Reklame for Gun-Britt Coiffeure.

Jeg havde sommerfugle i maven flere gange under dagens besøg hos Simone i stolen hos Gun-Britt. Det skyldes egentlig ikke, at jeg var spændt på udfaldet af projektet på toppen af kroppen, for det var ret meget “Det sædvanlige, tak!”. Nej, det skyldes, at da jeg bookede den tid, tænkte jeg “Skidegodt, det er lige inden, vi skal til LA!”. Og nu er var det altså nu, så NU SKAL VI ALTSÅ SNART TIL LA!!

Jeg fik blonderet manken og klippet det nederste af, og jeg kan godt mærke, at det her plejer at være en sommer-farve til mig. Jeg føler mig aldeles vinterbleg, så jeg håber på liiidt sol i Hollywood til at matche frisuren.

Og så tror jeg sgu, at det er sidste gang, jeg farver det lyst. Jeg har en tiltagende lyst til at vende tilbage til mine mørke og grå rødder. Simone gjorde mig i dag også opmærksom på, at det, der for nogle år tilbage var en mørkebrun hovedbund, efterhånden er tættere på sort. Udover de grå, that is… Det er jo ikke ualmindeligt, at man får mørkere hår med tiden. OG lysere, forstås. Salt and pepper, coming up!

Men lige nu er jeg blond, og jeg er så småt gået i gang med at pakke kjoler, forårsjakker og deslige. Los Angeles har et gennemsnit på ni solskinstimer bare i januar. O, fryd!!