Reklame, da nogle af sagerne er en gave fra Jollyroom. Alle links er reklamelinks.

Halvdelen af den tid, vi samlet set har sat os for at tilbringe i Hollywood er nu bag os, og den anden halvdel ligger således foran os. Jeg synes, det er fuldkommen vildt, at vi stadig har en måned tilbage. Så længe har jeg aldrig været væk hjemmefra før i ét stretch. Det føles fantastisk og anderledes, og jeg elsker den her oplevelse, vi har. Både hver for sig og som familie. Der er ingen tvivl om, at vi alle fem får noget forskelligt ud af det her ophold – og en masse fælles.

I den forgangne uge havde jeg for første gang, siden vi ankom til Los Angeles midt i januar, en følelse af, at det faktisk ikke gør noget, at vi skal hjem igen på et tidspunkt. Forstå mig endelig ret, jeg er virkelig glad for, at det tidspunkt ikke er nu. Jeg er slet ikke færdig her!
Men det var en eftermiddag, hvor jeg var på vej ned for at købe ind. Meget hverdagsagtigt og noget, jeg efterhånden har gjort en del gange, mens vi har været her. Og netop fordi, det var så hverdagsagtigt og velkendt, kunne jeg pludselig mærke, at hvis vi boede her – altså, hvis det her var vores hverdag nu – så ville jeg savne en helt masse. Mine venner, ungernes venner, vores naboer, vores hus, min familie. Alt det, der udgør vores hverdag. Og som min far altid påpeger, så føler man sig så dejligt rig, når man på en gang både har muligheden for at rejse ud, men også har et virkeligt dejligt liv og en dejlig hverdag at vende hjem til. Og det glæder jeg mig også til, at vi skal om en måned. Med bagagen fyldt med ny inspiration, nye perspektiver og for Krapylernes vedkommende måske et par amerikanske gloser.  
I starten, efter at vi var ankommet hertil, talte Hugo en del om, hvor meget han savnede sin bedste ven i børnehaven derhjemme. Det gør han ikke så meget mere – jeg tror bare, det er et udtryk for, at børn er uhyggeligt gode til at tilpasse sig. For når samtalen falder på dem og det derhjemme, går han straks i gang med at liste alle de ting, han glæder sig til at lege med Mikkel O., når vi atter engang er retur.

En anden ting, ungerne savner, er deres legeværelse i Køge. Og forståeligt nok. Det er virkelig begrænset, hvilket legetøj de har at gøre godt med her. Og kort tid før vores afgang til Amerikas Forenede Stater, gik vi i gang med en ret omfattende omdekorering af netop legeværelset i Langehjemmet.

Det lille kasseapparat med tilhørende betalingskort bruges også meget.

Hugo og Berta har derhjemme hver deres soveværelse, som ligger lige op ad Jons og mit soveværelse på førstesalen. Her har de deres seng, en masse bøger og nogle få legeting, og så er begge værelserne indrettet ret hyggeligt med kulørte lamper og udsmykninger efter ungernes valg.
I kælderen har de så et fælles legeværelse, hvilket er et ret stort hit. Da vi flyttede ind, gjorde Jon det rum til sit herreværelse, men efter en rum tid blev det ret tydeligt, at der var mere brug for et legeværelse. Ungernes soveværelser er ret små, og de indbyder ikke rigtigt til leg, så de og alle deres sager var altid i stuen, som jo også er vores køkken og spisestue, så vi var hele tiden alle sammen samlet i det samme rum, og det var sgu lidt for meget. Derfor gav vi det et skud med et legeværelse i kælderen.
Vi lagde blødt ud, da jeg havde mine forbehold til at begynde med. Jeg ville først gerne se, om ungerne ville være villige til sådan at lade sig forvise til kælderen, før vi begyndte at bore for mange ting op på væggen. Derfor startede vi med bare at stille tingene derned uden at indrette for meget.
Men bekymringen var grundløs, skulle det vise sig. Ungerne elsker, at det her rum er deres, og at de kan råbe så højt, de vil. Desuden har vi en regel om, at så længe, man roder på legeværelset, behøver man ikke rydde op lige bagefter – som man skal i stuen og i de rum, hvor vi alle sammen er.

Så nu er legeværelset en realitet, og derfor er vi gået i gang med rigtigt at flytte ungerne ind dernede. Vi startede i efteråret og ville egentlig have været helt færdige inden afgang til USA, men efter kulilte-balladen og andre hændelser henover vinteren, er vi kommet en smule bagud og er derfor endnu ikke helt i mål. Men jeg ville lige benytte denne søndag til at vise jer lidt alligevel.

Vi har købt en højseng. Sådan en har jeg altid selv ønsket mig! Jeg synes, det er så stjerne-hyggeligt, at man kan ligge oppe under loftet som i en lille hule, samtidig med, at det skaber et hyggeligt rum inden under sengen også. Vi har desuden sat et lille TV op i højde med sengen, så ungerne kan ligge deroppe og se tegnefilm, og så har jeg indrettet det med blomstrede puder og vattæpper. Det er yderst populært! Især elsker de at lægge deres klipklap-madras under trappen og så hoppe ned deroppe fra og lege, at madrassen er en svømmehal.

Inden under sengen har vi indrettet et køkken! Der er både komfur og ikke mindst et køleskab (jeg elsker det!) fyldt med frugt, grønt og andre madvarer. Ungerne elsker de her køkken-varer, som de både bruger til at lege far, mor og børn, restaurant, supermarked, skovtur og alt muligt andet. Vi har også tilkøbt , der på den ene side er en vejsidebod og på den anden side kan agere dukketeater. Krapylerne plejer dog at fyre dukkerne og selv optræde – så leger de, at de er i fjernsynet.

Som opbevaring har jeg købt de her tre virkeligt fine hus-reoler fra Alice and Fox. Min plan er at skabe en form for skyline på den væg, som passer ind i den lille by-stemning, der er i legeværelset, hvor der jo både er teater, butik, restaurant, hjem og så videre. Nogle af reolerne skal op på væggen, så der er lidt variation. Jeg har købt de her fine hylder, der liger skyer, som skal op, og så har jeg fundet den her lampe (som åbenbart lige nu er sat ned til 29 kr.!), der også skal sættes op på væggen. Planen er, at væggen først skal males som en himmel, og alt efter hvor meget selvtillid, jeg kan mønstre, tænker jeg også at forsøge mig med at male et par træer og nogle måger og måske en sol, så det hele kommer til at passe fint sammen.
Alt det er på agendaen, når vi kommer hjem igen, og min erfaring siger mig, at tiden efter en rejse er genial til at få ting ordnet og projekter fulgt til dørs i hjemmet! Efter en periode væk, har jeg altid lyst til at gøre mig ekstra umage med mit hjem, som jeg jo har savnet i en eller anden grad, mens jeg var væk.

Jeg vender retur med de endelige efter-billeder til foråret! Vi kører jo gerne en meget lidt douchet indretning, kan man sige. Knald på farverne! Men jeg vil alligevel forsøge, om jeg kan samle det hele lidt mere. Stay tuned…