I dag er det en uge siden, at vi rejste fra Los Angeles mod Køge, og hvor er jeg glad for, at vi gjorde det. Vi har siden erfaret, at vores oprindelige fly, som skulle fragte os samme vej i mandags, faktisk fløj. Eller, man sørgede i hvert fald for, at passagererne kom hjem, blot med en genvej over Chicago. Så vi kunne have sparet 26.000 kr. Men det var ikke til at vide, for den besked kom først ud mandag formiddag fra flyselskabet. Og vi var ikke trygge. Så vi handlede i tråd med vores mavefornemmelse, og det er vi tilfredse med. Så all is good.

Nu, hvor vi er hjemme, følger vi alle myndighedernes henstillinger. Vi ringede faktisk til Udenrigsministeriets corona-hotline (yes, det er en ting nu!) i forgårs, fordi vi ville være stensikre på, hvad de mener med, at folk, der har været ude at rejse skal “blive hjemme” i 14 dage. Var vi i karantæne? Skulle vi købe ind på Nemlig.com? Eller var vi i lockdown ligesom alle andre og måtte godt selv gå ud at handle?
Jeg forklarede manden på hotlinen, at vi kun køber ind én eller to gange om ugen, og at vi altid gør det med håndsprit i lommen og i ydertidspunkterne. (Der er ikke mange i Netto i Køge kl. 21.30). Når vi er udenfor og møder andre, sørger vi for, at der er to meter imellem os og dem. Vores børn leger med genboens dreng, men kun udendørs. De ved, de ikke må røre ved hinanden (og det overholder de sgu!), og kun i korte intervaller af gangen.
Hotline-manden roste os og sagde, at vi bare skulle fortsætte på den måde, så det gør vi.

Forleden handlede jeg planteskolejord og højbede på Silvans hjemmeside, betalte online, og så hentede jeg det i deres drive-in. Det er åbenbart ikke et corona-tiltag, det kan man altid! Jeg blev i bilen, rullede vinduet lidt ned, meddelte manden, at jeg for nyligt kom hjem fra USA og ikke ønskede kontakt, han bad mig holde mig kørekort op som legitimation, hvilket jeg gjorde, og så lagde han alle mine varer i bagagerummet. #nemt

Så i går tilbragte vi udenfor nærmest hele dagen. Og fordelen ved at have hus er endnu engang til at få øje på. For vi har en her grund, som vi kan boltre os på uden at møde andre. Jeg har plantet stedmoderblomster, påskeliljer og hyacinter, og min forhave bærer i høj grad præg af, at vi ikke har børn i skolealderen.

Mit hjerte går ud til folk, der har skolesøgende børn. Det der hjemmeskoling lyder benhårdt! Min ene genbo har to børn, der går i skole, og den enes login til internet-skolen virker ikke, så hun må gøre det hele manuelt. Hendes have har ikke fået hverken påskeliljer eller stedmoderblomster.

Mit hjerte går ud til kronisk syge mennesker – især dem, der bor alene. Det må altså være hårdt i denne tid, hvor man nok ikke kan undgås at hjemmesøges af en vis grad af angst – og så ikke have nogen at kramme oveni. Jeg, personligt, kan ikke lade være med at tænke, når jeg handler i Netto, at jeg jo ikke aner, om dem, der arbejder der, har taget deres forholdsregler. Hvis de ikke har sprittet af, inden de placerede de varer, jeg nu smider ned i min kurv, kan virus jo overleve i 48 timer, er det ikke noget med det? Hvad med dem fra Nemlig.com? Hvad med ham fra Silvan, der fyldte min bil? Han var superflink, men han var i gang med en anden kunde, netop da jeg ankom, og de stod og så på nogle blueprints, kunden havde med, og de havde deres munde så tæt på hinanden, at det nærmest lignede en date. Mine handlinger er ikke nok, jeg er  til en vis grad afhængig af andres også, og det er sårbart.

Ikke alle går op i retningslinjerne, og det går ud over alle andre. De, der ikke bliver hjemme, forlænger den tid, vi andre skal blive hjemme, og det synes ikke helt fair.

Mit hjerte går ud til alle de børnefamilier og mennesker i det hele taget, som bor inde i byerne i lejligheder, så de ikke kan gå ud, når vejret er så smukt, som det er i går. Og jeg ærgres, når jeg ser, at mange gør det alligevel. Flyt til Køge! Her er skovstier nok til alle. 😉

Mit hjerte går ud til dem, der er ansat i sundhedsvæsnet. Det må være en underlig tid. De er mere udsatte end alle os andre, og ingen ved, hvor travlt, de får, inden kurven sådan for alvor knækker. Og hvad sker der egentlig på landets hospitaler lige nu? Og i lægekonsultationerne? Er der nogen på linjen, der kan svare på det? Er det stilhed før stormen? Alt, der kan vente, er jo udsat, og indtil videre er der jo ikke nok corona-indlagte til, at det kan opveje den arbejdsbyrde, har jeg ret? Så hvad sker der lige nu?

Mit hjerte går ud til amerikanerne. Nogen fortalte mig, at 75% af alle amerikanere lever fra lønseddel til lønseddel, og mange af disse står inden længe uden job, fordi deres arbejdsplads ikke har brug for dem under den her lockdown. Så de risikerer at skulle forlade deres hjem. Jeg har læst, at militæret opruster i mange lande, fordi man forventer optøjer i halen af alt det her. Det er forfærdeligt at forestille sig. Hvad bliver den egentlig, globale konsekvens af det her?

Mit hjerte går ud til Søren og Mette, som vi alle sammen lytter til i den her tid, og som gør det så godt, værdigt og på samme tid menneskeligt! Mette Frederiksen er det mest voksne menneske, jeg nogensinde har set, og så er hun kun fire år ældre end mig. Godt, at vi har hende og den øvrige regering lige nu. Det er jo umuligt for en som mig at sige, hvad det rigtige er at gøre i alt det her, men de har truffet en beslutning og ser den til ende med en overbevisning, der er medrivende, og det er det, vi har brug for. Og længe leve det danske velfærdssystem.

Og til sidst går mit hjerte ud til alle de små selvstændige, som ikke aner, hvad der er på den anden side af den her situation. Hvis man vil støtte dem, der bor i min yndlingsby, kan man gøre det og samtidig gøre et kup! 😉
10 – 70% rabat på Anni Lu, Stine Goya, Baum und Pferdgarten, interiør, blomster, sneakers og nærmest alt andet lige her! <3 På forhånd tak!

Selv har vi det godt her i Langehjemmet. Efter to måneder med fuld fart på i Hollywood, føles det helt fantastisk at have god tid til at lande i hjemmet. Vi har reddet lidt på jetlag-bølgen til vores fordel på den måde, at ungerne nu sover ved 21.30-tiden om aftenen og står op omkring kl. 8.30. Det føles ret luksus! Bare det, at jeg ikke selv går i seng kl. 22 for at være nogenlunde frisk til kl. 6, hvor de normalt vågner, er labert! I går aftes brugte Jon og jeg tiden på at flytte rundt på nogle af møblerne i stuen, og selv græsplænen er blevet slået. I dag skal jeg lave slim af kartoffelmel og formentlig også bage en kage med ungerne, og så tror jeg, at jeg skal i gang med at rydde op i drivhuset, så det er klar til sæsonen.
Jeg er en lille smule bekymret for, hvordan min branche kommer igennem den her krise, men samtidig er jeg optimistisk. Det skal sgu nok gå. Ellers må jeg jo begynde i cirkus et sted. 😉