Efter lidt under et døgn på Als, er jeg nu tilbage i reden i Køge.

Små 24 timer, hvor jeg blev stukket et par lånepusser ved ankomst, ikke behøvede tage ud af bordet og tilbragte det meste af formiddagen i dag på langs i sofaen i opholdsstuen, hvorfra jeg havde udsigt til både min far og min Elke i hver sin lænestol i den anden ende.
Jeg har savnet dem alt for meget, og det har føltes som en evighed siden sidst, vi sås. Og alligevel, da jeg så dér føltes det som om, det var få dage siden, at jeg stadig var single i København og løbende via IC3-toget søgte tilflugt i Hjemstavnen, når hovedstaden og livet havde givet mig lidt for mange bank.
I går aftes, over et par gin og tonic, tilbud min far at invitere mine søstre, mig og vores mænd og børn i sommerhus et sted i Danmark i juli. Jeg var forvisset om, at det ville være umuligt at finde et ledigt sådant nu, hvor mange danskere forventer at tilbringe sommeren under hjemlige himmelstrøg. Men Thomas Mygind har ikke levet forgæves, og intet er som bekendt umuligt for den, der bærer viljen i hjertet, så efter en habil googlesøgning og en del prismæssigt sortering fra sofaen denne formiddag, fandt jeg et vanvittigt fint hus på Langeland, som nu er vores i uge 29! Så LEI’erne skal til LANGEland, get it? 😜
Selv Jon kan komme med denne gang! Jeg er sikker på, at solen kommer til at banke ned fra en skyfri himmel hele ugen, mens vi spiser iskager og taler med Morten Korch’sk dialægt! O, fryd!
Nu er jeg hjemme i Køge, hvor mine mageløse børn netop er faldet i søvn. Vi har erstattet fredagens Disneyshow med Disneyfilm de seneste måneder, med stor fælles succes. Denne gang så vi Skønheden og Udyret på C-more, mens vi kværnede popcorn og slik fra tanken og lå i lag i sofaen.
Lykken er nær. Jeg er GLAD!
Jeg håber, at I, der læser med, er det selvsamme. Og at weekenden for jer bliver fin og flot. 💕