Så er vi hjemme igen! Åh, hurra! Og atter engang tak for hep og halløj undervejs! <3

Vi forlod USA fredag eftermiddag og landede efter en omvej igennem to halvtomme, engelske lufthavne, i Kastrup kl. 20.48 dansk tid i går aftes, lørdag. Her blev vi mødt af albue-bumps fra vores genbo, som havde kørt vores egen bil i lufthavnen for at hente os. Fan-freaking-tastisk. Selvsamme genbo, eller rettere, hans hustru, havde indkøbt mælk og havregryn, der stod på vores trappe, da vi kom hjem til huset i Køge. Og det blev det første, vi gjorde, da vi havde låst os indenfor, efter at jeg havde tændt op i brændeovnen: Vi satte os rundt om spisebordet alle fire og spiste havregryn med mælk og sukker. Og for Berta og Jons vedkommende: To måneder gamle rosiner.

Herefter skulle børnene liiiige sige hej til alt deres legetøj i kælder-legeværelset, som de har savnet helt sindssygt de sidste to måneder. Jeg håber lidt, at det savn kan tjene som en fordel de kommende uger, hvor vi planlægger at isolere os lidt fra omverden – ganske som alle andre.
Ifølge myndighedernes anbefalinger skal vi ikke i hjemmekarantæne. USA er markeret som ‘orange’, ikke som ‘rød’. Det vil sige, at man beder os om det samme som alle jer, der har været hjemme hele tiden. Vi har dog tænkt os, særligt den første uges tid, at opføre os som om, vi er smittet. Vi har været igennem tre lufthavne, og selvom vi har taget alle tænkelige forholdsregler, kan man jo for pokker ikke vide, om vi skulle have halet noget corona til os. Det har været tæt på umuligt at få Krapylerne til at overholde de anbefalinger, vi pålagde dem, og der er blevet rørt ved mere, end man kunne have ønsket sig.

Så vi bliver herhjemme. Der skal jo alligevel vaskes tøj og pakkes ud, Hugo og Berta har en masse legetøj, der skal leges med, græsplænen trænger til at blive slået, kan jeg se, og jeg har en masse frø, jeg kan gå i gang med at forspirre. Og så trænger de fleste af vores potteplanter til at blive pottet om. Så der er rigeligt at tage fat på. Og efter to fantastiske, solbeskinnede, vidunderlige måneder i Los Angeles, er jeg totalt indstillet på nogle uger med slow living. Det var jeg faktisk også inden, corona blev det, det er lige nu, men da kunne jeg ikke helt tillade mig at hensynke i slapperasen. Jeg skulle minde alle mine samarbejdspartnere om, at jeg var kommet hjem igen og havde sagt ja til et utal af events, middage og arrangementer, jeg ikke helt kunne overskue. Men de er alle sammen aflyst nu. Det er pisse-trist! Både med blik på grunden dertil, og også fordi, at konsekvenserne af de her store, nødvendige indgribninger kommer til at være svære at overskue for mange, også fra et økonomisk perspektiv.

Men lige nu kan vi ikke gøre andet end at vente. Og hvis man kan nyde det lidt imens, er det vel kun en fordel. Hvad får I tiden til at gå med indendøre? <3