Solskin i Beverly Hills 90210

Jeg er lidt bange for at blive lagt for had med det her indlæg. Jeg er jo selv stor fortaler for, at man kun skal følge det, der giver én god energi på Instagram (og internettet i det hele taget), og jeg kan da ikke forstille mig, at jeg personligt ikke ville få godt og grundigt ondt i rumpetten, hvis jeg hørte om et 90% lukkeudsalg i Barney’s, og jeg ikke selv kunne få del i festen!
Ikke desto mindre er det det, jeg i dag vil dele med jer. Fordi jeg også er en firm believer i at dele det, som giver mig god energi, og det kan i satan-fiseme tro, det udsalg gjorde!! 😉

Sagen er den, at Barney’s New York (det hedder butikken, selvom den ligger i LA …) skal lukke. Og af den grund har de sat alt dametøj ned med 90% rabat. Den velsignelse kom mig for øre, fordi en dansk pige, jeg har skrevet lidt med, som bor i Beverly Hills, var så sød at dele den information med mig på Instagram.
Min svigermor og jeg kørte samme aften til 90210, men desværre var butikken ved at lukke for dagen, så jeg nåede kun en lille tur på én etage. Slet ikke nok! Derfor vendte jeg i dag tilbage med fornyet energi (og bedre tid), og jeg fandt selvfølgelig lidt mere …

Den typiske handlende i Barney’s i disse dage er russer eller asiat, hun er kvinde, og hun går ikke fra butikken med under syv poser. Seriouso! Det var så vildt! Hele butikken lignede alt andet end den luksus-biks, den er, med kæmpestore, skriggule tilbudsskilte over alt. Alt var nedsat! Sko og tasker fra Céline, Balienciaga og alle de andre (de fleste var væk, før jeg kom) og sågar kæmpe-diamanterne.

Jeg købte denne her Zac Posen-kjole i forbindelse med mit første besøg! Jeg er normalt lidt for god til at købe festkjoler, som jeg så stort set aldrig bruger, så jeg gjorde mig umage med at finde noget, jeg vil kunne bruge til hverdag. Og fordi, vi er hér, hvor solen skinner, seks uger endnu og derefter vender hjem til nææææsten-forår, så synes jeg næsten, det kan forsvares, at jeg shopper herovre. Hell, alt kan sgu da forsvares med 90% rabat!


Kjolen kostede (og hold nu fast!) oprindeligt 1.798 dollars! Det er (ifølge dagens kurs) 12.208 kr.! Altså, jeg synes, den er fin, og sådan, men det ker altså for galt! Den er lavet af bomuld!?
Jeg fik den jo så til 10% af den pris, og den sidder absolut perfekt i livet på mig. Desuden har den lommer (jeg elsker kjoler med lommer), og der er sådan nogle fine lægge i den, som jeg ikke synes, man ikke finder på alle kjoler. Og printet er efter min mening sååå smukt! OG så synes jeg, det er ret sjovt at eje en kjole, som andre har betalt over 12.000 kr. for, hehe.
Da jeg var retur i dag, fik jeg mig et par Gianvitto Rossi-stiletter med 80% rabat. Han har længe været min yndlings-sko-designer, men jeg har aldrig købt et par før, fordi jeg synes, de er for dyre. Nu slap jeg dog med at betale 20% for et par helt nye sko, så jeg slog til! Dem må I se en anden dag, jeg er lidt for selvbevidst til at hale dem op af posen og tage billeder her på caféen, hvor jeg sidder og skriver. 😉

Og hey, to borde fra mig sidder i øvrigt Fares Fares (ham, der indtil nu har spillet Asat i Jussi Adler-filmene) sammen med sin gudesmukke hustru og deres lille-bitte søn. Så han må tælle som endnu en celeb-spotting.

Kjolen herover købte jeg ikke, fordi (og jeg ved godt, at det ikke er særligt 2020 at sige, men) jeg synes simpelthen, at underdelen blev for “young”. Havde den været anderledes, ville jeg nok have overvejet den til ELLE Style Awards 2020. Se lige enhjørningerne på ærmerne, altså!

Solen skinner, og når jeg har spist resten af min frokost skal jeg ud og købe yoghurt og flåede tomater, inden jeg skal hjem til Krapylerne og Farmor. Jon er i disse dage til et nordisk Oscar-event, hvor der er oplæg fra nordiske branchefolk, så han har nok at se til! Det er så fedt, at vi begge to føler, at vi får så meget ud af at være her, på alle mulige måder.

Nåh, jeg nyder videre! Hav en vidunderlig dag, og TAK fordi, I er her! <3 <3 <3