Vi er heldigvis i den tingslige luksusafdeling, og med de ting, vi har oplevet på ferier efterhånden, så som Hugos salmonellaindlæggelse på et landsbyhospital i Sri Lanka og andet “godt”, er det ikke noget, jeg vil tærske langhalm på, men det er nu alligevel godt nok træls!Vi havde ellers en fuldstændig formiddabel dag i dag (lørdag. Jeg skriver det her lørdag aften, men da er det jo faktisk søndag hos jer!). Jon skulle have sin første undervisningsdag hos Ivana Chubbuck, så han tog afsted om morgenen. Opad formiddagen hankede Farmor og jeg op i Krapylerne, og så kørte vi i The Grove. The Grove er et super-fancy indkøbscenter her i Hollywood. Jon, ungerne og jeg var der i 2018, da vi var på amerikaner-roadtrip, og jeg mindedes med glæde deres fine, fine butikker og den dejlige nærhed til Original Farmers Market, som er en form for udendørs Torvehallerne, primært med små boder, hvor man kan købe alskens voldlækker mad, som man kan nyde ved små borde. Det er totalt en LA-klassiker!Vi gik lidt rundt og så på butikker, men ikke overraskende blev vi meget hurtigt stemt ned af ungerne, så i stedet satte vi kurs mod markedet. Da vi kom ind ad døren, kom der en ellers glemt erindring tilbage til mig om nogle store donuts, Krapylerne havde fået samme sted. Jeg delte det med ungerne, og Berta udbrød “JA! Hugos var en grøn dinosaur, og min var en lyserød kat!” Undskyld mig, men det er fandengaleme da godt husket! De fik deres donuts, og Farmor og jeg spiste en formiddags-taco hos Trejos Tacos, og den slog altså Gracias Madre med adskillige længder! Krapylerne, som stod op kl. 3.45 i morges, begyndte herefter at vise heftige tegn på træthed, så vi stilede herefter mod bilen. Men da vi passerede den lille græsplæne midt i shoppingcentret, bad de om lov til at lege picnic. Solen bragede ned, og selvom det kun var 18 grader, var vinden lun og lækker, så vi så absolut ingen grund til at skride til nødværge, og så slog vi os ned. Jeg købte en portion mini-pølsehorn (de hed winzels) til ungerne, som fik fornyet energi og løb rundt i en lille time, mens jeg lå og trippede over, hvor genialt, jeg synes, mit liv er, og hvor fucking heldig, jeg føler mig, at vi sådan kan vælge at tilbringe vinteren i freaking Los Angeles.Herefter kørte vi hjem, og netop som vi har kommet ind ad hoveddøren, ringede det på døren. Her stod to naboer med hver sin hund, som kunne forkynde, at de netop havde overværet to unge mennesker løfte min (i øvrigt låste) cykel over rækværket for at gå afsted med den, delvist løftet over jorden, hen ad gaden. Jeg satte i løb i den retning, de beskrev, men vejen delte sig efter en rum tid, så jeg må give fortabt. Jeg vendte om og hentede bilen, og så kørte jeg ellers rundt og spurgte naboer, om de havde set noget. En af naboerne hoppede ind i sin egen bil og gav sig til at hjælpe (silver ligning lige der! <3), men lige lidt hjalp det.
SÅ. DUMT. Jeg havde låst cyklen, men ikke låst den fast til rækværket. Dagen før kom jeg for sent hjem i forhold til ungernes “Tot Bootcamp”, så jeg stressede, da jeg låste den, og nåede ikke at tænke mig ordentligt om. Jeg er så sindssygt flov og pinlig overfor den vanvittigt søde dansker, som har låst mig cyklen, og jeg er bange for, at det en anden gang får hende til at være mere påholdende overfor at låne folk ting – hvilket jeg synes er sådan en fin kvalitet!

Vi har anmeldt tyveriet til politiet, og der er også et vagtværn i nabolaget, som har fået besked. Heldigvis tog jeg jo et billede af cyklen, da jeg ville vise jer, der følger med på Instagram, at jeg havde været så heldig at låne den, så den kunne jeg sende med efterlysningen. Og der er også et kamera på vores veranda, som vi håber har opfanget nogle billeder af det langfingrede par, der nakkede den.Så sindssygt nedtur! Hvis vi ikke får den tilbage, erstatter jeg den selvfølgelig, og så er det jo bare sådan, det er. Det gør mig bare virkelig ærgerlig, at der findes folk, der gør sådan noget. OG så er det en kende upraktisk, da jeg jo skulle bruge cyklen til at komme omkring, når jeg skal ud og skrive, mens Jon eller Farmor bruger bilen.

Men, men, men … I det store billede er det jo småting, og den kan erstattes. Og alle vi fem har det stadig fremragende! <3

PS: Jeg har i øvrigt lavet et nyt højdepunkt på Instagram, som hedder ‘Los Angeles’, hvis man skulle have lyst til at spole tilbage. 🙂