Gravhund, billedet er herfra.

Åh, jeg drømmer om at få en hund! Ikke lige nu, forstås. Med USA i horisonten, og alt muligt. Men snart!
Jeg er selv vokset op med hund, og det samme er Jon. Han kunne dog sagtens leve lykkeligt videre uden køter, men han er heldigvis frisk på at opfylde min hundedrøm.
Planen er umiddelbart, at vi får en hund til sommer, så vi har en god, lang sommerferie til at lære den at kende, inden hverdagen atter begynder. Ungerne starter i skole til august, så da kommer vi til at være mere hjemme og rejse mindre, end vi har gjort de senere år, så timingen synes oplagt.

Da jeg blev født, havde mine forældre allerede en hund. Den hed Fussi og var en amerikansk cockerspaniel. Den var så sød og god, om min mor fortalte, at da jeg var lille, og de lod mig stå udenfor i barnevognen og sove lur, lå Fussi under barnevognen og så bebrejdende på dem, indtil de hentede mig igen.

Da vi boede i Mommark på Als, fik vi nogle naboer, som havde en gravhund. Vi boede sådan set i det samme hus, et nedlagt husmandssted. Vi havde den samme indgang og udgang, så vi boede ret tæt. Da deres gravhund, som i øvrigt hed Trine, fik hvalpe, var Fussi blevet gammel, så vi adopterede en hvalp, som vi døbte Emma. Jeg mindes, at Fussi syntes, hun var dybt irriterende, og det var hun nok også set fra en senior-hunds perspektiv, men hun var satme også sød! Vi har altid haft en teori om, at Emma havde en højere livskvalitet end andre hunde, fordi hun aldrig blev fjernet fra sin mor. Hun gik jo bare i seng inde hos os i stedet, men dagen lang legede de sammen i haven. Vi havde aldrig problemer med, at Emma gøede, bed, var hidsig eller på andre måder opførte sig, som det ofte siges om gravhunde, og vi har aldrig gået til nogen form for hundetræning med den.

Cavalier king charles, billedet er herfra.

Og nu er jeg sgu i tvivl om, hvilken hund, jeg gerne vil have til den her familie. Mine overvejelser går imellem en cavalier king charles eller en gravhund, og jeg vil egentlig helst have en gravhund, og Jon kan lidt det hele. Tillad mig at dele mine overvejelser herunder.

Gravhund
Fordele:
Den er sjov, selvstændig, har en høj selvtillid og en stor livsglæde. (Jeg ser måske lidt af mig selv i en gravhund, hehe). Det er en stor hund i en lille krop. En ruhåret gravhund fælder ikke, og den kræver ikke meget pleje. Jeg ville ønske mig en ruhåret eller en almindelig gravhund, og den ville ikke kræve meget mere end en aftørring med en karklud efter en tur i skoven. Den er heller ikke større, end at vi ville kunne have den med ud at rejse. Gravhunde kræver en streng og principfast opdragelse, men det er efter at have oplevet mig selv som mor i snart seks år ikke noget, jeg tror, jeg vil have vanvittigt svært ved.
Ulemper:
Hvis det ikke lykkes os at opdrage hunden ordentligt, tilsiger dens temperament, at den kan være lidt af en mundfuld.

Cavalier king charles
Fordele:
Den er en oplagt familiehund, siges det. Racen er opdrættet som selskabshund, så den er meget rolig, den holder af at putte i sofaen, og den knytter sig gerne til alle i familien og foretrækker ikke én bestemt. Den er tålmodig og god til børn, og den gør ikke meget. Og så kræver den ikke supermeget motion.
Ulemper:
En måske lidt kedelig hund, sat overfor en gravhund, eksempelvis. Knap så meget personlighed. Lidt mere en krammebamse end et familiemedlem, hvis det giver mening? Desuden har mange cavalier-spaniels sygdomsmæssige problemer. Hjerte- og hofteproblemer hører man tit om, og der skulle være en del indavl blandt cavalier-racen i Danmark. OG så har den en silkeblød pels, som skal gennembørstes en gang om ugen og som vil se herrens ud hele vinterhalvåret.

Og så er det nu, jeg gerne vil have jeres input!
Jeg er godt klar over, at det er fuldkommen umuligt at være upartisk, når det kommer til hunde, for man elsker jo gerne dem, man har haft. Men alligevel kan det jo være, at nogle af jer derude har nogle erfaringer, jeg (og andre, der læser med og måske overvejer livet som hundeejer) kan bruge til noget.
I behøver til gengæld ikke anbefale mig ANDRE hunderacer. Jeg er ret fast besluttet, at vores fremtidige hundelykke ligger et sted imellem de her to racer. Og jeg ved, at det skal være en tæve, for noget af det største, der skete i min barndom var, da Emma fik hvalpe, og det skal Krapylerne også opleve. <3

Så please tell me – hvad ved I om gravhunde versus cavalier king charles, som jeg ikke ved, I viise venner? Strø jeres viden gavmildt udover mig, og jeg vil belønne med taknemmelighed! 🙂