i børnehaven, og jeg var på saftholdet! Så jeg lavede kander med saft sammen med en politimand, der var far til et barn i vuggestuen, som desuden kunne huske, at jeg for et år siden købte to vattæpper af ham og hans kæreste ved et loppemarked. Jeg fucking elsker Køge! 🙌🏻

Ungerne og hele deres Blåbærstue sang julesange på bakken ude børnehavens legeplads, og Jon og jeg klappede og hujede så højt mellem hvert nummer, at nogle af de andre forældre stensikkert har tænkt, at vi bliver sådan nogen, der pacer vores børn til at deltage i The Voice Junior. De gør vi altså ikke, men de var så skide-cute, alle sammen, og i vores familie udtrykker vi altså vores følelser. Og tit højt. 😊

Efter syngeri var der shake-and-bake og føromtalte saftevand på stuerne, og da der var gået en time, sad vi en lille gruppe forældre tilbage, og klokken var lidt over 16. Jeg foreslog, at de alle sammen tog deres børn med over til os, og så kunne vi ringe efter en omgang pizzaer, så det gjorde vi. Og byttede saftevandet ud med sodavand og øl.

Således havde vi i går pludselig 14 mennesker til middag, og det var knaldhyggeligt! Alle vores børn skal gå i skole sammen i det nye år, og jeg føler mig så glad og tryg ved, at de kommer til at kunne kende så mange fra børnehaven. Vi regnede ud, at 19 børn fra børnehaven kommer til at skulle gå på den skole, som jo således får to spor i den kommende 0. klasse. Det er efter min bedste nogle dejlige børn med nogle dejlige forældre – alle 19, faktisk! Enormt forskellige børn og endnu mere forskellige forældre, og det er lige præcis det, jeg har drømt om på mine børns vegne, når det kommer til skolegang. Især fordi det lader til, at alle forældrene kan snakke sammen, og så kan man jo for pokker løse alverdens problemer!

Da gæsterne var gået, og børnene sov, kom min lillesøster, som jo nu bor i Haslev, på besøg. Hun skulle låne en kjole til en forestående julefrokost. Hun endte faktisk med at finde en af sine egne kjoler hængende i mit skab, og den kunne hun bedst lide, så det spillede jo max. Da det var klaret, tog vi på Café O’flannigans (i folkemunde kaldet ‘Flannen’) i Køge, drak en kop kakao og vendte verdenssituationen (læs: Talte om mænd og børn), og så tog jeg hjem i seng, hvor jeg lå kl. 22. Mæt, træt og glad.

Så ja, i går var en ret fin dag! 🥰