Okaaay, hvor kan der ske meget på meget kort tid!
Jeg brugte hele aftenen og det meste af natten i går på at sidde på vent hos SAS i over to timer, ringe til forsikringsselskabet, ringe til Udenrigsministeriet og diskutere mulighederne med jer og ikke mindst med Jon og Gerd.

Jeg ville gerne hjem. Vores forsikringsselskab vaskede deres hænder og sagde ord som ‘force majeure’, som gjorde det ret klart, at de ikke ville dække vores ophold, hvis vi skulle strande i USA som følge af den her coronavirus, som får myndigheder verden over til at træffe nye beslutninger nærmest hvert minut.
Vi talte, talte, googlede, læste jeres svar på min Instagram og her på bloggen og fik SMS’er fra familie og venner i Danmark, der skrev “Kom hjem, NU!”.

Jeg havde fundet billetter over London fredag aften til 26.000 kr. for os alle sammen, jeg havde indtastet alle booking- og betalingsoplysninger, men lige inden, jeg skulle til at trykke “send”, kom min svigermor med en supergod pointe. Hun mente ikke, at USA kunne nå at blive et såkaldt “rødt” land inden mandag. Og hun mente heller ikke, at det var sandsynligt, at SAS ikke på tredjedagen efter, at Trump har meddelt, at man ikke må rejse fra Europa til USA, ville finde det urentabelt ikke at hente de af deres passagerer, der befinder sig i USA. Altså argumenterede hun for, at vores billetter mandag fra LAX nok skulle holde vand.

Klokken var 3 om natten, og jeg skiftede sgu mening. Jeg var enig med hende, det samme var Jon, og så gik vi alle sammen i seng. I morges kl. 8 vågnede jeg og gik på nettet, og så vækkede jeg ellers resten af huset med et hyl! Nu havde den orange mand med fuglereden på hovedet fandengaleme også forbudt trafik den anden vej pr. efter d. 13. marts (vores billetter er til d. 16. marts), og SAS bekendtgjorde, at dette ville påvirke afviklingen af deres flyrejser.

Nu turde jeg altså ikke vente mere. Og Gerd, som ellers har et roligt gemyt (særligt sammenlignet med mit) var røget over på min tømmerflåde. Vi ville ikke risikere at skulle være strandet her i Los Angeles i flere uger, endsige de 30 dage, hvor præsidenten indtil videre taler om at opretholde indrejseforbuddet. Han får usigeligt meget kritik for det og kommer måske til at ændre det inden, men tanken om at være her, måske uden gyldig rejseforsikring, hvis én af os skulle blive syge, kunne jeg på ingen måde overskue. Og så er der jo selvfølgelig også det økonomiske perspektiv i det. Hvad er dyrest? 26.000 kr. nu eller at blive her og se, hvad der sker …

Det er jo umuligt at vide. Aflyser SAS flyvningen på mandag, så får vi pengene tilbage for den flyvetur (omend det drejer sig om langt færre penge end de 26.000 kr. Vi købte i enormt god tid), og gør de ikke, så har vi brugt 26.000 kr. og en søvnløs nat til ingen verdens nytte.

Men fuck dét! Vi har købt billetterne! Vi flyver hjem fredag aften med stop i London og lander i København lørdag aften, og jeg er lettet! Så lettet! Vi skal hjem, og her hos os er det sågar kun torsdag formiddag i skrivende stund, så vi kan endda nå at pakke, aflevere de børnesæder, vi har lånt af folk herovre, og gøre huset pænt inden afrejse. It’s GOOD! Vi har truffet en beslutning ud fra, hvad vi synes er det rigtige, og selvom jeg i perioder de seneste måneder har fantaseret om at blive i Hollywood, er jeg nu så glad over, at jeg har spenderet en mindre formue på billetter med mellemlanding. 😉 Også selvom, det skulle vise sig, at flyet letter mandag, og det hele kunne have været undgået.

TAK for jeres hjælp, vejledning og ikke mindst søde tanker og krydsede fingre. I er freaking awesome, altså. 🙂