Se lige den knaldhytte dér! Den er vores! I hvert fald i to 61 dage, vi skal bo i Los Angeles henover januar, februar og marts i det kommende år. Som er lige om lidt … Det føles som om, der er oceaner af tid til vor afgang til det oversøiske, fordi vi lige skal overkomme både julen, nytåret og ikke mindst gå ind i et helt nyt kalenderår, før vi tager afsked med Køge for en stund. Men der ér altså kun lidt over en måned til.

Vi har talt længe og meget om, hvor i Los Angeles, det ville være fedest at bo. Først hældte jeg til at bo nær vandet, noget ala Venice Beach. Men det gik jeg bort fra igen, idet Jons kurser alle ligger i West Hollywood, og han på den måde ville bruge uanede mængder af tid på vejen imellem de to steder. Jeg kan ikke huske, hvad den motorvej hedder, men den er notorisk kendt for at være stopfyldt af biler på stort set alle tider af døgnet.
En kort overgang overvejede vi faktisk også Bel-Air, idet jeg faldt over et relativt beskedent hus, vi næææsten kunne betale, og så ville vi have en masse plads rundt om os, hvor ungerne kunne lege. Men så slog det mig, at jeg altså ikke tager til Los Angeles for at bo i Køge. Jeg elsker at bo i Køge, men jeg MÅ indrømme, at jeg nogle gange springer ellers planlagte udflugter til storbyen over, fordi jeg simpelthen ikke orker transporten. Og jeg gider ikke sidde i udkanten af Los Angeles og gemme mig i soveværelset med min computer, mens Jon er på skuespillerkursus, og min svigermor og Krapylerne leger i stueplan. Så det gik vi også væk fra.

Og til sidst fandt jeg så huset hér!
Det ligger midt i West Hollywood, 4-7 minutters gang fra alle Jons kurser og meget kort til både Whole Foods, restauranter, caféer og adskillige donut-shops! It shall be grand!
Jon og jeg får et soveværelse sammen, Hugo og Berta får et soveværelse sammen, og så for min svigermor sit eget værelse. Derud over er der to badeværelser, en stue samt en forhave OG en flisebelagt baghave. Jeg er blevet advaret om, at West Hollywood og Los Angeles i det hele taget ikke er stedet, hvor man lader børn lege udenfor uden opsyn, så det har vi selvfølgelig ingen planer om. Men det var vigtigt for mig at få noget udendørsområde, som hører til vores bolig, fordi Krapylerne i sandhed over de senere år har udviklet sig til at være udendørsmennesker. De leger udenfor i al slags vejr, og i LA er der jo ikke ligefrem hundekoldt – ej heller i vinterhalvåret. Så jeg er lykkelig for, at det er lykkes for os at finde noget, der virker aldeles egnet.

Jeg er spændt! På den gode måde, men også lidt på den dér, der giver et sug i maven. Hvad nu, hvis jeg ikke får nogen samarbejder, mens vi er afsted, og derved ikke tjener nogen penge, som jeg ellers håber på? Hvad nu, hvis en af os bliver syge (det har vi jo en historik med at blive på rejser), så er vi altså meget langt væk hjemmefra? Mest bekymret er jeg dog over hele det økonomiske perspektiv. Det ér jo ikke just billigt sådan at forlade den husleje, man har i Danmark, og skride over Atlanten, bare fordi man har lyst. Men vi gør det alligevel, fordi vi har muligheden. Til sommer starter ungerne i skole, og så er vi alt andet lige noget mere stavsbundne, end vi er lige nu. Desuden er Jon jo, når han laver teater eller film, ligeledes umulig at klemme en fridag ud af. Så det virker for os som en genial mulighed for at få en unik oplevelse sammen som familie, hvor vi samtidig alle sammen også får noget ud af det hver især.

Min svigermor får mere tid med os og sine børnebørn end nogensinde før – OG hun skal deltage i forskellige mosaikkurser, mens vi er der. Ungerne får to måneder fri fra børnehave, hvor de ikke skal lave andet end hænge ud med hinanden og deres forældre og farmor (og måske får de lært en lille smule engelsk), Jon skal tage kurser og lære nyt – noget, han elsker – og jeg skal være en lille pige i et stort land, som laver det, hun holder aldermest af: Skriver om det, jeg oplever, og hænger ud med min familie.

Det bliver vildt! Det bliver godt! <3