Jeg er tilbage på det sted, hvor Jon og jeg spiste frokost forleden. Mardi Restaurant, hedder det, og det ér en restaurant, men den ligger i bunden af et hotel og bliver ikke voldsomt besøgt. Så her er dejligt roligt at sidde ude i deres fine atriumgård, hvilket passer perfekt i dag, da det regner lidt, og jeg kan putte mig under en markise. Det er kun anden gang, vi oplever regn, mens vi er her. I denne her weekend og så den søndag, hvor der var Oscar-uddeling. Det er på ingen måde noget, jeg sidder og græder ned i mine cornflakes over (!), men jeg tillader mig alligevel at have et ydmygt håb om, at solen skinner i morgen, hvor Hugo og Berta fylder 6 år.

De har aldrig været mere oppe at køre over en fødselsdag, end de er i år, og det er så fucking CUTE! Hver morgen den seneste uge har Berta lagt ud med lige at opsummere, hvor mange dage der nu er tilbage til den store dag, og de taler konstant om, hvor meget kage, de skal spise, og at de gerne vil have morgenmad på sengen. Sidstnævnte skyldes, at jeg et par gange har lavet morgenmad til min svigermor på sengen. Krapylerne står op mellem kl. 6 og 7 hver dag og vækker Jon og mig, så de får sgu ikke morgenmad på sengen til dagligt, og det vil de gerne bede om i morgen. Så min plan er at forberede hele morgenmaden med pandekager, frugtsalat og diverse i aften, når de sover, så den er klar i morgen og kan blive serveret, så snart, de slår øjnene op (hvilket jeg forventer bliver ved 5-tiden, to be honest).

Planen på deres fødselsdag i morgen er, at vi i løbet af formiddagen smutter op på en tagterrasse med en swimmingpool. Derhjemme går Krapylerne til svømning en gang om ugen, og det savner de herovre. Vejret er jo vidunderligt, men de fleste af dagene er her omkring 20-22 grader, så havet er ikke varmt nok til at hoppe i. Jon skal på kursus om eftermiddagen, omend han planlægger at cutte det lidt short i dagens anledning. Så når han kommer retur, tager vi nok hjem og tager hovedspring ned i de to lagkager, vi skal ud og købe i eftermiddag! Ungerne deler jo smag i meget lidt, når det kommer til det kulinariske, så de ville aldrig kunne blive enige om én kage. Hvilket jeg egentlig heller ikke synes er rimeligt at forvente, egentlig. At deles om en fødselsdag må sgu være nok.

Seks år, manner. Seks år siden, Krapylerne kom til verden. Ribbenene i min højre side sidder stadig lidt længere ude end de venstre, fordi Hugos hoved lå dér, og jeg elsker det.
Fem år siden, at de smagte deres første cupcakes og blev fejret af familien i et selskabslokale på Nørrebro.
Fire år siden, at vi måtte synge fødselsdagssang på hospitalet i Sri Lanka, fordi Hugo havde fået salmonella eller shigella dysenteri (de nåede ikke at tage prøver, før de startede behandlingen, så det blev aldrig slået fast).
Tre år siden, at vi fejrede deres fødselsdag i Mexico, hvor vi spiste fish tacos og hængte deres sutter på et hjemmelavet suttetræ.
To år siden, at vi fejrede deres fire års fødselsdag med en masse heliumballoner i Køge et par uger efter, at vi var flyttet ind. Og ét år siden, at vi gentog den succes (dog minus ballonerne) og holdt piratfest for deres venner fra børnehaven.

Tre ud af deres seks fødselsdage har vi efter i morgen fejret i udlandet, og to af dem på hospitalet, hvis man tæller deres fødsel med. Jeg drømmer om, at det første bliver ved med at gentage sig, men ikke det sidste. 😉