Jeg ved godt, at “corona-fed” er blevet et ret udbredt begreb, og det føles lidt som om, at vi alle sammen kollektivt er blevet enige om at tage 10 kilo på. Egentlig er jeg jo umiddelbart psykopat-meget fan af den idé! Det er fandme samfundssind!
Det eneste, der afholder mig, er bare, at jeg lige synes, jeg har fået afbalanceret mit forhold til sukker nogenlunde for første gang i mit voksne liv i mere end sådan 14 dage af gangen. Efter, at jeg i januar tog tre dage på den der “juice-oplevelse” (man må IKKE kalde det en kur eller en detox!) i starten af januar, har jeg jo opdaget, at jeg faktisk godt kan lide grøntsager. Det anede jeg ikke. Jeg har altid levet i den overbevisning hele mit liv, at jeg var en kødpige, der kun nødigt rørte andet grønt end måske lige lidt flået tomat i min kødsovs og lidt estragon i min bearnaise.

Men siden, jeg tog den juice-oplevelse, har jeg spist grønt. Mega-meget af det! Jeg har ikke engang savnet en bøf, som jeg ellers tidligere spiste en gang om ugen, og jeg starter næsten hver dag med en smoothie fyldt med spinat og grønkål.
Det har betydet, at jeg har mere overskud og færre af de der eftermiddags-crashes, jeg ellers er kendt for herhjemme, og så har jeg lettere ved at styre min sukkerdjævel. Måske fordi, jeg spiser så meget mere forskelligt af forskellige smage, at min mund ikke keder sig så meget længere. Jeg har i hvert fald ikke samme lyst til E-numre, som jeg plejer.

Derfor kan jeg altså ikke love, at jeg tager de der 10 kilo på, for mine kilo plejer at komme fra chokolade og rød cola, som jeg indtager i rigelige mængder. Jeg drikker for tiden Pepsi Max (og masser af det!), og så synes jeg stadig, det er sjovt at lave lækkerier af ting, der ikke er sådan rigtig sukker i. Jeg spiser stadig sukker, bevares! Jeg tømmer bare ikke posen mere. Lige for tiden, i hvert fald. Intet er statisk! Det har denne krise om noget bevist.

Men nu tilbage til guffet! Den her batch blev fandme god! Jon bed i én, og hans impulsive svar var “Okay, dem her kunne du altså sælge for penge, baby!”. Så hvis corona-krisen nu hiver alle bloggere fra bestallingen, kan det jo være, det er noget, jeg skal overveje. 😉

De er ikke svære at lave, og jeg vil lige nævne, at de her havregrøds-kiks altså er vildt gode! Hugo elskede dem især og spiste dem med ost og marmelade. Vi må have bagt nogle flere!
Mine kiksekat, som form.dk har døbt dem, er noget mere klodsede og uelegante end dem, de har lavet, men det skyldes nok, at jeg lige gav kiksene en tur mere i ovnen efter, at jeg havde skåret dem ud. Det var Berta, der stod for at fordele grøden på bagepapiret, så de blev lidt for tykke inde på midten. Og den ekstra tur gjorde, at de vred sig lidt. Næste gang laver jeg kiksene mindre. Jeg bruger i øvrigt ikke sukkerfri chokolade, men bare sådan en 70/80% procent én

Opskriften står hér! Jeg vil ikke skrive den af, jeg synes, iForm har fortjent de klik!
Hvis man vil se nogle af de andre guf-opskrifter, jeg har delt gennem tiden, kan de ses her! Jon fylder 40 på lørdag, og der har han bedt om den her.
Happy baking! <3