Lad mig for en god ordens skyld lige slå fast, at nej, det er ikke hver gang, jeg lytter til lydbøger, at jeg i samme stund poserer foran vægmalerier her i Los Angeles. Faktisk kan jeg gå så langt som at afsløre, at jeg på ingen af billederne rent faktisk har lydbøger i ørene. I stedet lytter jeg i virkeligheden til min #instagramhusband, der fortæller mig, at jeg skal se til venstre eller til højre, smile noget mere eller huske, at jeg er lækker (jep, han er flink, er han!).

Men fandme nej, om jeg vil takke ja til et samarbejde, mens vi er i fotogene Los Angeles, uden lige at lire en fotoskydning af ved selvsamme lejlighed! Solen banker ned dagen lang, og på alle mine morgenløbeture kommer jeg forbi de fineste udsigter og vægge, så nu greb jeg chancen, tog Jon under armen og lod mig forevige med headphones på! Og jeg synes ærligt talt, at billederne er blevet ret fine. Dem vil jeg glo på næste vinter, når jeg formentlig sidder i regnvåde vinter-Køge i februar måned og hører mine lydbøger under en uldplaid. 😉
Men jeg hører faktisk en del lydbog herovre. Mange af mine morgen-løbeture bliver egentlig mest til morgen-gåture. Jeg spadserer i højt tempo rundt på Melrose og Sunset Avenuerne og alle de små villaveje ind imellem, mens jeg enten snakker i telefon med dem derhjemme (formiddagen er et godt tidspunkt at ringe på) eller hører lydbog. Der er noget særligt ved at spankulere rundt herovre i Amerika og så lytte til en dansk oplæser. Og så har jeg jo i øvrigt også en svaghed for danske forfattere.

Mofibo, som er Danmarks største samling af lyd- og e-bøger, har givet mig lov til at give jer, der skulle have lyst til en gratis prøveperiode, lige netop sådan én af hele 30 dages varighed (normalen er 14, men de har været flinke), og den kan startes ved at klikke her. Når man klikker ind gennem linket, er koden ikke nødvendig, men hvis man finder vej på anden vis, kan man bruge koden MM2020 for at få rabatten! Og hvis man scroller lidt længere ned, kan man se, hvilke bøger jeg vil anbefale, at man lægger øren til – om man er mand, kvinde eller barn. Krapylerne er nææææsten dem, der er størst lydbogsfans hjemme hos os.
En anden én, som jeg kan anbefale, og som vores unger nogle gange hører, når vi kører bil, er ‘Grimms bedste eventyr’, hvor oplæseren kommer forbi Den Bestøvlede Kat, Hans og Grethe og mange af de andre gode klassikere. Krapylerne elsker dem, og så er det simpelthen så nostalgisk for os voksne at have kørende i baggrunden! Man kan også høre ‘Otto er et næsehorn‘ oplæst af Peter Frødin, hvilket i sig selv virkelig er en treat. Den hørte vi på vej til Venice Beach en dag, hvor der var kæmpekøer på motorvejen, og jeg nød det sgu lige så meget som ungerne.
Vi bruger også nogle gange lydbøger til godnatlæsning for ungerne, og her kan jeg anbefale “5 Minutter i Godnat”, som ligger på Mofibo. Det er 12 små historier henover hovedkaraktererne fra Frost-universet. De holder fødselsdagsfest, er til pyjamasfest og så videre. Helt genialt til de aftner, hvor man simpelthen ikke har mere energi tilbage i kroppen og ikke kan klemme en godnathistorie ud.

Ved lanceringen af min veninde, Anne Mette Hancocks boglancering for nylig, mødte jeg forfatteren Thomas Bagger, som var vanvittigt flink, og nu har jeg kastet mig over hans bøger. Jeg er startet med Den Permanente, som er en krimi, der foregår i Aarhus. Opfølgeren, Superstar, ligger også på Mofibo, og der er nu noget betryggende ved at vide, at der er en opfølger i vente, når man har givet sig i kast med en god krimi! Så det ikke slutter så brat, det hele.

Og nu, vi er ved Anne Mette Hancock og krimier, er jeg jo nødt til at nævne hendes forfatterskab for de, der endnu ikke har luret det. Hun har i januar udgivet sin tredje bog, Pitbull, som efter min mening er den allerbedste til dato! De er alle sammen skidegode! Jon, min kære mand, har indtalt både toeren, Mercedes-snittet og Pitbull. Og når vi kommer hjem fra Los Angeles, skal han faktisk også indlæse den første, som hedder Ligblomsten. Og selvom jeg er partisk, tør jeg godt sige, at Jon er skidegod til at (ind-)læse bøger!Jeg har en plan om at høre Undtagelsen af Christian Jungersen, inden den kommer ud som film i april. Den glæder jeg mig virkelig til at se, for bogen, der blandt andet handler om voksenmobning og de konsekvenser, det kan have, gjorde stort indtryk på mig første gang, jeg læste den. Måske jeg skal høre den på flyet på vej hjem fra LA i marts? Den tager 20 timer, så jeg kan i hvert fald nå halvdelen!

Mofibo er, by the way, også kompatibelt med Sonos, hvis man vil høre lydbøger på anlægget, og hvis man er flere voksne i husstanden, kan man deles om abonnementet for 30 kr. ekstra om måneden. Og hvis man er nysgerrig efter at se Mofibos egenproduktioner, kan de hittes her!

Happy listening, ladies and (eventuelle) gents! Og nap lige en dejlig dag!
Har man forslag til bøger, man synes, jeg (eller andre) bør lytte til, er disse forslag helt yderst velkomne i kommentarfeltet!