Det er jo umuligt ikke at lave denne liste ufuldstændig på nuværende tidspunkt, da jeg stadig sidder i vintergrå Køge (faktisk iklædt nattøj, for at det ikke skal være løgn) og blot drømmer mig væk. For det er lige om lidt og jeg glæder  mig helt sindssygt! Men når vi kommer frem og har boet i West Hollywood i en rum tid, er jeg sikker på, at der dukker en masse idéer og muligheder op, som jeg endnu ikke har fantasi og viden nok til at se for mig. Og så skal de selvfølgelig tilføjes nærværende bucketlist.

De forskellige vejrapps siger forskellige ting. DMI er morderlige optimistiske, mens YR er sådan lidt mere “ro på”. Men et virker sikkert, og det er, at vejret bliver tocifret. Så jeg lader den store vinterjakke blive hjemme og takker nogle ekstra kjoler og måske en optimistisk bikini. Henad marts kunne det godt blive små-lummert. Men altså – hvis ikke, så klarer jeg mig fint med den viden, at selvom der ikke er sommer-temperaturer, så ér Los Angeles kendt for at byde på et gennemsnit på 9 solskinstimer bare i januar! YAS!
Men jeg har ting, jeg gerne vil (opleve), mens vi er udstationeret! Og de kommer her. Skulle man ligge inde med viden, der kunne forsøge mit ophold (navnet på byens bedste taco-stand, eksempelvis), så tager jeg gerne imod i kommentarfeltet! Mucho gerne!

  1. Finde en hyggelig café, hvor jeg kan skrive mine indlæg og være på fornavn med de ansatte.
  2. Spise middag med Jon på tagterrassen hos PERCH, Skybar Mondrian eller The Standard (eller måske dem alle …)
  3. Spotte en kendis! Altså en rigtig én! Jennifer Aniston, Channing Tatum, Sylvester Stalone, Beyoncé, eller sådan én!
  4. Besøge Disneyland med hele familien!
  5. Spise den perfekte taco!
  6. Overvære optagelserne til et talkshow. (Jeg har allerede ansøgt om billetter til Ellen Degeneres og Jimmy Kimmel!).
  7. En tur til Palms Springs med hele familien.
  8. Se Oscar-uddelingen i realtime!
  9. Hike i Runyon Canyon.
  10. Se en film i en drive-in-biograf.
  11. Shoppe solbriller og skønhedsprodukter i en T.J. MAxX (eller flere).
  12. Spise burgers hos In’n’Out og prøve Five Guys, som jeg endnu har til gode.
  13. Lede efter vasket glas i strandkanten på Venice Beach sammen med Farmor og Krapylerne til Farmors mosaik-kunstværker.
  14. Arrangere legeaftaler for ungerne med de danskere, jeg har fundet på facebook.
  15. Melde ungerne til dans, på et hold, jeg har fundet, hvor de måske samtidig kan lære lidt engelsk.
  16. Overvære en amerikansk sportsbegivenhed. (Sidst så vi baseball. Måske det, eller basket?)
  17. Prøve en masse vegansk mad. LA skulle være fuld af det, og jeg vil gerne inspireres.
  18. Deltage i den Murder Mistery Dinner, min papsøster har tilmeldt os i julegave (EPIC!).
  19. Spise middag med ungerne, Fedtmule og vennerne i Downtown Disneyland. Det prøvede vi, da vi var der i 2018, men vi kunne ikke få bord, og ungerne blev så skuffede.
  20. Suge til mig af solskin, nye mennesker, ny hverdag, nye oplevelser og sige JA (endnu) mere, end jeg plejer.