Jeg ville have skrevet, at det er 7 år siden, jeg sidst havde fornøjelsen af at se en mandlig stripper danse omkring til min ære, men det er så også løgn.

Hvad der imidlertid er sandt er, at det er 7 år siden, jeg var på polterabend. I forgårs. Jeg sad i går og kiggede billederne igennem og fik sådan en ubændig trang til at drikke dåseøl om formiddagen. En lyst, der ellers ikke vanligt hjemsøger mig. Kæft, det var en sjov dag! De havde lejet en båd, som vi sejlede rundt og spiste brunch i, og derefter skulle jeg kaste sten i vandet, som hver især havde påskrevet små stikord, som symboliserede mænd, jeg tidligere har kendt og nu forventedes at vende ryggen.

Så var vi en tur i Tivoli, og da vi spiste sushi, havde min søster tilrettelagt en quiz, hvor jeg skulle gætte, hvad Jon havde svaret på forskellige spørgsmål, og de havde optaget ham på video, som blev afspillet. Eftermiddagens højdepunkt var nu nok givetvis, da jeg skulle indspille en sang i Medinas studie. Jeg synger imidlertid ad helvede til, men kæft, det var sjovt!

Min søster og mine veninder havde lånt den hedengangne natklub, SIMONS, hvor der var et skønt festlokale, og her ventede 30 piger fra LADY-LOGEN, da vi kom frem. Så freaking sejt! Jeg har åbenbart engang sagt til min søster, at når jeg en dag skulle på polterabend, drømte jeg om at sidde i en hvid lædersofa og kaste éndollars-sedler efter en stripper. Så Fie havde gennemsøgt Den Blå Avis i en evighed. Dog uden at finde en hvid lædersofa. I stedet købte hun en sort, overtrak den med et hvidt klæde, og da der var allermest gang i festen, pausedes musikken, jeg fik stukket et bundt dollars-sedler i hånden og blev skubbet bagover, så jeg faldt ned i den nu hvid lædersofa, og frem af mørket trådte Stripper-Daniel. (Mange københavnske fruentimmere kender bemeldte stripper fra diverse polterabend’er).

Det var den sjoveste dag! Jeg gik hjem midt på natten og blev fra Nyhavn til Vestergade, hvor Jon og jeg dengang boede, stoppet adskillige gange af folk, der troede, jeg var en run away-bride grundet mit outfit. Meget sødt, faktisk. Jeg har formentlig set noget træt ud, hvilket de misforstod som trist (resting bitch face…), så de lånte mig skuldrer og spurgte, om jeg var okay.

Åh, jeg gad godt på polterabend igen! Jon og jeg skal jo gen-giftes igen om tre år – det er jo planen, at vi gør det hver femte år. Måske man kunne slippe afsted med endnu en polterabend, hvis man bare selv arrangerer den? 😆

Det er 7 år siden, manner. Føles sgu vildt, at det både er så længe siden – og så alligevel ikke særligt langt tid siden, når man tænker på alt det, der er sket i de mellemliggende år. Nåh, klokken er i skrivende stund 10.56. Er det mon for tidligt at åbne en Carlsberg? 😄