Det er kun den fjerne bekendt, hvor stor glæde, jeg høster i min køkkenhave – udover tomater og diverse. Jeg har berettet om det både tit og ofte både her og på Instagram, og sidste års Langehave (som retrospekt bør døbes 1.0) kan findes under “havehøjdepunkter” på Instagram.

Dog skal det atter nævnes, at jeg er en novice. Ikke så meget som sidste år, men mere end næste år. Før, vi flyttede til Køge, var min eneste erfaring med havearbejde, at jeg havde en tomatplante i vinduet, da jeg boede på Meinungsgade på Nørrebro i 00’erne, og at jeg engang har fundet en regnorm, da nogle teknikere lagde noget kabel ned på vores matrikel.
Og jeg er ikke typen, der forbereder mig ordentligt. Jeg gider ikke google og læse lange bøger om, hvordan man opnår de bedste resultater. Hvilket egentlig godt kan ærgre mig selv, da jeg så i givet fald jo ville opnå endnu bedre afgrøder. Men det gider jeg ikke. Jeg vil bare gøre.
Så det gør jeg! Trial and error. Jeg putter ting i jorden, vander ting, og siden spiser jeg ting. Nogle gange spørger jeg jer om råd, andre gange giver I mig råd, uden at jeg har bedt om dem (den slags kan per definition være irriterende, vil jeg gerne give Mette Helena ret i, men når det kommer til køkkenhavearbejde, er de ALTID velkomne i min indbakke, skal I vide!), og nogle gange mislykkes det, så jeg må starte forfra. Men min spinkle erfaring siger mig alligevel, at det er et taknemmeligt job. Ting vokser op, og stoltheden man/jeg har ved at spise ting, der ikke ville have fandtes, hvis det ikke var for én selv, er uovertruffen!

Man har bedt mig samle nogle begynderråd. Jeg vægrede mig i starten, men så gik det op for mig, at nogle af dem, der læser med, simpelthen bare mangler retning, fordi de gerne vil i gang, men ikke aner, hvor de skal begynde. Så nu behandler jeg det her indlæg, som var det en guide til Marrakech! Her kommer de ting, JEG synes, I bør starte med, hvis I ikke gider det hele, men gerne vil lidt. Så kan man jo altid udvide løbende, når man får mere blod på tanden, og det kommer vi til.

Højbed eller køkkenhave
Jeg har valgt at køre med udelukkende højbede. Det er ikke den billigste løsning, da man således både skal ud at købe bede og jord, og det slipper man jo for, hvis man bare griber spaden og graver jorden op i haven.
Grunden til, at det er mit valg, er blandt andet, at Jon rigtigt gerne vil beholde vores græsplæne, som den er. Den er stor og firkantet, hvilket gør den oplagt til fodboldspil og desuden nemmere at komme rundt på med græsslåmaskinen.
En anden grund til højbede i vores tilfælde er, at der langs med huset er en del fliseområde, som vi ikke har andet at bruge til. Der står højbedene perfekt, og det pynter og hygger oven i købet. Desuden slipper man for ukrudt med højbede, da jorden, man kommer i, jo er fra et byggemarked og derved er fri for den slags.
En sidste god grund til at starte med højbede er, at så er opgaven langt mere overskuelig.
Sidste år købte jeg disse højbedsrammer fra Harald Nyborg, og i år har jeg tilhørt nogle, der var lidt dyrere, fra Silvan (de er vist udgået fra hjemmesiden lige nu). Jeg kan i høj grad anbefale dem fra Harald Nyborg, da dem fra Silvan skulle samles selv og ellers 100% lignede de andre, som jo var billigere. Man kan også købe dyrere højbede, som er pænere eller i dyrere træ, hvis man er til det.
Jeg har indtil videre stablet mine bede ovenpå hinanden to og to. Det behøver man ikke, de kan sagtens bruges enkeltvis, men jeg syntes, det så hyggeligere ud.
Hvis man stabler dem, vil jeg anbefale, at man finder et eller andet at smide i bunden af bedene, store sten, eksempelvis, før man hænder jord i. Både fordi, det ellers bliver meget dyrt i jord, og fordi, det er godt for bedet, at vandet lidt lettere kan løbe fra nederst, så jorden ikke rådner.
Hvor dybt ens bed skal være, afhænger jo også lidt af, hvad man gerne vil have i dem. Planlægger man at gro kartofler og gulerødder, skal der være god plads nedefter, mens salat, ærter og bønner ikke kræver samme dybde.
Sidste år startede jeg ud med fire højbede til køkkenhaven, og så havde jeg i forvejen et til hindbær og et til jordbær – og desuden har jeg jo et drivhus, der, omend det er noget hullet og laset, rummede tomater og agurker. I år har jeg indtil videre tilkøbt yderligere tre højbede, og det kan sagtens være, at jeg udvider igen, inden sæsonen går på held. Jeg fylder dem med det billigste jord, jeg kan finde i butikkerne på det givne tidspunkt, og så gøder jeg jorden med flydende gødning (det kan findes i eksempelvis Netto) og gødning fra min kompostbeholder i haven.

Kartoffelspande
Som nogle måske vil kunne huske, hatede jeg lidt på de her spande sidste år, men det skyldes ganske enkelt en mangel på forventningsafstemning. Jeg troede, at når man lagde kartofler på denne måde, kunne man vedblive med at høste kartofler sæsonen igennem fra den samme moder-kartoffel, og det skulle vise sig at være en stor, fed løgn. Moderkartoflen (altså den læggekartoffel, man starter ud med at lægge i jorden) rådner jo. Det smarte ved den her løsning er, at man kan løfte den inderste spand op af den øverste og følge med i kartoflernes vækst, så man ved, hvornår de er modne til høstning. OG så behøver man ikke høste dem alle samme dag, hvis man hellere vil fordele det over et par dage. En anden fordel er, at spandede kan stå på en altan eller i en lejlighed. I år har jeg valgt allerede at lægge kartofler i mine (tre læggekartofler i hver, som lægges en tredjedel nede i spanden og dækkes med jord) og placere dem på gulvet i køkkenet, hvor vi har gulvvarme. Hvis de på Samsø kan dyrke tidlige kartofler ved at lægge varmerør i jorden på markerne, kan jeg vel også bruge den gulvvarme, jeg i forvejen betaler til hver måned! #win
Kartoffelspandene kan købes mange steder. De billigste, jeg har fundet, er dem her i Silvan. Hvis man sætter prisen på spanden og læggekartoflerne overfor prisen på købe-kartoflerne i Netto, er der nok ikke den store gevinst. Men egne kartofler smager bedre, og det giver vel overskud efter et par år. 😉

Forspiring
Jeg vil meget gerne lave et lidt længere indlæg, hvor jeg fortæller om alt det, jeg har forspiret. Men hvis der sidder nogle derude, som gerne vil have gang i lidt køkkenhaveri her i påskeugen, vil jeg alligevel gerne lige tage hul på, hvad jeg synes, man med fordel kan starte med. Forspiring er noget, man gør, ved at man starter planterne ud indendøre. Det gør man, fordi man på den måde kan give sine planter en god, nem start på livet – og for mit vedkommende skyldes det også, at jeg simpelthen ikke kunne vente længere. Man skal ikke begynde at plante noget udendørs, før man er stensikker på, at der ikke kommer mere nattefrost. Eksperterne mener, at den tid efterhånden er ovre, så måske vil jeg begynde at plante nogle af mine små spirer ud i slutningen af påskeferien. Der var nattefrost i forgårs, så jeg farer i første omgang lidt med lempe.

Her er de tre første ting, jeg synes, man skal give sig i kast med!

ÆRTER. Verdens allerbedste ting at kunne høste i sin køkkenhave! De smager så lækkert, og planterne bliver så dejligt høje, at man ligner en ren Søren Ryge på ingen tid! Ærter kan med fordel forspires, og det gør man lettest på følgende måde: Læg de små, hårde ærter i blød i vand i 12 timer, altså natten over. Derefter lægger man ærterne indhyllet i et fugtigt viskestykke. Her skal de ligge i 1-2 dage, og man skal sørge for at holde viskestykket fugtigt. Man må gerne titte til ærterne løbende, og man må (forhåbentlig) gerne føle sig pavestolt, når de små banditter udvikler sig til regulære haletudser på ingen tid! Ærterne begynder nemlig og spire, og på tredjedagen kan de plantes. Man kan købe nogle små beholdere i havecentre og byggemarkeder, som er smarte, fordi de efterfølgende kan sættes direkte ud i jorden, og man derved ikke skal bøvle med at få sine planter op og ned i ny jord. Det er fikst, men jeg vil alligevel også gerne lige slå et slag for æggebakker. Lidt mere bøvl, men dejligt forhåndværende og billigt.
TOPTIP: Hvis man gerne vil have ærter hele sæsonen, skal man så nye frø hver 10. dag. På den måde undgår man den følelse af vakuum, det er, når man kan høste alle sine ærter på én gang og så bare hale planterne op igen og være ærteløs. Jordbær, eksempelvis, har jo en bestemt tid på sommeren, hvor de alle sammen bliver modne, men ærter kan man altså dyrke hele sommeren, så hop to it!

MAJS. Jeg plantede majs i mine højbede sidste år. Med majs er det også en god idé at lade frøene ligge i vand i 12 timer, inden man sår dem. Det er det egentlig med alle de store, hårde frø. Jeg har ikke prøvet viskestykketricket på majs, men det kan være, jeg skal gøre det i år.
Jeg plantede først mine majs sidste år, da jeg havde fået lidt selvtillid, og det vil sige engang i august (sidste år kom jeg nemlig først fra start med haven i slutningen af maj). Det skulle vise sig at være ærgerligt, for majsene voksede superflot op, og der kom sågar majs på kolberne. Desværre blev det netop derefter for koldt til, at de kunne vokse mere, og jeg måtte opgive at høste. Så i år starter jeg ud så snart, jeg kan.
Majs skal desuden plantes i en firkant, når de engang skal sættes ud – ikke på række. Det skyldes, at de skal kunne bestøve hinanden. Det fandt jeg ud af for sent, og da jeg netop havde plantet mine fire, små majs på række, løste jeg problemet ved at gå og daske lidt til dem hver dag, så planterne slog hovederne sammen, og det virkede altså også fint! Et trick, man også med fordel kan udøve på sine tomater.

BØNNER. En himmelsk spise. Særligt den af egen avl! Man kan få mange forskellige bønner, både høje planter, knap så høje planter og skidehøje planter. Og her skal man jo lidt vælge det, man lige er til. Jeg synes, det er lidt bøvlet at skulle binde dem op, når de bliver for høje, så indtil videre har jeg i år valgt en beskeden type.

Til indendørsavlerne vil jeg i øvrigt også anbefale at så chiafrø på noget vat. Fuldstændig ligesom med karse i folkeskolen. De små frø vil spire, spirene kan klippes af og spises, og de smager supergodt og er desuden spækket med vitaminer. Og så er det nemt!
Et andet, lille tip til dem, der bor i lejlighed er, at man også kan dyrke gulerødder i en mælkekarton! Det var der en læser, der skrev til mig forleden, at de havde gjort i den børnehave, hvor hun arbejdede. Altså, det er jo virkelig et hobbyprojekt, da høsten nok ikke bliver enorm, men det er da en sjov måde at lave sin egen mad på, hvis man er til den slags.

Sidste tip til forspiring i denne omgang er: Vand rigeligt! Hellere for meget end for lidt.
Og hey, hvis I er instagram-nørder ligesom mig, så tag mig seriøst gerne i jeres projekter. Jeg bliver i så godt humør af det! <3