Jon vidste et langt stykke af vejen hen imod sin fødselsdag ikke, hvordan han gerne ville fejre den. Det eneste, han kunne komme på, var, at han gerne ville foretage sig noget anderledes. Der skulle ske noget, der ikke sker hver dag.
Man kan jo sige, at det både blev opfyldt – og så ikke. For det er satme ikke hverdag sådan at være i lockdown på sin fødselsdag, men på den anden side, så var fødselsdagen viiirkelig hverdagsagtig.

Jeg gjorde naturligvis mit for at gøre den festlig! Jeg havde fået hans seks bedste venner til at filme sig selv synge første vers af fødselsdagssangen, og så klippede jeg det samme således, at de sang en linje hver. Så havde jeg bedt familien synge andet vers og klippede ligeledes dét sammen, sådan at han startede dagen ud med fødselsdagssang fra ikke bare Hugo, Berta og mig, men også alle dem, der under normale omstændigheder ville have fejret dagen med ham og os. Desuden havde jeg allieret mig med naboerne og fået dem alle sammen til at tage opstilling foran vores køkken og synge endnu en fødselsdagssang på slaget 8, så han blev overrasket, mens vi sad og spiste morgenmad. Det gik rent ind!

Det samme gjorde gaverne, tør jeg med en vis selvtillid godt sige. Jeg er normalt ikke verdens bedste til at købe gaver til Jon, synes jeg faktisk. Jeg er smaddergod til at lave overraskelser, julekalendre, skrive kærestebreve, søde hilsner på spejlet og sådan noget, men jordisk gods er jeg knap så god til. Men denne gang nailede jeg den vist alligevel. Pyha! 😉
Jeg gav ham et hjemmelavet gavekort til, at min far og hans kone atter til sommer vil passe ungerne i 2-3 dage, så Jon og jeg kan komme på kærestetur sammen, når man må det igen. Jeg havde klippet billeder ud af damebladet og klistret dem ned i en fin kasse, jeg har, så det så lidt mere festligt ud. Der var sågar et billede af mig, jeg fandt i et gammelt ELLE.
Desuden gav jeg ham en lille bog med hjemmelavede gavekort til alt fra en taco-aften, når ungerne sover, en fri-eftermiddag til online-gaming med hans gode ven, der bor her i Køge, en massage, osv, og det sidste gavekort var, at han til december må købe den nye PlayStation 5 for vores fællespenge, når det udkommer i december.
Det er jo alt sammen ting, hvor jeg ikke har haft penge op af lommen (endnu). Af “rigtige” gaver fik han en mikrofon til det hjemmestudie, vi er ved at få bygget i garagen. Vores genbo er murermester, og han er jo også plaget af lediggang i disse uger, så han har tilbudt at smide en væg op i vores garage, så Jon får den sidste del til at indrette som lydstudie, så han kan indlæse lydbøger hjemmefra. Det er blevet til et corona-tiltag, men det er egentlig noget, han har snakket om længe. Så for at illustrere min opbakning, fik han en mikrofon. Desuden fik han en sweater og en hue, jeg fandt på Boozt, så fik han en ny postkasse (så er man virkelig voksen!) og sidst, men ikke mindst, tog jeg chancen og købte en romaskine på Den Blå Avis, som jeg hentede i Karrebæk i sidste uge. Han gik til noget træning i LA, hvor han brugte sådan én en del, så jeg undersøgte nettet lidt, da vi kom hjem. Her fandt jeg ud af, at det bedste, man kan få, er en, der løber rundt på vand. De koster bare ikke under 9.500 kr., så det droppede jeg igen. Det dummeste, man kan gøre i den sammenhæng, er så ifølge min veninde, Google, at købe en romaskine, der drives rundt af elastikker. Men hvis man kaster sig ud i en maskine, der kører på magnetisme, kan være heldig at finde noget, der er OK, hed det sig.
Og jeg fandt så sådan én på DBA.dk, fik den pruttet ned til 1.000 kr. og hentede den i vores stationcar – stående ude ved vejen, helt nyafsprittet. 😉
Og den gik rent hjem! Så nu begynder Langemanden sgu snart at kunne tage entré i sit træningslokale nede i garagen, som der efterhånden absolut ikke er meget garage over længere.

Om eftermiddagen gik vi en tur i Vallø Slotspark, hvor vi aldrig har været før. Det var latterligt smukt og meget koldt. Senere talte vi med vores vennepar, som også bor her i Køge, og af uforklarlige årsager faldt talen på hønsehold. De ville gerne have et. Det vil jeg også gerne, men det vil Jon helst undgå. Jeg foreslog derfor, at vi fik fælleshøns! Hønsene skal så bo hos dem, vi deles om alle udgifter til at oprette det, og vi hjælpes ad med at bygge hønsegården. Når de skal på ferie eller ikke er hjemme, står jeg for at vande hønsene og deslige, og en gang om ugen kan vi så hente vores halvdel af æggene hos dem.
Og den var de satme med på! Så lige om lidt har jeg både en køkkenhave, en mand på 40, en villa i provinsen OG delehøns!!! Åh, jeg kan næsten ikke rumme den optur, jeg har over det projekt! <3

Som man ville kunne se på Instagram i går, sluttede vi dagen af med at placere Krapylerne foran fjernsynet i stuen, hvor de så Kaptajn Underhylere og spiste pizza og leverpostejmadder, og imens satte Jon og jeg os op i soveværelset, som  jeg netop har genindrettet for Gud ved, hvilken gang, og så det første afsnit af ‘Når Støvet Har Lagt Sig’. Vi har ikke før praktiseret det der med at parkere ungerne nedenunder, mens vi selv stener TV ovenpå, men hvis den her lockdown trækker ud, og vejret vender sig imod os, er det da måske nok noget, jeg ville være villig til at udvide. 🙂

Åh, ja, jeg bagte også den her pavlova i går, for første gang. Det gik skidegodt, selvom den braste en lille smule sammen. Det er måske nok min nye yndlingskage! Meget frisk og sommeragtig.
Til sommer bager jeg den igen – med bær fra haven og æg fra egne delehøns! <3