Mette Marie fortalte, at nogle gerne ville læse det, så det gider jeg godt – altså skrive et indlæg om, hvordan det er at være medfølgende farmor, når afkom med familie skal på vulkaner i udlandet i 2 måneder.

Det er først og fremmest en kæmpe omvæltning, for her i mit tooghalvfjerdsinds- tyvende år må jeg indrømme, at jeg rigtig godt kan lide selv at bestemme, hvordan min dag skal forme sig – og det kan jeg selvsagt ikke for tiden. For det første starter dagen herovre minimum 2 timer tidligere end derhjemme, hvor jeg dyrker et udpræget B-mønster: sent i seng og sent op. Ganske vist er familien søde til at liste rundt, lige når de vågner, men børn kan ikke tilpasses et geriatrisk temperament, så snart høres deres livsglade stemmer og trampende fødder i hele huset, og når jeg så dukker op, spiser vi alle sammen morgenmad og gør os klar til at møde hverdagen i LA.

Mandag, torsdag og fredag begynder jeg min dag med at cykle til yoga nede i et lokalt, jødisk-russisk community center i den nærmeste park. Formedelst $2 pr. lektion kan jeg, fordi jeg er pensionist, deltage i undervisningen og snakke lidt med de andre blåhårede, der frekventerer centeret. Der er også andre muligheder som tai-chi, kreative sysler, teatergruppe, udflugter, træning af valgtilforordnede m.m., og jeg er helt benovet over, at jeg som udenforstående må være med. Der er sågar blevet afholdt en spis-sundt-dag, hvor alle kunne komme og hente lokalt dyrkede grøntsager og frugter, diverse opskriftsamlinger, kursusidéer samt få en helbredsundersøgelse – alt var gratis! Desværre fik jeg at vide, at skønt mit blodtryk var strålende, havde jeg et forhøjet kolesteroltal, så det har jeg prøvet at tænke over siden, sådan rent indtagsmæssigt – ikke for meget æg, mayo, bacon, fedt kød etc., og det har alle vi 3 voksne holdt fast ved herovre. Frugt er her jo i bugnende mængder – avokadoerne falder ned på vores plæne fra træerne i forhaven, og der er appelsiner og grapefrugt i indkørslen og billig frugt på hylderne i supermarkederne og på ugentlige Farmers Markets. Vi er i overflodens land…

Når MM og Jon er draget af ved 9-11-tiden, hygger ungerne og jeg os med leg i parken eller på solverandaen bag huset, hvor de både kan spille kort, brætspil, lege skole, pjaske med vand og studere vores næsten tamme husegern, der vover sig helt op til os, hvis det tror, vi har noget lækkert at byde på. Vi laver også trylledejsfigurer og maler dem, vi indspiller stop-motion film med egen scenografi, hjemmelavede figurer af papir eller 3D-ditto af Lego, hylsteret i wc-ruller mm. Og efter sidste søndags 6-års fødselsdag forudser jeg, at Harry Potter Uno bliver en landeplage!Vi har tilmed vores eget lokale faktotum, Bryce, en venlig sort mand i 60-erne, der bor i huset bagved, mangler en del tænder og er behjælpelig med alt fra nedtagning af avokado (hvis vi ikke gider have dem med blå mærker), småreparationer, udlån af målebånd mm. Forleden fandt jeg ud af, hvad hans passion er, nemlig golf, og han fortæller, at han spiller på mere end 10 forskellige baner i og omkring LA. Gode forhold!

Når jeg har fri i weekenden – og en hverdag om ugen – cykler jeg bl.a. ned på en udendørs café, The Conservatory på S. Monica Boulevard, hvor jeg kan sidde i solen og arbejde på den bog, jeg har fået sendt til oversættelse. Eller jeg cykler rundt til nogle af alle de fantastiske forretninger, hvor det bugner med tilbud. Jeg har virkelig forsynet mig. Har fået købt både tøj, diverse remedier til min mosaikproduktion derhjemme, stoffer til min anden hobby – at sy tasker – en boremaskine og meget mere. Har glemt halvdelen allerede, så det bli’r sjovt at pakke ud derhjemme og genopdage alle tingene.

Andre dage nyder jeg bare at cykle rundt og kigge på grafitti, gader og huse – her bor mange folk med penge, så mange huse er flotte og har et tydeligt latinamerikansk præg. Træerne på vejene er kæmpestore og utroligt smukke, og her er mange parker – bl.a. den nærmeste, Plummer Park. Vores kvarter er domineret af russiske immigranter, og i parken sidder de mandlige, russiske pensionister og snakker, spiller domino eller skak, mens deres koner går på mine yogahold! Vejene omkring os er også fulde af små forretninger med russiske delikatesser, sprut, tøj (meget konet!) og brød….

Kun 3 veje væk løber Sunset Boulevard med stjerner i fortovene, og omkring 1 1/2 times kørsel væk ligger Stillehavet med fantastiske surfbølger og lækkert sand. Dér tog tvillingerne og jeg ud forleden, hvor vi igen led under ca. 30 graders varme! Er det ikke synd for os😎👫?? Og ups, jeg glemte lige at nævne, at vi har set store flokke af delfiner, hver gang vi har været ved vandet. Desuden har jeg besøg the Getty Center, et fantastisk smukt kunstmuseum, og i går hikede Jon og jeg op til Griffith Observatory for at se en virkelig vellykket solnedgang over LA’s bakkede landskab….

Så at være farmor i LA er slet ikke så værst! Når dertil kommer, at jeg oven i købet får kvalitetstid med min søn, får hygget med min svigerdatter og får opbygget et, tror jeg, ret unikt forhold til mine børnebørn, fordi vi både skal klare gode og svære stunder, så er jeg glad for, jeg tilbød mig. Det kommer måske 10-fold tilbage!