1. Næsten alle i West Hollywood har en hund. Og mange har to! Til min fortrydelse er en stor del af dem (især dem, der færdes på Melrose Avenue) de her bomuldshunde, som ikke fælder. Folk er forskellige, og det er super, men jeg elsker at klappe hunde – bare ikke de der bomulds-nogle.
  2. Man må gerne tage sin hund med på restaurant – også de fancy steder. Mange steder har de sågar en hundemenu, og alle steder tilbydes hundene vand.
  3. Rigtigt mange mennesker ryger fede, hvilket er lovligt i Californien. Man kan konstant mærke lugten af en fed, når man går på gaden i West Hollywood. Lige så mange spiser marijuana-vingummier eller andre ting med fed i.
  4. Til gengæld har jeg endnu ikke set nogen ryge en cigaret! Vildt nok!
  5. Folk laver uhyggeligt mange andre ting end at køre bil, når de kører bil. Jeg forstår godt fristelsen, da mange veje bare går ligeud, og der er rigtigt mange lyskryds, hvor man venter i evigheder, men jeg synes nu alligevel, de burde tage sig sammen, når de atter har foden på speederen. Jeg har set folk ryge joints, bong (!), spise chips, tacos, is og meget mere, og så selvfølgelig skrive på mobilen.
  6. 6 ud af 10 kvinder i den fødedygtige alder på Melrose Avenue er iklædt det samme outfit (bare i varierende farver), og det er et par højtaljede yoga-bukser og en crop top. Det er kvinder i alle størrelser, og det ser sådan set godt ud på alle. Det er bare sådan lidt underligt at vælge at tage dét outfit på, når man skal på restaurant, synes jeg. Inkluderende opsat hår, store øreringe og masser af sminke, så jeg tror sgu’tte, de kommer nede fra fitten! (Det er slang for ‘fitness’, der hvor jeg kommer fra).
  7. Kropsdiversitet er virkelig en ting her i byen! Alle har forskellige former og farver, og ingen holder sig tilbage med at udtrykke personlighed i deres outfits. Det er kæmpe-inspirerende, og jeg bliver i vanvittigt godt humør af det!
  8. Folk er vanvittigt høflige. Konstant! Hver gang, jeg er kommet til at gå ind i nogen (jeg er klodset…), vender vedkommende sig om, lægger en hånd på min skulder, ser mig i øjnene og siger undskyld. Når jeg så bedyrer, at det var min skyld, insisterer de. Hver gang! Generelt er der meget, meget, meget mere øjenkontakt mellem fremmede herovre. Jeg elsker det! Her hersker en meget større følelse af kollektiv bevidsthed i det offentlige rum.
  9. Folk er høflige – alle andre steder end i trafikken. Så snart, folk sætter sig ind i deres respektive jern-bure, lægger de den ellers kæmpestore høflighed og gensidige, menneskelige forståelse og rummelighed fra sig. Folk blinker aldrig af, og mangen gang har vi måttet stå på bremsen på motorvejen, fordi nogen lige har skåret os af. De dytter for et godt ord og råber ud af vinduet. Når de da lige kan tage sig sammen til at kigge op fra mobilen…
  10. Alle er skuespillere. Eller manuskriptforfattere eller instruktører. Vi har stort set ikke mødt nogen, der ikke var det, og det er ikke noget, vi målrettet er gået efter. Og resten er så influenser. På alle gadehjørne står yderst styrede damer og tager billeder af hinanden. Hvilket er fedt for mig, for jeg er markant mindre selvbevidst, end jeg eksempelvis er i Køge, hvor jeg endnu ikke har taget en selfie udenfor vores egen matrikel. 😉