Siden vores bette kulilteforgiftning for en måned siden, hvor jeg havde fire næsten helt søvnløse nætter, har jeg ikke fået indhentet, fordi mine nætter stadig er hullede. Hvilket betyder, at jeg ikke fungerer helt optimalt i hverdagen og derfor kommer bagud på arbejdsfronten. Hvilket betyder, at jeg sovet dårligt om natten… Og ja, julefrokosten i fredags gjorde nok heller ikke noget godt i den sammenhæng. Så jeg har lige for tiden gang i det, man kan kalde en ond cirkel. Eller, i hvert fald en skidt én.

Det eskalerede så i går aftes og i morges, hvor jeg var alene med ungerne, træt og gnaven, og så råbte jeg af dem. Det gode ved det er, at det kom så meget bag på mig, at det er tydeligt, at det er længe siden, at jeg har gjort det sidst. Og det dumme ved det er, well, åbenlyst! Så nu går den ikke længere.

Derfor har jeg nu ryddet mit skema de næste par dage, så jeg kan komme til bunds i mine bunker og få styr på min e-mail. Det er den, der er mest presset. Jeg har også meldt afbud til en galla-premiere på CATS i aften, for selvom fordelene ved at bo i Køge er langt overvældende i regnskabet, så er en af ulemperne, at der er lidt langt hjem, når man sådan begiver sig ind til København ved aftentide.

Så i dag er jeg at finde ved spisebordet med min computer, iført nattøj. Der skal først og fremmest besvares emails, sendes fakturaer ud, betales regninger, og så skal jeg velsagtens spise mig en æggemad på et tidspunkt. Jon sover længe i dag, idet han var til premiere på STARWARS i går. Han overtalte mig til at se ikke mindre end fire af filmene med ham i løbet af sidste uge i håbet om, at jeg ville falde for det intergalaktiske franchise (han gav fodmassage og serverede champagne imens – ellers havde jeg aldrig holdt ud!) og tage med ham til premiere på den seneste, men det lykkedes sgu ikke, så han tog afsted med en ven i stedet.

Jeg har i øvrigt undersøgt de sproglige forskelle på ‘God jul’ og ‘Glædelig jul’, som vi talte om på min Instagram Story i går. Og der er ganske rigtigt ingen tidskonnotationer på hverken ‘god’ eller ‘glædelig’. De eneste argumenter for at sige det ene i starten af december og det andet først i sekundet inden, at anden kommer på bordet er, at “det har min farmor altid sagt”. Og omend det er en dejlig, subjektiv og emotionel begrundelse og absolut grund nok til at gøre, som man finder bedst, så er det altså ikke et sagligt nok argument i den debat, som Holger Dahl atter livede op i Berlingske for nylig. For mig at se er det lidt ligesom med debatten om WC-ruller og hvilken vej, de skal vende. Halvdelen af danskerne er fuldkommen overbeviste om, at der kun er én sand måde at gøre det på, mens alle vi andre er fuldkommen ligeglade.

Og med disse ord: Glædelig jul! OG onsdag! 😄🎄❤️ Jeg må hellere gå i krig med den der mailboks… 😅